Skip to main content

Klimaudfordringer og -løsninger

De globale klimaudfordringer knyttes primært til den klimaskadelige CO2-udledning fra energiproduktion baseret på fossile kilder som olie, kul og gas. Andre CO2-kilder er kemisk industri, anvendelse af flydende transportbrændstoffer og landbrugs- og fødevareproduktion, som hver for sig bidrager til en betydende del af den samlede udledning af klimaskadelige gasser.

I Danmark, og gældende for de fleste EU lande, kommer CO2-udledningerne fra transport, bygninger og bygningskonstruktion, energiproduktion og landbrugs- og fødevareproduktion. I Danmark er målet for 2030 at opnå 70% reduktion, målt i forhold til CO2-udledningen i 1990. EU har i december 2020 tilsvarende sat et CO2-reduktionsmål på 55%.

Afbødning af klimaforandringer kræver transformerende handlinger på tværs af en bred vifte af sektorer og bringer en bred portefølje af teknologier i spil. Det Tekniske Fakultet har omfattende forskning, der retter sig imod behovet for afbødning.

Trods bestræbelserne på at afbøde, ændrer klimaet sig og vil fortsætte med at gøre det. Dette belaster menneskelige aktiviteter og økosystemer over en bred front. Forskningen ved Det Tekniske Fakultet adresserer også de udfordringer, der er forbundet med tilpasning til klimaændringer.

Nøglen til at justere ambitionerne og behovet for afbødning og tilpasning er forståelse og forudsigelse af klimaændringer. Dette hviler på målinger og modellering. Det Tekniske Fakultet har relevante kompetencer, men i øjeblikket begrænsede aktiviteter, der imødekommer behovet for modellering af klimaforandringer.

Vil du vide mere om vores forskning inden for klima?

Chefkonsulent Niels Langvad
Tlf.: 6190 5034
Mail: nila@tek.sdu.dk

Afbødning af klimaforandringer

Det Tekniske Fakultet forsker i en bred vifte af løsninger, der har til formål at reducere frembringelse og udledning af klimaskadelige drivhusgasser. Dette omfatter forskning i forskellige aspekter inden for energi, kemi, materialer, biologi, transport, bygninger og fødevarevidenskab, men også digitalisering og systemanalyse.

Vedvarende energi

Forskningen er rettet mod løsninger, der fører til en reduktion i drivhusgasudledninger gennem øget brug af vedvarende energi fra blandt andet sol og vind. Emnerne inkluderer biogas, bioenergi, bioraffinaderier, solcelleteknologi baseret på organiske solceller, nye (bio)brændstoffer til transportsektoren, udvikling af materialer, konvertering (P2X) og lagring af grøn energi. Forskningen omfatter også integration af vedvarende energi i systemer og sektorkobling med fokus på bæredygtighedsanalyser og modeller, herunder analyser og kortlægning af miljø- og klimapåvirkningen.

Energieffektivitet

Der forskes i øget energieffektivitet i bygninger, fødevareproduktion og industri gennem brug af IoT, data og kunstig intelligens. Eksempler er energieffektive drivhuse, hvis energisystem er intelligent forbundet med den nationale energiinfrastruktur, effektiv anvendelse, transport og lagring af elektrisk energi fra vedvarende energikilder og energieffektiv industriel elektronik, som alt sammen bidrager til en bedre udnyttelse af den elektriske energi fra vind og solkilder.

Klimavenlig maritim transport, herunder søtransport

Forskningen omfatter digitalisering, automatisering, procesoptimering og anvendelse af grønne energikilder (elektrificering, ammoniak, metanol osv.) til landtransport såvel som luftfart, skibsfart og maritim logistik. Forskningsindsatsen bidrager til at gøre transport af passagerer og varer mere effektiv og klimavenlig/bæredygtig, uanset om den finder sted i Danmark, Europa eller globalt. Forskningen inkluderer systemanalyse med fokus på bæredygtighedsanalyser og modeller, herunder analyser og kortlægning af miljø- og klimapåvirkningen.

Bygninger og byggeri, samt cirkulær økonomi

Der er et stort potentiale i løsninger, der reducerer klimapåvirkningen fra byggeri, og i produktion og brug af innovative grønne byggematerialer. Beton som byggemateriale har en stærk klimapåvirkning. Derfor bidrager forskning i alternative designmetoder rettet mod lettere betonkonstruktioner, forskning i alternative materialer og genanvendelse af materialer væsentligt til reduktion af drivhusgasser, ligesom forskning i betonstrukturers evne til at absorbere CO2. Forskningen inddrager også cirkulær økonomi, genbrug og upcycling af byggematerialer samt integration af nye funktioner i bygninger, såsom integreret belysning, sensorovervågning og energiproduktion. 

Landbrug og produktion af fødevarer

Der forskes bl.a. i klimavenlig produktion af mad, reduktion af udledning af klimaskadelige gasser fra stalde og husdyr, præcisionslandbrug med reduceret brug af gødning, automatisering og øget brug af elektriske køretøjer. Nye veje til klimavenlig madproduktion såsom produktion af sunde og velsmagende fødevarer og tilsætningsstoffer til fødevarer ved hjælp af avanceret fermenteringsteknologi. Udnyttelse af biprodukter fra fødevare- og landbrugsproduktion gennem forskning i bioraffinaderiløsninger, nye værdikæder og andre bidrag til at støtte den voksende bioøkonomisektor. Miljøvenlig og ressourceeffektiv akvakultur er også et forskningsområde.
Forskningen inkluderer desuden systemintegration og sektorkobling med fokus på bæredygtighedsanalyser og modeller, herunder analyser og kortlægning af miljø- og klimapåvirkningen.

Digitalisering og informatik som tværfaglig værktøjskasse

Forskningen inkluderer udvikling af integrations- og optimeringsmetoder, der kan bruges til at finde løsninger på problemer inden for alle emner, lige fra energiproduktion og transport til bygninger og landbrug. I energisektoren er der fokus på systemintegration og sektorkobling, herunder analyser, modellering og kortlægning af miljø- og klimapåvirkningen.

Tilpasning til klimaforandringer

Fakultetets forskning fokuserer på afbødning af klimaforandringernes skadelige virkninger på samfundet.

Forskningen undersøger udvikling af ”urban resilience” samt hvorledes årsagerne og virkningerne af klimamæssige forandringer i byer kan imødegås, herunder yderligere effekter, der skyldes tilpasning til og afbødning af klimaforandringer – og hvordan risici for klima-, miljø- og menneskeskabte katastrofer kan reduceres. Forskningen undersøger også produktion, anvendelse og udledning af vand i bymiljøer.


Løsningerne skal findes i en tværsektoriel tilgang

Forskning i samspillet mellem forskellige sektorer bliver mere og mere relevant. F.eks. bidrager løsninger som biogasproduktion baseret på rester og biprodukter fra landbrugs- og fødevareproduktion til at reducere brugen af fossil energi til både energiproduktion og tung industri. Yderligere samfundsmæssige udfordringer skal undersøges, på baggrund af den fortsatte teknologiske udvikling af energiproduktion fra havvind, herunder et hastigt stigende behov for at kunne lagre energi fra svingende energikilder.


Klima, verdensmål og Det Tekniske Fakultet

Vi løser ikke fremtidens klimaudfordringer med fortidens redskaber. På Det Tekniske Fakultet udvikler vi teknologier, som er nødvendige for at løse klimaudfordringerne.

Sidst opdateret: 16.04.2021