Hvad siger kaskelothvalen?

Syv kaskelothvaler svømmer rundt ud for Azorerne. Hver især udsender de karakteristiske bankelyde, og da forskerne begynder at lytte efter, viser det sig, at der foregår en eller anden form for kommunikation. Men hvad er det, de siger til hinanden?

Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk

- Et eller andet har de tydeligvis på hjerte – men hvis vi skal være helt ærlige, så ved vi ikke en dyt om, hvad det er.

Sådan opsummerer SDU-biologerne Magnus Wahlberg og Claudia Oliveira efter en tur til Azorerne, hvor de drog til søs for at sætte lytteudstyr på nogle kaskelothvaler og derefter forsøge at analysere deres mærkelige bankelyde. Du kan høre en lyd her. 

Biologerne er dog ikke frustreret over, at de ikke kan forstå hvalerne. Tværtimod er de særdeles tilfreds efter turen ud i Atlanten, for den har givet en overraskende ny indsigt i kaskelothvalernes verden:

Lyder lidt som morse-beskeder

- Det er en ny opdagelse, at der foregår kommunikation mellem enkelte individer. Hidtil har man antaget, at kaskelothvaler kommuniker som en samlet flok – altså at en flok har et udvalg af beskeder, som dens medlemmer bruger til at kommunikere med andre flokke. Her derimod er der tegn på, at enkelte individer sender individuelle beskeder til andre individer i flokken, siger Magnus Wahlberg.

Claudia Oliveira er i dag tilknyttet universitetet på Azorerne i Portugal.

Beskederne lyder som banke- eller tappelyde. Der kan f. eks. komme fire bank ad gangen eller seks. Der kan komme fire lige lange og en kort, osv., osv. Der er registreret 21 forskellige beskeder, og de kan godt lyde lidt som morse-beskeder.

Den enkelte hval kan udsende flere forskellige beskeder, og nogle beskeder er mere populære end andre. F. eks. bliver en besked, bestående af fem ens bankelyde udsendt hele 288 gange af fire hvaler. To andre hvaler står for 183 udsender af en besked, bestående af tre ens bankelyde i træk.

Måske er det sådan, hunnerne kalder på deres unger

I alt har forskerne optaget 802 udsendelser fra fem forskellige hvaler, mens to forholdt sig tavse. Med på turen var også kolleger fra Århus Universitet og Azorernes Universitet.

- Man kunne forestille sig, at de udsendte lydsekvenser giver information om, hvem de enkelte individer i gruppen er; om de er på vej op eller ned, eller om de har fundet føde. Det kan være mødre, der kalder på deres unge, eller det kan være hunner, der inviterer hanner til parring.

Især en af hvalerne har vakt forskernes nysgerrighed. Denne ene hval har udsendt størstedelen af de 21 forskellige beskeder, og sammenlagt stod den for 294 af de i alt 802 udsendelser.

Én hval snakkede rigtigt meget

- Det kunne være interessant at vide mere om denne særligt aktive hval. Vi ved kun, at den er 9,3 m lang, og dermed kan den både være en hun og en ung han. Vi ved ikke, om den er i flok med de andre hvaler, vi aflyttede, så det er virkeligt svært at begynde at gætte på hvad den har på hjerte. Måske er det en flokfører og den, der bestemmer, hvor flokken skal hen?, siger Magnus Wahlberg.

De første kaskelothval-lyde – ikke at forveksle med hvalsang – blev opdaget under anden verdenskrig. U-både spillede en ny og vigtig rolle, og der blev sat mange ressourcer ind på at kunne spore fjendens u-både – bl.a. udviklede man lytteudstyr, så man kunne forsøge at lytte sig frem til dem. Nogle gange blev der registreret overordentligt mange undervandslyde, som mindede om u-bådslyde – men som viste sig at stamme fra hvaler. 

Utrolige kaskelothvaler

Kaskelotter lever i hun-dominerede flokke ligesom elefanter.

Når de unge hanner bliver kønsmodne, forlader de flokken og drager nordpå til Island og Nordnorge, hvor de vokser til dobbelt størrelse. Derefter svømmer de tilbage til troperne for at finde en hun at parre sig med.

Kaskelotten udsender de i særklasse mest intense lyde af alle dyr, både i havet og på land. Den bruger lydene til kommunikation og ekkolokalisering.
Kaskelotten er verdens største rovdyr, og den kan spore en blæksprutte på en km afstand.

Foto af forsker, der monterer lytteudstyr på hval: Rui Prieto.

Biolog Magnus Wahlberg

Email magnus@biology.sdu.dk. Tlf. 2216 3950

Gå til Magnus Wahlbergs profil