
Nyhedsbrev september 2024: LÅN EN HJERNE - få styr på den pædagogiske udvikling
I denne måneds nyhedsbrev kan du blive klogere på pædagogisk udviklingsarbejde, og hvordan små justeringer kan skabe store forandringer.
Hvad er pædagogisk udviklingsarbejde?
Pædagogisk udviklingsarbejde kan foregå på den helt store klinge men også på den helt lille. Som underviser oplever du ind mellem skub udefra som kræver en justering af noget i din undervisning og i dine studerendes læring og trivsel i undervisningssituationen. Ændringer i enkelte kurser eller på studieniveau skyldes oftest dine egne og dine studerendes ønsker om forbedring af specifikke forhold eller et udefra kommende pres, som skal medføre ændringer. Du har nok som en del af dit universitetspædagogikum eller i et af kurserne fra SDU UP prøvet at designe, gennemføre og evaluere en forandring eller et opmærksomhedspunkt i din undervisning. Det er en god fornemmelse når noget man gerne vil optimere, bliver bedre.
Hvornår er noget et udviklingsarbejde til forskel fra en mindre, nødvendig justering af en praksis?
Skillelinjen kan ligge dér, hvor det er relevant at undersøge om ”det virker”! I virkeligheden burde vi nok tænke i undervisningsudvikling-tankegangen om mange af de justeringer og ændringer af praksis, som foretages i undervisningen, og kigge en lille smule mere systematisk på om initiativerne har den tilsigtede effekt. En systematisk tilgang med beskrivelse af eksisterende praksis og beskrivelse af afprøvningen åbner mulighed for at sige mere præcist ”hvad der virkede” og ”hvordan det virkede” og det behøver ikke være vanvittig langhåret eller tidskrævende.
Årsager (eller pressorer) der forårsager udvikling af undervisningen
Udviklingsarbejder foregår oftest i vekselvirkning mellem de forskellige niveauer som er illustreret nedenfor. Det skyldes undervisningens kompleksitet, progressionsplaner i uddannelsen, ideologiske, strategiske og politiske ophæng.
Din motivation til at udvikle på undervisning drives af kræfter som
- din egen lyst til og behov for at ændre på praksis – typisk et ønske om at fremme af aktiverende læring i undervisningen
- fastholdelse af studerende og beståelseskvotienter
- kvalitetsudvikling af din undervisning og uddannelsen
- implementering af emner som specifikke digitale kompetencer, åbenhed for online studerende, multiple campus teaching osv.
- kræfter på andre niveauer, som skubber på og medfører udvikling. F.eks. nødvendige besparelser, ønske om at frigive undervisertimer, ændringer i strategier og love. Eksempler på dette er en kandidatreform (samfundsniveau), en universitetsstrategi (universitetsniveau), ændringer i pædagogiske rammer på fakultetsniveau, osv.
Lad os også hjælpe dig med at tegne landskabet for hvem der yderligere er involveret og kan understøtte fine resultater af ændringer i din praksis. Til slut et citat, som fremhæver, at ændringer ikke kun afhænger af dig.
Moving from theory to practice demands adaptability, fearlessness, flexibility and the acknowledgement that teaching-learning should be a collaborative enterprise and partnership among institution-instructor-student. Fra: Layne og Lake (2015) (1) part V page 361.
Litteratur til inspiration?
(1) Chapter 21 Moving the Field Forward (2015) by Prudence Layne and Peter Lake in Global innovation in Teaching and Learning in Higher Education, transgressing boundaried. Prudence C. Layne and Peter Lake Editors, ISBN 978-3-319-10481-2, ISBN 978-3-319-10482-9 (eBook), DOI 10.1007/978-3-319-10482-9 Springer Cham Heidelberg New York Dordrecht London.
Bogen er vældig nuanceret med mange interessante eksempler på uddannelsesudvikling og section V, kapitel 21 burde citeres fuldtekstet i dette nyhedsbrev, men snup den via bibliotekets hjemmeside og læs kapitlet.
(2) Lars Ulriksen (2014) Kapitel 13.4 Udvikling af undervisning og underviserkompetencer. I: God undervisning på de videregående uddannelser, Frydenlund, 2014.
Dette kapitel har en flot og kort gennemgang ikke blot af faktorer der motivere uddannelsesudvikling men også af inhibitorer for uddannelsesudvikling
(3) Deslauriers L, McCarty LS, Miller K, Callaghan K, Kestin G. Measuring actual learning versus feeling of learning in response to being actively engaged in the classroom. Proc Natl Acad Sci U S A. 2019 Sep 24;116(39):19251-19257. doi: 10.1073/pnas.1821936116. Epub 2019 Sep 4. PMID: 31484770; PMCID: PMC6765278.
Denne artikel analyserer studerendes faktuelle vs. den selvoplevede læring i forskellige læringsscenarier
(4) Kember, D., Douglas, T., Muir, T., & Salter, S. (2019). Umbrella action research projects as a mechanism for learning and teaching quality enhancement. Higher Education Research & Development, 38(6), 1285–1298. https://doi-org.proxy1-bib.sdu.dk/10.1080/07294360.2019.1638350
Denne artikel diskuterer bl.a. muligheden for at flere indsatser understøtter hinanden. Artiklen kan inspirere til at se hvordan paraplytænkning med flere eksempler på indsatser indenfor samme genre i uddannelsesudvikling kan nuancere læring og konklusioner.