Nyhedsbrev Oktober 2023: Førsteårspædagogik
I oktoberudgaven af vores nyhedsbrev kan du læse om forskellige perspektiver på førsteårspædagogik. Begrebet førsteårspædagogik dækker over de forskellige indsatser, man som institution, uddannelse og underviser kan sætte i værk for at understøtte nye studerendes vej til at blive kompetente studerende. Udover forskellige teoretiske vinkler, kan du også læse om de særlige indsatser, der er foretaget på SDU’s nye jurauddannelse i Esbjerg.
European First Year Experience konferencen i juni https://efye.abertay.ac.uk/ efterlader det indtryk, at vi i mange lande verden over står med tre fælles udfordringer på de videregående uddannelser. Udfordringerne kræver, at vi tænker os rigtig godt om: ringere økonomi, lavere studenteroptag og en stigning i antallet af udenlandske studerende. I forhold til alle tre områder kan vi med fordel sætte fokus på førsteårspædagogikken, idet det bliver særligt vigtigt at holde fast på de nye studerende, så de ikke forlader os og tager deres STÅ-midler med ud ad døren. Men førsteårspædagogikken er vigtig, ikke kun af økonomiske årsager, for man kan også med rette mene, at når nye studerende skal integreres og tilbydes gode læringsbetingelser, så er det klogt at arbejde bevidst med, hvordan vi tilrettelægger undervisningen rundt om den nye studerendes studieliv .
Deltagelse
Et sted at starte samtalen om førsteårspædagogik kan være temaet ’deltagelse’. Hvordan får vi de nye studerende til at deltage i undervisning og ekstracurriculære aktiviteter? Når vi gerne vil have dem til det, er det fordi vi ved, at deltagelse medfører både engagement og bedre studieresultater (McKee, 2021; EVA, 2023). Skal de studerende finde det relevant at dukke op til undervisning, fremfor at studere på egen hånd, er der imidlertid flere ting, der spiller ind. Blandt andet vil de studerende gerne opleve en vis grad af selvbestemmelse, de vil gerne opleve, at de mestrer de opgaver, depræsenteres for, og de ønsker at opleve samhørighed (Deci & Ryan, 2017). Desuden vil de gerne være aktivt lærende, have adgang til feedback og opleve, at det, de skal lære, hænger sammen med den verden, de skal agere i, når de engang er færdige med deres studier (Kift, 2015).
Når det gælder nye studerende, kan det være en ide at tage kontakt, hvis den studerende udebliver fra undervisning eller andre arrangementer. Ikke for at kontrollere, men for at vise interesse og for at undersøge, hvad der er på spil for den studerende. Eller man kan gøre det til en opgave for de studiegrupper eller morgenmadsgrupper, man måske har fået etableret, at kontakte en medstuderende, når han/hun ikke dukker op. Medstuderende er nemlig den tungest vejende enkeltfaktor af betydning for oplevelsen af et godt første år (Dalin Young, University of Georgia, ikke publiceret). Det kalder på, at vi som undervisere og institution udvikler gode måder for de studerende at være sammen på, støtter udviklingen af frugtbare samarbejdsformer, skaber gode betingelser for faglig udvikling og i det hele taget understøtter det gode menneskelige samvær under uddannelsen.
Det underforståede
Et andet spor i vores viden om førsteårspædagogik handler om de implicitte koder og normer, der guider vores tanke og adfærd på universitetet - The-taken-for-granted-norms. Hvis man er ny studerende og ikke født ind i en kulturel kapital, der indbefatter codex for hensigtsmæssig studieadfærd, så kan man komme til at forveksle lidt dårlige opgaveresultater med manglende evner, fremfor at se resultaterne som udtryk for manglende viden om, hvordan man skal processere og verbalisere akademisk viden (Noakes & Cody, 2022). Det er derfor nødvendigt, at universitetet ekspliciterer de forventninger, vi har til de nye studerende; ekspliciterer hvordan de forventes at arbejde med en given tekst, hvordan man fører en akademisk diskussion, hvad det vil sige at forholde sig kritisk, reflekteret osv. Her er det igen nødvendigt, at universitetsundervisere er bevidste om, hvad de forventer, at de studerende skal gøre, og at de deler ud af deres egne metoder til at lære nyt og arbejde akademisk. Fx ved at fremhæve en studerendes gode argument og forklare, hvorfor det er et godt struktureret argument i en akademisk sammenhæng.
Der er mange veje ind i arbejdet med førsteårspædagogik, ovenstående er blot et par eksempler.
Litteratur
- EVA, 2023. De fleste studerende er glade for at studere, men en tredjedel er i risiko for mistrivsel.
- Kift, S. (2015): A decade of transition pedagogy: A quantum leap in conceptualizing the first year experience, HERDSA Review of Higher Education Vol. 2.
- McKee, T. (2022). Can’t come, won’t come, don’t come: supporting better attendance and attainment of first year law students through an Early Intervention Pilot, Law teacher, 04/2022, Vol. 56, Issue 2.
- Noakes, S., & Cody, A. (2022). Building a (self) reflective muscle in diverse first-year law students. Legal Education Review, 32(1), 69. https://doi.org/10.53300/001c.36738
- Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2017).Self-determination theory: Basic psychological needs in motivation, development, and wellness. Guilford Press. https://doi.org/10.1521/978.14625/28806
Eksempel fra Jurauddannelsen
På SDU’s helt nye jurauddannelse i Esbjerg har man taget bolden op og netop arbejdet med forskellige initiativer for efterårets 50 nystartede studerende.
Blogindlæg: En studiestart som ingen anden
Læs Umme Kalsoom Qaisers blogindlæg om en veltilrettelagt studiestart på Jurauddannelsen på SDU i Esbjerg, der har hjulpet hende rigtig godt i gang med sit studie.