Har du en professionsbachelor inden for sundhedsområdet? Så læs en...
Erhvervskandidat for sundhedsprofessionelle
På SDU kan du kan læse en erhvervskandidat over fire år, mens du arbejder. Læs mere om vores fem erhverskandidater herunder.
-
Erhvervskandidat
Ergoterapi
På erhvervskandidaten i ergoterapi tilegner du dig blandt andet den nyeste viden indenfor aktivitetsvidenskab, velfærdsteknologi og ergoterapi som redskab til sundhedsfremme og udvikling af fremtidens ergoterapi.
-
Erhvervskandidat
Fysioterapi
På erhvervskandidaten i fysioterapi er der fokus på videnskabelige teorier og en høj grad af klinisk afprøvning af metoder til at sikre god kvalitet i fysioterapeutisk praksis, både inden for behandling, rehabilitering og forebyggelse.
-
Erhvervskandidat
Jordemodervidenskab
På jordemodervidenskab lærer du at kvalitetsudvikle, evidensbasere og videreudvikle klinisk praksis og styrke jordemoderfaget akademisk. Samtidig får du en uddannelse, der kan bruges på hele sundhedsområdet.
-
Erhvervskandidat
Klinisk sygepleje
På Klinisk sygepleje får du mulighed for at arbejde med roller og kompetencer samt centrale begreber som sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og palliation, samt brugerdreven innovation og teknologi.
-
Erhvervskandidat
Sundhedsfaglig erhvervskandidat
På den sundhedsfaglige erhvervskandidatuddannelse bliver du præsenteret for nye vinkler på sundhed og sygdom til brug for udviklingen af den sundhedsmæssige velfærd i Danmark.
Hvad kendetegner en erhvervskandidat?
En erhvervskandidat er kendetegnet ved:
- Du kan læse samtidig med, at du er i job, da uddannelsen er tilrettelagt på deltid over 4 år.
- Du får den samme uddannelse som den tilsvarende kandidatuddannelse på fuldtid.
- Du skal enten være i relevant job minimum 25 timer ugentligt, have en relevant iværksættervirksomhed eller en selvstændig etableret virksomhed. For alle virksomheder gælder det, at de skal have et gyldigt dansk CVR-nummer.
- Du skal ikke betale for uddannelsen, medmindre du kommer fra et land uden for EU/EØS eller fra Schweiz.
- Du kan ikke få SU til uddannelsen.
Partnerskab om erhvervskandidatuddannelse
Indgå partnerskab med SDU om opkvalificering af sundhedsfaglige medarbejdere
Med et partnerskab kan der laves aftale om, at et eller flere hold af sundhedsprofessionelle får mulighed for at tage en erhvervskandidat og dermed kombinere en klinisk karriere med en akademisk karriere til gavn for både arbejdsplads og ikke mindst de borgere og patienter, de er i berøring med.