Forskningsområder i Fysik på FKF

Sektionen udfører forskning inden for fire hovedområder:

Nedenfor er områderne kort beskrevet, og der er links til de forskere, der arbejder indenfor de forskellige felter.

Du kan også læse og se meget mere om forskningen på fysik og vores samarbejde med Teknisk Fakultet HER.

 

Biologisk og soft matter fysik

Biofysik er forskningen i de fundamentale effekter, der former livets byggesten. Med fysikkens metoder skærer biofysikerne på SDU bogstaveligt talt ind til de mest fundamentale elementer i celler, når de studerer for eksempel cellemembraners fysiske egenskaber såsom krumning, stivhed og smeltepunkt. Ved at konstru­ere simple modeller for ellers meget komplicerede biologiske systemer kan biofysikerne arbejde hen imod bedre forståelse for mange biologiske fænomener. Det gør de både med teoretiske, matematiske modeller og i laboratoriet. Her kan man for eksempel undersøge, hvordan egenskaberne af de fedtmolekyler, som celle­membraner er opbygget af, afhænger af om fedtsyrerne er mættede eller umættede, eller af deres ladning. Forskningen i biofysik giver ikke bare indsigt, men den er også lovende for fremtidig behandling af sygdomme og udvikling af nye materialer.

Der er mere information på forskningshjemmesiden for PhyLife.

Forskere indenfor dette område ->

 

Kvanteoptik

Kvanteoptik er forskning i, hvordan enkelte lys­partikler, fotoner, opfører sig, og hvordan man kan manipulere enkelte fotoner. Det er en af få grene af partikelfysik, hvor forskningen kan foregå i et almindeligt laboratorium frem for på storskalafaci­liteter såsom partikelacceleratorer. På SDU foregår forskningen i kvanteoptik primært ved hjælp af ultrakolde Rydbergatomer, som gør det muligt at skrive kvanteinformationen fra enkelte fotoner over på atomare tilstande. Dette forskningsfelt er på mange måder grundforskning, men det har også mange anvendelsesmuligheder indenfor fremtidens teknologi.

Der er mere information på forskningshjemmesiden for NQO.

Forskere indenfor dette område ->

 

Partikelfysik og kosmologi

Ved universets begyndelse lige efter Big Bang var universet et helt andet, end det er i dag. Alt stof var presset sammen på et næsten uforståeligt lille område. Partikler, som vi i dag kun kan se i store acceleratoranlæg som LHC’en ved CERN, var til stede og interagerede med hinanden og med mere almindeligt stof gennem de fire fundamentale kræfter: Elektromagnetismen, tyngdekraften, den svage og den stærke kernekraft. Derfor er studiet af universets udvikling, kosmologi, og af verdens mindste bestanddele, partikelfysikken, helt uad­skilleligt kædet sammen, og derfor er begge emner blandt de mest fascinerende, man kan tænke sig.

Forskningen på CP3-Origins (Centre for Cosmo­logy and Particle Physics Phenomenology) belyser ikke blot universets oprindelse og endelige skæb­ne, men også sorte huller, neutrinoer og mørkt stof, der hører til de mindst forståede fænomener i dag. Undervejs udvikles selve den matematiske struktur, som al fysik bruger til at beskrive univer­set omkring os.

Forskere indenfor dette område ->

 
Uddannelse i Astronomi:

Fysikuddannelsen på SDU har kurser, så du kan specialisere dig i astronomi. Kurserne undervises af blandt andre professor Anja C. Andersen, som er kendt for sin forskning i stjernestøv. Med en specialisering i astronomi får du flere af de samme kompetencer, som en almindelig fysiker. Du kan desuden undervise i astronomi i gymnasiet. Uddannelsen ligger i tråd med den forskning, der foregår i kosmologi.

Se mere på sdu.dk/astronomi

Forskere indenfor dette område ->