Skip to main content
DA / EN
SDUUP | Nyhedsbrev December 2021

TEMA: TAL2021 - Det gode eksempel – Online undervisning: Fra nødløsning til udvikling

På TAL2021 præsenterede Flemming Smedegaard, der er lektor og studienævnsformand for International Virksomhedskommunikation, samt kandidatstuderende og studienævnsnæstformand Regitze Misser Klenke, deres erfaringer med online undervisning under nedlukningen i foråret 2020 og frem til foråret 2021, som følge af COVID-19, og hvordan det kan gå fra nødløsning til udvikling.

Generelle erfaringer fra et studienævnsperspektiv 

Del 1 

  •  Ca. 25% af de studerende har i forskellige grader haft det dårligt med ikke at kunne komme på universitetet (og har set onlineundervisningen som et nødtvungent onde).    
  • Ca. 25% af de studerende (især mange pendlerstuderende) har været rigtig glade for onlineundervisning og stiller allerede krav om online alternativer i fremtiden. 
  • Ca. 50% af de studerende har umiddelbart tilpasset sig de ændrede vilkår og fået det til at fungere så godt som muligt. 
    (Klenke & Smedegaard, 2021) 

Del 2

  • Ca. 25% af de studerende har i forskellige grader haft det dårligt med ikke at kunne komme på universitetet (og har set onlineundervisningen som et nødtvungent onde).    
  • Ca. 25% af de studerende (især mange pendlerstuderende) har været rigtig glade for onlineundervisning og stiller allerede krav om online alternativer i fremtiden. 
  • Ca. 50% af de studerende har umiddelbart tilpasset sig de ændrede vilkår og fået det til at fungere så godt som muligt. 
    (Klenke & Smedegaard, 2021) 

Fire forskellige oplevelser af COVID-19 undervisningen 

 I det følgende præsenteres fire forskellige personers oplevelser med COVID-19 undervisningen. En trist online studerende og en trist online underviser efterfulgt af en glad online studerende og en glad online underviser: 

  • En trist online studerende 
    Den triste online studerende plejer at opholde sig på universitetet det meste af dagen, hvor der altid er nogle at spørge eller snakke med. Undervisningen på campus opleves mere givende, idet man nemmere kan stille spørgsmål og snakke med hinanden. Breakout Rooms opleve som fedt nok, men bare ikke det samme som at sidde sammen. Online møder med studiekammerater opleves også anderledes. Eksamen er gået som det plejer, men har krævet en større indsats. Onlineundervisningen ses kun som en nødløsning, så det blev oplevet fedt at komme tilbage til campus og at kunne gå i fredagsbaren (Klenke & Smedegaard, 2021). 

  • En trist online underviser 
    Den triste online underviser har oplevet mange tekniske problemer samtidig med at nogle studerende også har dårlige internetforbindelser. Det opleves at være sværere at få de studerende til at deltage aktivt online. Derudover oplever de studerende det grænseoverskridende at tale med studerende de ikke kender. Endvidere opleves en manglende fornemmelse for de studerende og behovet for at uddybe samtidig med at det beskrives som svært at give feedback, da man ikke kan se hvordan det modtages. Gennemførelsen af online eksaminer beskrives mere som held end forstand og at det var mærkeligt at snakke med censor online (Klenke & Smedegaard, 2021).   

  • En glad online studerende 
    Den glade online studerende har oplevet at være langt mere effektiv ved at spare tid på transport og samtidig være klimavenlig med henvisning til SDUs satsning på FN’s verdensmål. Det fremhæves, at det er langt nemmere at følge med i undervisningen, da der ikke er forstyrrelser når folk er samlet på et lille sted. Desuden, at det er lettere at stille spørgsmål via håndsoprækning eller chatfunktionen. Online gruppearbejde opleves også som meget lettere, da der ikke er problemer med lokaler. Den studerende har klaret sig bedre til de mundtlige online eksaminer og været mindre nervøs end tidligere (Klenke & Smedegaard, 2021).  

  • Den glade online underviser 
    Den glade online underviser fremhæver følgende positive erfaringer: 
    • Større fremmøde (næsten 100%) til undervisningen i fag, hvor der ikke er obligatorisk fremmøde. 
    • Lettere at få de studerende til at arbejde kontinuerligt med fagene over hele semesteret. 
    • At online undervisning kræver mere klare rammer og styring af de studerendes bidrag som har været stort 
    • Nemmere at anvende eksterne oplægsholdere og samarbejde med virksomheder når det er online  
    • At kendskab til de digitale redskaber øger spontan kommunikation i undervisningen 
    • At en større gruppe studerende har lidt socialt, mens en mindre gruppe har været glade for at slippe for ”det sociale pres” 
    • At der har været en højere gennemførelse i kurser, BA-projekter og specialer samt bedre eksamensgennemsnit   
      (Klenke & Smedegaard 2021)

Fra nødløsning til udvikling 

Regitze og Flemming påpeger, at det er gået bedre end forventet og at der har været positiv læring under COVID-19-nedlukningen for både hjemmearbejde og online undervisning. De umiddelbare gevinster for onlineundervisningen har været: 

  • ”Større fremmøde til undervisningen
  • Færre aflysninger på grund af sygdom, konferencedeltagelser, snestorme mv. 
  • Øger muligheden for varierede undervisningsformer med bl.a. brug af gæsteundervisere o.l.” (Klenke & Smedegaard, 2021). 

Det fremhæves endvidere at : 

  • Brug af onlinevejledning kan gøre vejledning langt mere fleksibel i forhold til både varighed og antal. Det er også let at dele dokumenter. 
  • Online mundtlige eksaminer er mindre stressende og kan gøres til en positiv oplevelse for de studerende. 
  • Og for hver gang vi vælger en onlineløsning, har vi en positiv sideeffekt ved at reducere tidsforbruget på transport og dermed CO-2 udslippet. 
    (Klenke & Smedegaard, 2021)

På baggrund af de opsamlede erfaringer foreslås dette interessante forslag, som allerede anvendes i Europa:

  • ”Onlinetilbud vil bl.a. kunne gøre:
    • at SDU bliver mere konkurrencedygtig, da den geografiske placering ikke på samme måde er afgørende for studievalget. 
    • at studerende på tværs af SDU´s campusser problemfrit kan følge samme kursus – samtidig med at det kan tiltrække gæstestuderende. 
    • at det er lettere at inddrage interessante gæsteundervisere fra ind- og udland.”  
      (Klenke & Smedegaard, 2021) 

”Men: Online er fagligt fuldt gyldigt, men kan ikke opfylde de sociale behov.

  • En både faglig og socialt ansvarlig – og CO2-venlig løsning – kan fx være en blanding af onlineundervisning og fysiske seminarer. Et kursus på normal 13 x2 timer vil fx i stedet kunne afvikles med:
    •  7 x 2 timers onlineundervisning
    • 2 x 6 timers fysiske seminarer”
      (Klenke & Smedegaard 2021)   

Reference 

Klenke, R. M. og Smedegaard, F. (2021). Onlineundervisning – fra nødløsning til udvikling International Virksomhedskommunikation SDU. Præsentation TAL2021 

Redaktionen afsluttet: 16.12.2021