Skip to main content
DA / EN

Coronasmittede, som ikke bliver indlagt for COVID-19, har lav risiko for alvorlige senfølger

Forskere har systematisk fulgt coronasmittedes kontakt til sundhedsvæsenet over seks måneder efter smitten. De finder, at smittede, som ikke har haft behov for indlæggelse, har lav risiko for alvorlige senfølger, der kræver behandling med lægemidler eller indlæggelse på sygehuset.

Studiet inkluderer 8.983 danskere, som blev testet positiv for COVID-19 i perioden fra 27. februar til 30. maj 2020 og har sammenlignet dem med 80.894 danskere, som blev testet negativ for COVID-19 i samme periode.

Studiet er gennemført ved at se på data fra de danske sundhedsregistre for hospitalskontakter og diagnoser, indløsning af receptpligtig medicin og besøg hos praktiserende læge.

- Indtil nu har de fleste studier, der har undersøgt komplikationer efter coronasmitte fokuseret på patienter, som har været så syge, at de har været indlagt på hospitalet. Virkeligheden er dog, at flertallet af smittede heldigvis ikke får behov for indlæggelse, fortæller Anton Pottegård, seniorforfatter på studiet og professor på Syddansk Universitet.

 

Udelukker ikke ubehagelige følger

- Hvor tidligere studier af indlagte med COVID-19 beskriver en markant øget risiko for en række alvorlige senfølger, såsom blodpropper, betændelse i hjertemusklen, permanent nedsat lungefunktion og alvorlig psykisk sygdom, viser vores studie, at hvis du har haft et mildt coronaforløb, er din risiko for alvorlige komplikationer, der medfører specifikke sygehusindlæggelser eller behandling med lægemidler, lille, tilføjer Anton Pottegård.

Det nye studie er netop publiceret i tidsskriftet The Lancet Infectious Diseases.

- Blandt folk, der ikke primært bliver indlagt for COVID-19, ses begrænsede eftervirkninger, når man ser på ny lægemiddelbehandling og sene hospitalsindlæggelser. Det udelukker dog på ingen måde, at folk kan opleve senfølger i form af for eksempel hovedpine, træthed og åndedrætsbesvær, men vi ser heldigvis ikke tegn på en øget forekomst af alvorlig akutte problemer og nyopstået kronisk sygdom i forhold til test-negative personer, der ikke har været smittet med coronavirus.

Anton Pottegård ser altså det nye studies resultater som en rigtig god nyhed.

 

Mildt forløb lig med få alvorlige følger

- Undersøgelsens resultater stemmer overens med min erfaring fra klinikken, nemlig at hovedparten af COVID-19 patienter med milde forløb oftest kommer godt igennem infektionen uden senfølger, udtaler professor Henrik Nielsen, Infektionsmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og medforfatter til studiet.

Han ser frem til resultaterne af en række igangværende danske undersøgelser, der søger at belyse omfanget og karakteren af senfølger, der kan være til stede uden at udløse besøg hos lægen eller apoteket. Hvilke faktorer, der afgør om COVID-19 patienter udvikler senfølger, er endnu ikke kendt.

 

Betryggende resultat, men muligt signal

- Følger som hovedpine, åndenød og træthed kan også være yderst problematisk, men det er betryggende, at vi, når vi systematisk følger folk, der har været smittet med coronavirus, men ikke indlagt på grund af det, ikke ser nogen høj forekomst af for eksempel sene indlæggelser på grund af blodpropper eller andre alvorlige senfølger, siger overlæge Reimar W. Thomsen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet og Universitetshospital, som er medforfatter til studiet.

Studiet viser dog også, at de coronasmittede i månederne efter smitten har 20 procent flere kontakter til praktiserende læger end de ikke-smittede. Coronasmittede havde også en let øget risiko for at opstarte astmamedicin eller migrænemedicin, og en let øget risiko for sene diagnoser med åndenød, selv om deres risiko overordnet set var lav.

Det kan ifølge Reimar W. Thomsen tyde på mere diffuse symptomer som træthed, hovedpine, muskelsmerter, og åndenød, som ikke umiddelbart altid behandles med receptpligtig medicin, men som ofte medfører kontakt til egen læge.
Mød forskeren

Anton Pottegård er professor ved Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin på SDU.

Kontakt

Nyheder fra Sundhedsvidenskab
Sund nyhedsbrev

Tilmeld dig nu

Fakta:

  • Studiet er lavet i samarbejde mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Statens Seruminstitut, Københavns Universitet, Lægemiddelstyrelsen og Aarhus Universitet & Universitetshospital.
  • 2757 (31%) ud af 8983 coronasmittede personer uden primært behov for indlæggelse påbegyndte behandling med et nyt lægemiddel indenfor 6 måneder. [Ikke øget ift. referencegruppen af test-negative personer]
  • 121 personer (1,8%) ud af 6782 påbegyndte for første gang behandling med astmamedicin der kan afhjælpe åndenød. [1,3 gange øget ift. referencegruppen]
  • 2363 (26%) ud af 8983 coronasmittede personer uden primær behov for indlæggelse havde hospitalskontakt med en ny diagnose indenfor 6 måneder. [Ikke øget ift. referencegruppen]
  • 103 (1,2%) ud af 8676 coronasmittede personer blev for første gang diagnosticeret med åndenød indenfor 2 uger til 6 måneder efter en positiv test for coronavirus. [2 gange øget ift. referencegruppen]
Redaktionen afsluttet: 11.05.2021