Maria Hornstrup Christensen, OUH, får som den første jordemoder en ph.d.-bevilling fra Danish Diabetes Academy
Maria Hornstrup Christensen har haft en forkærlighed for de gravide, der har brug for ekstra hjælp, lige siden hun blev uddannet som jordemoder for 18 år siden. Dem, der havde psykiske problemer eller andre sygdomme, fx diabetes, eller som havde mistet børn tidligere.
Det blev diabetes, der endte med at blive hendes hjertebarn - og det, der nu skal gøre hende til forsker. Som den første jordemoder har hun nemlig fået penge fra Danish Diabetes Academy til bl.a. at undersøge langtidskonsekvenserne af graviditetsdiabetes og finde ud af, hvad der sker med de mange kvinder med graviditetsdiabetes, der forsvinder ud af systemet efter fødslen.
- Via akademiet kommer jeg ind i et meget stort internationalt forskningsmiljø. Det er en verdenselite at få lov til at komme ind under vingerne på, siger hun.
Vil gøre kvinder mindre syge
Og det, forskere fra stort set hele verden kan give hende deres input til, er om man med særlig tilrettelæggelse af indsatser og optimeret håndtering af forløb hos kvinder med tidligere graviditetsdiabetes kan opnå, at kvinder på sigt bliver mindre syge af ikke bare diabetes, men måske også hjertekarsygdomme og psykiske lidelser.
- Kan vi lykkes med det, er det da en ufattelig gevinst, mest af alt for kvinderne selv og for deres familier, men naturligvis også for sundhedsvæsenet og for samfundsøkonomien, siger Maria Hornstrup Christensen.
Og hun vil få resultater, som man kun kan få i Danmark: Takket være vores helt enestående registre kan hun hente data fra alle kvinder i Danmark, der har født over en tyveårig periode.
Hvad betyder kronisk sygdom?
Maria Hornstrup Christensen er i dag koordinerende jordemoderspecialist, cand. scient. san. og ansat i det tværfaglige Diabetes-Svangre-Team på Odense Universitetshospital.
Hendes store interesse er det felt, der opstår, når man som gravid har en kronisk sygdom, som man ved har en betydning for såvel én selv som for det ventede barn, og at dette gælder for dem begge på både kort og langt sigt.
- Det kan give oplevelser med skyld, dårlig samvittighed, bekymringer, vrede, frustrationer, skam osv. osv. Og diabetes er jo en tilstand, som man på nogle punkter selv kan kontrollere, men på ligeså mange punkter ikke kan kontrollere, særligt når man er gravid, hvor diabetes opfører sig anderledes. At være med til at støtte kvinderne i processen med at håndtere den situation og de tanker, der knytter sig til det, er meget meningsfuldt for mig, siger hun.
Følger op på de gravide
Maria Hornstrup fortæller, at graviditetsdiabetes for mange gravide er en kæmpe omvæltning pludselig at skulle forholde sig til.
– Men når de så har født, er fokus på den lille ny, hvilket jo er meget naturligt. Deres graviditetsdiabetes forsvinder oftest – og det gør ofte også tankerne om diabetes, så for mange vil graviditetsdiabetes føles som et kort og overstået kapitel i deres liv. Sådan er det bare ikke nødvendigvis, understreger hun.
På Odense Universitetshospital inviteres de nybagte mødre, der har haft graviditetsdiabetes, derfor ind til en opfølgning ca. 3 mdr. efter fødslen. Desværre kommer under halvdelen og dermed får man ikke sikret sig, at deres diabetestilstand reelt også er forsvundet. Det er meget uheldigt, da en uerkendt diabetes slider på kroppen. Jo tidligere man ’fanger’ dem med diabetes, jo bedre er det. Og også på lang sigt er det vigtigt med opfølgning i forhold til udvikling af diabetes, siger hun.
Måske en særlig gruppe
Hun peger på, at det måske også at vigtigt at holde øje med evt. udvikling af hjertekarsygdomme og psykiske lidelse, men det vil projektets resultater vise.
- Vi ved ikke, om der er noget særligt, der kendetegner gruppen af kvinder, der ikke deltager i opfølgning efter fødsel – altså om der er tale om en ’særlig’ gruppe både som udgangspunkt, men også i forhold til sygdomsrisiko på sigt. Det skal jeg undersøge, og er svaret ”Ja” vil det være relevant at have et særligt fokus eller lave en særlig strategi i forhold til denne gruppe af kvinder, fortæller hun.
Så Ph.d’en bliver formentligt kun første skridt ad en lang vej, der kan lette livet for dem, der har brug for den ekstra hjælp.