Spring til hovedindhold
DA / EN
DA / EN
Gennemsigtig blå illustration af en løbende menneskekrop med hjernen markeret i rød og orange.

Har du styr på kontroltårnet?

Hjernen er kroppens hovedcomputer. Menneskets mest abstrakte og komplekse organ. Alligevel er der sikkert mange ting, du ikke ved om den.

Af Kent Kristensen, , 16-08-2018

Havde der været tale om et stykke software, var det for længst blevet erstattet af en mere tidssvarende model.

Men faktisk har den menneskelige hjerne ikke ændret sig i mange tusinde år, siden vores forfædre boede i huler og kæmpede med andre dyr om føden. 
 

Dengang var en af dens vigtigste opgaver at opfatte trusler og advare os. Når vi i dag kan bruge hjernen til helt andre ting, viser det ifølge hjerneforsker Åsa Svenningsen blot, hvor god hjernen er til at omstille sig.

Bruger pladsen smart

─ Den har milliarder af neuroner – eller nerveceller, om man vil, og hver gang hjernen har lært noget nyt, danner neuronerne nye netværk. Bruger du så ikke de pågældende netværk et stykke tid, forsvinder de igen, afhængig af om de er vigtige for din overlevelse, forklarer Åsa Svenningsen, der er neurobiolog på SDU.

-På den både bruger hjernen sin energi og plads rigtig smart, tilføjer hun.

Ifølge Åsa Svenningsen er der fortsat masser af udviklingsmuligheder i det gamle organ. 

Hjernen under ombygning

Faktisk fødes vi med mange flere neuroner, end vi skal bruge.

I de efterfølgende år danner hjernen netværk, og senere kasserer den de neuroner og forbindelser, som det har vist sig, at den ikke får gavn af.

Den helt store udskilning og udvikling foregår i puberteten, og ifølge Åsa Svenningsen er der nærmest tale om, at hjernen i de år er under ombygning.

Følsomme teenagere

─ Kroppen vokser ikke homogent i puberteten, og det samme gør sig gældende for hjernen. Det betyder blandt andet, at koblingen mellem reptilhjernen og frontlapperne bliver meget svag. Den skal ellers være tæt forbundet for at sikre, at vi har styr på vores sociale normer, siger hun. 

Konsekvensen er, at teenagere ofte kan være meget følsomme og sige ting, som virker voldsomme. Men forbindelsen normaliseres igen, fortæller Åsa Svenningsen.

─ Hjernen kræver ekstra meget energi under puberteten, fordi den vokser, og derfor ser man ofte, at teenagere sover mere, forklarer hun.

Hjernen vokser til 20 årsalderen

Hjernen fortsætter med at vokse til omkring 20 årsalderen, og forskere mener, at den del, som skal begrænse vores risikoadfærd, først er fuldt udviklet, når vi er omkring 25 år.

Men de neurale forbindelser i vores hjerne kan udvikles og ændres igennem hele livet, når de konfronteres med nye erfaringer og idéer.
 
─ Det er vigtigt for hjernen, at vi udfordrer den ved nogle gange at bruge den til noget, vi ikke plejer, fortæller Åsa Svenningsen.

Gør noget nyt

Men der er forskel på, hvordan vi stimulerer vores hjerne. Hvis vi eksempelvis løser sudoku et par gange om ugen, bliver vi - lidt forenklet sagt - bedre til sudoku men ikke til så meget andet.

Det skyldes, at vi kun aktiverer en begrænset del af hjernen.

─ For mit eget vedkommende vil jeg gerne lære at spille guitar. I så fald skal jeg lære noder, jeg skal koordinere greb på guitaren, og jeg skal helst få det til at lyde godt. Det betyder, at jeg skal træne synssansen, de motoriske dele af hjernen, høresansen samt følelsessansen. Det involverer flere områder af hjernen, siger Åsa Svenningsen.

 



Hjernen topper

Hun tilføjer, at de fleste forskere er enige om, at vores hjerne har toppet, når vi runder 50 år. Men det betyder på ingen måde, at den ikke længere kan lære nyt. Den skal blot vedligeholdes.

─ I modsætning til, hvad forskere tidligere troede, har det vist sig, at hjernen danner nye celler hele livet, fortæller Åsa Svenningsen.

Et af de områder af hjernen, hvor der genereres nye celler, er i dele af vores hukommelse. 

Hukommelse er flere ting

─ Hukommelsen er meget vigtig for os. Den er forbundet til en del af hjernen, som kaldes hippocampus, men er lagret flere forskellige steder i hjernen. 
Vores korttidshukommelse bevarer kun informationer i kort tid, hvorefter de enten flyttes over i langtidshukommelsen eller tilintetgøres, hvis de ikke er vigtige, fortæller Åsa Svenningsen.

Populært sagt vælger vores hjerne altså at gemme særlige informationer frem for andre i en række skuffer. Og så åbner vi på skift de skuffer, som indeholder de data, der er mest vigtige for os i øjeblikket.

Oprindeligt havde vores forfædre især gavn af den struktur, hvis de fik brug for at huske, hvordan de tidligere var sluppet ud af en farlig situation.

Dufte går direkte til hjernen

 

Hukommelsen og hippocampus udgør også en væsentlig del af forklaringen på, at lugtesansen er vores stærkeste sans.

 

Lugtesansen sidder et godt stykke oppe i næsen, og det usædvanlige er, at den har direkte forbindelse til de områder i hjernen, som blandt andet har med nydelse, frygt og hukommelse at gøre.

 

Den direkte vej ind i hjernen for lugteindtryk gør blandt andet, at vi hurtigt kan reagere på advarselssignaler fra lugtesansen.

 

Vi husker lugte

 

Men den betyder også, at en lugt kan være koblet til et minde, som pludseligt bliver aktiveret i forbindelse med en bestemt duft eller stank.

 

Vi er i stand til at skelne millioner af dufte fra hinanden. Og lugtesansens direkte kontakt til flere områder i hjernen gør også, at dufte kan påvirke vores humør og have betydning for vores valg af partner.

 

─ Det er der forsket meget i, fortæller Åsa Svenningsen.

 

Mød forskeren

Åsa Svenningsen, lektor og neurobiolog hos Neurologisk Forskning, Institut for Molekylær Medicin, SDU.

Kontakt

Nyheder fra Sundhedsvidenskab

Rød grafik med en hvid konvolutikon og teksten "Vil du opdateres, når der er nyt fra Sundhedsvidenskab?".

Tilmeld dig nu

Redaktionen afsluttet: 16.08.2018