Master of Business Administration
Udvikling og ledelse af missioner
Valgfag
Formål
Missioner og missions-orienteret innovationspolitik er over det seneste årti blevet et centralt element indenfor innovation, erhvervsfremme og forskning. Det gælder i EU og OECD, nationale og regionale re-geringer og institutioner samt hos private fonde.
Missioner bruges som et værktøj til at adressere store komplekse samfundsudfordringer, der går på tværs af sektorer og brancher, og hvor der er et offentligt engagement, som er involverende og eksperimenterende.
Formålet med dette fag er at kæde deltagerne på til at kunne arbejde med udvikling og ledelse af missioner indenfor alle sektorer og niveauer. Det vil ske ved at introducere deltagerne til de grundlæggende principper og antagelser i missioner som et innovations- og erhvervsfremmeinstrument, herunder hvordan missioner knytter sig til eller er forskellige fra andre strategiske udviklingsinitiativer.
Desuden vil fokus være på forskellige tilgange til udvikling og ledelse af missioner, samt de udfordringer og kritikker der knytter sig til missioner. Derudover vil faget give deltagerne indsigt i konkrete cases og eksempler på missioner, introducere til konkrete værktøjer til missionsarbejde, samt give deltagerne adgang til spar-ring og erfaringsdeling både med de øvrige deltagere og med nationale og internationale eksperter og praktikere indenfor missioner.
Med dette valgfag ønsker vi at adressere behovet for mere viden om missioner og løfte kompetenceni-veauet i forbindelse med at lede og udvikle missioner. Faget vil således være relevant blandt andet for deltagere der har interesse for innovations- og erhvervsfremme, erhvervspolitik, forskningspolitik, private fondes arbejde med missioner, samt deltagere, der er nysgerrige på hvordan man kan arbejde på tværs af sektorer, brancher og organisationer med at håndtere samfundets komplekse udfordringer.
Indhold
- Forholdet mellem stat og marked i udvikling af erhverv og innovation
- Rationaler for og definitioner af missioner
- Forskellige tilgange til udvikling og ledelse af missioner
- Udfordringer og kritik i relation til missioner
- Værktøjer til udvikling og ledelse af missioner
Fakta om faget
Hvornår?
Efterår
Hvor?
Syddansk Universitet
Fagansvarlig
Steffen Korsgaard
Pris
18.000 kr.
Søg ind
Bliv klogere på adgangskrav, ansøgningsfrister og optagelse.