Skip to main content
DA / EN

SDU Maritime Research Platform

Baggrund
SDU Maritime Research Platform blev etableret i 2022 baseret på en donation fra A/S Dampskibsselskabet Orients Fond. Platformen består af maritime forskningsprojekter på fire fakulteter på tværs af Syddansk Universitet, hovedsageligt ph.d.- og postdoc-projekter, og platformen har særligt fokus på offshore-klyngen i Region Syddanmark.

Alle projekter i SDU Maritime Research Platform er relateret til work packages (arbejdspakker), der er forankret i stærke forskningsgrupper på tværs af universitetet. Samtidig mødes forskere i platformen jævnligt for at diskutere deres forskning i meget tværfaglige rammer. Platformen har også stort fokus på relationer til branchen.

Work packages
1. Erhvervshistorie: Udvikling af maritime klynger
2. Forretningsstrategi og logistik
3. Fartøjets bevægelse og vibrationer: Besætningens sundhed, sikkerhed og arbejdsmiljø
4. Performance-analyse – energieffektivitet og vedligeholdelse
5. Samskabelse af søfartsregulering
6. Risk Governance Framework for Energi-øer      Læs white paper

Styregruppe
Marie Lützen (projektkoordinator) (Teknisk fakultet), Niels Rytter (Teknisk fakultet), Kristina Maria Siig (Samfundsvidenskab), Lisa Loloma Froholdt (Sundhedsvidenskab) og Jeppe Nevers (Humaniora).

Projektleder
Lisa Loloma Froholdt

Tidsplan og økonomi
Projektet løber fra 1. oktober 2022 - 30. september 2026. Projektet er primært finansieret af Orient Fonden og sekundært internt finansieret.


Sidst opdateret: 16.05.2023