Skip to main content
DA / EN
TEMA: itslearning

Nyhedsbrev November 2020: Bliv klar til SDU’s nye læringsplatform, itslearning

I januar får SDU en ny læringsplatform: itslearning. Det betyder, at alle kurser fra 1. februar 2021 bliver understøttet af itslearning i stedet for Blackboard. Det er SDUUP’s opgave i samarbejde med fakulteterne at støtte underviserne i overgangen til den nye platform. Hvordan vi gør det, kan du læse om i denne måneds nyhedsbrev.

Overgangen til en ny læringsplatform kommer altid med en lang række udfordringer. Det kræver nemlig stor tilvænning for både studerende og undervisere. SDUUP’s vigtigste opgave i overgangen til itslearning er derfor i samarbejde med dit fakultet at klæde dig på som underviser så godt som muligt til at tackle de udfordringer, du måtte møde undervejs i dit arbejde med itslearning. Det gør vi først og fremmest ved at udbyde et self-paced kursus i itslearning, netop med det formål at introducere dig til itslearning, SDU’s retningslinjer for brug af itslearning og gøre dig bekendt med de vigtigste elementer og muligheder, som platformen tilbyder.

Self-paced kursus: Setting up your course in itslearning

Målet med dette kursus er at introducere dig til SDU’s nye læringsplatform - https://sdu.itslearning.com – og SDU’s retningslinjer til brug af platformen. Denne viden hjælper dig til at opsætte dine kurser på en logisk og brugervenlig måde, hvilket gør det nemmere for dine studerende at interagere med både kursets materialer og læringsaktiviteter. Du kan bruge kurset som en guide til at opsætte dit eget kursus i itslearning. Vores self-paced kursus består af et basismodul, der indeholder 4 undermoduler (Planer). Det tager ca. 3 timer at gennemføre basismodulet. Ud over basismodulet kan du vælge at gennemgå yderligere selvvalgte moduler, som dækker andre pædagogiske elementer og værktøjer på platformen. Bemærk, at du skal logge ind på itslearning - https://sdu.itslearning.com - med dit SDU Office 365 brugernavn og kodeord for at få adgang til kurset. Du finder kurset ’Setting up your course in itslearning’ under fanen Rum/Courses.

Webinarer

Der vil ligeledes blive afholdt en webinarrække med fokus på både centrale samt mere avancerede funktionaliteter i itslearning. Hvert webinar afholdes i både december og januar, hvor du kan deltage i dem, der er relevante for dig - når det passer dig. Alle webinarer optages og gøres tilgængelige på www.sdunet.dk/itslearning. Se oversigt og tilmeld dig webinar her.

Vejledningsunivers og Quick Start guide til itslearning

Der bliver i øjeblikket arbejdet på at lave et vejledningsunivers til undervisere, adm. ansatte og studerende, hvor der løbende vil komme vejledninger til itslearning. Se www.sdunet.dk/itslearningNår forårets kurser 2021 er oprettet, finder du dem under fanen Courses/Rum.  Derudover har du et personligt kursus ’Sandbox – dit brugernavn’, hvor du kan eksperimentere med at sætte et kursus op og afprøve platformen. Se Quick Start guiden til itslearning, hvis du vil hurtigt i gang.

SDU-underviseres erfaringer med itslearning

I løbet af efteråret er itslearning blevet pilottestet på SDU med det formål at indsamle vigtige erfaringer med opsætning og afvikling af undervisning via platformen. I månedens tilknyttede temaartikler, som du finder link til højre kolonne, kan du læse om nogle af pilottesternes erfaringer og oplevelser med itslearning. Derudover deler de deres tanker om platformens betydning for de studerende og giver en række gode råd til undervisere, der skal i gang med at bruge platformen.

Gode råd til itslearning fra underviserne

Få en række gode råd fra de undervisere, der har pilottestet itslearning i efteråret. Alle rådene er baseret på undervisernes egne erfaringer med platformen.

Læs artiklen

En intuitiv platform for både undervisere og studerende

Overordnet set oplever underviserne at itslearning er intuitivt og let at bruge. Samtidig giver det sammelignet med Blackboard nogle bedre muligheder for at interagere med de studerende.

Læs artiklen

Udfordringer ved itslearning: At komme i gang og gentænke sit kursus

At skulle sætte sig ind i en helt ny læringsplatform har ikke været uden sine udfordringer for de undervisere, der har pilottestet itslearning. Læs om deres oplevelser i artiklen.

Læs artiklen

Et godt og mere pædagogisk værktøj for studerende - Når man først har sat sig ind i det.

Læs mere om, hvordan det har været for de studerende at skulle sætte sig ind i itslearning samt hvilke fordele og ulemper, underviserne har oplevet for de studerende.

Læs artiklen

Ansvarlig for månedens nyhedsbrev:

pha@sdu.dk

Redaktionen afsluttet: 18.11.2020