Nyhedsbrev Marts 2021: Multiple Choice Spørgsmål

Dengang

MC-spørgsmål blev udviklet for omkring 100 år siden. Baggrunden var dels et behov for effektiv massetestning, og dels et behov for et format der eliminerede den bedømmerbias, som de traditionelle prøveformater (essay eksamener, mundtlige fremlæggelser) var plaget af.  Modsat de traditionelle prøveformater var MC-spørgsmål også mere effektive til at teste en større bredde af indholdsemner per eksaminationstid. Bedømmer-bias og utilstrækkelig indholdsdækning kan resultere i for meget støj og for lidt signal. Selvom der i dag findes anvendelige pædagogiske teknologier (fx rubrics, tjeklister etc.), som søger at mindske bedømmerbias i de traditionelle prøveformater, hører MC-formatet fortsat hjemme i den velassorterede universitetsundervisers værktøjskasse.

Nu

MC-spørgsmål kan nemlig ikke blot anvendes til eksamen, men også som et redskab til at støtte op om online forberedelse og læring, fx ved at give de studerende mulighed for at afprøve egne forståelser af tekster, videoforelæsninger og lignende. SDUs nye læringsplatform, Itslearning, gør det endda meget let at indlejre MC-spørgsmål på relevante steder i de planer, de studerende arbejder sig igennem, når de lærer online. MC-spørgsmål kan også bruges som læringsaktiviteter direkte i fremmødeundervisningen. Moderne software giver studerende mulighed for at respondere hurtigt via mobiltelefoner, bærbare computere o.l. og for umiddelbar og individuel feedback. Praksisser som disse fremmer ikke blot læringen for de studerende, de kan også være vigtig feedback til underviseren om undervisningen før eller mens den foregår. En feedback der kan gøre det muligt at sætte de studerendes behov mere i centrum, selv i storrumssituationer.

Myter & muligheder

MC-spørgsmål er først og fremmest egnede til at teste viden med. MC-formatet bliver af og til kritiseret for at medføre udprøvning af lavere ordens tænkefærdigheder (faktuel viden) i overdrevent omfang, og det er muligt, at det for ofte ender sådan i mange kontekster. Desværre. For MC-spørgsmål kan faktisk udprøve højere ordens tænkefærdigheder, som fx om studerende kan anvende viden i en given situation, eller om de kan analysere eller evaluere information i det tilhørende stimulusmateriale. Det kræver blot, at man konstruerer dem med det formål for øje. Til gengæld er de ikke helt så enkle at konstruere godt, som man umiddelbart skulle tro ved første øjekast – der er en del faldgruber, man bør kende til som underviser. 

Heldigvis eksisterer der i dag flere udmærkede og evidensbaserede guides til solid spørgsmålskonstruktion. To gode værktøjer er denne skriftlige manual og denne interaktive online video, som er udarbejdet af National Board of Medical Examiners i USA. De handler begge om, hvordan man laver MC spørgsmål af høj kvalitet. Principperne og faldgruberne er af global anvendelighed for universitetsundervisere. Hvis du mangler nogle eksempler på gode MC spørgsmål kan du læse dette paper, som er skrevet af Thomas Haladyna - her finder du nemlig eksempler fra mange forskellige fagligheder, som du kan bruge som inspiration. Du kan også finde en dansk guide til, hvordan du skriver gode spørgsmål til undervisning og eksamen i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 30, som udkommer primo maj 2021. Titlen er ’DUT guide: Multiple choice spørgsmål i undervisningen’.

I tillæg er det også muligt at kvalitetssikre resultaterne af MC-eksamener før karaktergivning baseret på enten simple eller mere avancerede statistiske analyser af scorerne.