Skip to main content
Affaldssortering

Lad maskinerne klare plasten

Det er en god idé at lade os forbrugere om affaldssorteringen hjemme i husstanden, når vi snakker madaffald, papir og glas. Men når det kommer til plast, bør man ikke kildesortere. For de mange spande fylder, indsamlingen er dyr og genanvendelsesgraden er slet ikke høj nok, påpeger professor Henrik Wenzel.

Af Katrine Findsen, , 30-06-2020

Hvad er det største problem med affaldssortering i Danmark?

Der er enormt fokus på affaldssortering i husstanden, og det sker, som ofte før, at debatten bliver politisk. Det er et problem, fordi den politiske debat er dårligt informeret og savner nogle centrale erkendelser. Man får langt mere genanvendelse og langt større klimagevinst ud af at lade dele af affaldsstrømmen sortere centralt, hvor man har styr på det hele – også de dårlige kvaliteter plast, som kan dirigeres hen, hvor de bedst genanvendes.

For den dårlige kvalitet plast, det vil sige omkring halvdelen af plasten, er det bedste at genanvende den kemisk, for eksempel ved at forbrænde den med CO2-fangst. Når CO2’en herefter bruges til ny plast, kan vi lukke plastkredsløbet fuldstændig. Det kræver måske en ekstra vindmølle, da der skal bruges brint til at producere ny plast fra CO2, men derudover ser jeg ingen ulemper.

Politisk har man overset, at eftersortering og CO2-fangst er fremtiden, og det ændrer billedet for, hvordan kildesortering og indsamling skal indrettes. Den manglende viden er ved at presse kommunerne ud i en overflødig merinvestering i kildesortering og indsamling.

Hvis EU's mål for genanvendelse af materialer skal nås – og det skal de jo – så kommer alle kommuner til at eftersortere deres restaffald i eftersorteringsanlæg, ellers kan målene ikke nås.

Henrik Wenzel, professor

Hvordan kan man udnytte affaldet bedre?

I den nærmeste fremtid vil mange kommuner etablere såkaldt eftersortering af restaffald i stedet for at sende det direkte til forbrænding. Her vil størstedelen af de tilbageværende metaller, papir, pap, madaffald og ikke mindst plast blive sorteret fra. Der er mange af de materialer tilbage i restaffaldet, fordi vi som borgere ikke er så effektive til at sortere i husstanden.

Det, der ikke kan genanvendes – støvsugerposer, engangsbleer og lignende – vil blive konverteret til et lagerstabilt brændsel, der med fordel kan forbrændes og bruges til fjernvarme om vinteren, med CO2-fangst fra røggassen. Amager Ressource Center, ARC, har besluttet at bygge et sorteringsanlæg allerede i 2021-2022, og de fynske kommuner tilstræber i fællesskab det samme et par år senere.

Hvis EU's mål for genanvendelse af materialer skal nås – og det skal de jo – så kommer alle kommuner til at eftersortere deres restaffald i eftersorteringsanlæg, ellers kan målene ikke nås. Den separate indsamling af især plast og drikkevarekartoner (tetrapak), der i dag lægges op til, bliver overflødig, fordi eftersorteringsanlægget er mere effektivt. Så vidt jeg er orienteret, har man i flere kommuner i Holland droppet kildeindsamlingen af plast, efter at man har etableret eftersortering.

Hvordan kan man som almindelig forbruger bedst gøre den berømte forskel ift. sortering?

Som borger kan man indtil videre blot gøre sit bedste for at sortere rigtigt ud i de beholdere, der nu engang findes i husstanden. Der er selvfølgelig nogle detaljer i det, når man står med affaldet i hånden. Du må for eksempel gerne skille emballage med både papir og plast ad.

Men lad være med at bruge en masse varmt vand og sæbe til at skylle en makreldåse. Så går den miljømæssige gevinst ved at genanvende tabt.

Skyl den i stedet i koldt vand, og den smule madrester, der er tilbage, gør ingen skade i genanvendelsen af metallet.

Mød forskeren

Henrik Wenzel er professor og leder af SDU Life Cycle Engineering, hvor han har fokuseret sin forskning på bæredygtig udvikling og især affalds-og ressourcehåndteringssystemer, energi og biomasse.

Kontakt