Stormskader er mere omfattende i Danmark end andre lande

Småhuse i Danmark tager hårdere skade af storme set i forhold til huse i andre europæiske lande, der rammes af de samme storme. Det må og skal der laves om på, vurderer en forsker fra Syddansk Universitet, der vil indlede et stort forskningsprojekt, som skal gennemgå problematikken.

Når en storm rammer Europa, står mange boliger tilbage med skader fra vindens hærgen. Men i Danmark bliver småhusene væsentligt hårdere ramt end i det øvrige Europa. Det undrer adjunkt og forsker Jens Johansson.

Han er adjunkt og beskæftiger sig med wind engineering på Syddansk Universitets Institut for Teknologi og Innovation. Han har gennemgået syv ringbind fuld af al den opdrivelige forskning, der findes om stormes påvirkning af småhuse.

Fælles for de nuværende vurderinger af vindbelastninger på småhuse er, at hele den forskningsmæssige baggrund er baseret på skalerede modelforsøg – det vil sige i vindtunneler. Det betyder, at ingen af forskningsresultaterne nogensinde er blevet verificeret ved efterprøvninger i den virkelige verdens virkelige vejr.

”Skræmmende,” kalder Jens Johansson det, og tilføjer: ”Trist, men sandt.” Han vil nu indlede et forskningsprojekt, som skal undersøge til bunds, hvor problemet opstår i dansk byggeri. Han håber alle parter, vil være med til at udbedre problemet, der koster samfundet millioner af kroner.

Videnskløft mellem forskning og samfund

Den manglende viden om vindbelastninger i virkeligheden har vidtrækkende konsekvenser, der rækker fra videnskabens verden til det omkringliggende samfund og helt ind i stuerne hos Hr. og Fru Jensen. Problemet består blandt andet i, at videnskaben ikke er blevet oversat til at passe ind i samfundets forskrifter. Jens Johansson kalder det en videnskløft mellem videnskaben og samfundet.

Det har omfattende konsekvenser, når stormene rammer Danmark. Et overblik fra forsikringsselskaberne over skaderne fra de to storme ’Allan’ og ’Bodil’ i 2013 anslår over 900 millioner kroner i udgifter for at udbedre skader – alene fra selve stormen og ikke fra oversvømmelser og lignende – på private boliger. I 99-stormen for 15 år siden drejede det sig samlet set om udgifter på 13,1 milliarder.

I 2013 fik 100.000 af Danmarks ca. 1,4 millioner huse udbetalt erstatning fra et forsikringsselskab – det svarer til 7 procent.
Hvis Jens Johansson kigger på et kort over, hvor Danmark blev hårdest ramt – det vil sige af vinde på over 25 m/s – og antager at skaderne er fordelt på disse områder, ville hele 36 procent af husstandene være ramt af stormskader. Så virkeligheden ligger i de kommuner nok imellem de 7 og 36 procent.

Vil skabe beslutningsgrundlag

En rapport fra genforsikringsselskabet Munich Re, som forsikrer forsikringsselskaber, sammenligner hvor stor en del af bygningsmassen, der i et givent europæisk land tager skade under en storm med middelvinde på 25m/s. 25 procent af danske boliger anses for at tage skade under en sådan storm, mens tallet er 20 procent for Tyskland, 15 procent for England, 7,5 for Frankrig og 5 for Holland.

Hvorfor det forholder sig sådan, må undersøges til bunds, mener Jens Johansson:

”Jeg mener ikke vi som samfund har taget stilling til, hvad vi vil acceptere. Mit mål er at skabe grundlaget for at en sådan beslutning kan tages.”

Der var 300.000 stormskader under 99-stormen og Statens Byggeforskningsinstitut undersøgte 70 af dem. Deres konklusion var, at der ud fra de undersøgte bygninger ikke var grund til at revidere byggenormerne. I deres analyse af normernes tilstrækkelighed tæller for eksempel nedfaldne tagsten ikke med, da tagsten professionelt kaldes sekundære bygningsdele. I praksis bestemmes fastgørelsen af teglsten derimod af en vejledning fra murerfagets parter selv.

Ud fra dette mener Jens Johansson, at der er behov for at se bredt på de mekanismer, der i sidste ende påvirker vores byggerier; altså simpelthen gennemgå systemet sten for sten og undersøge hvorfor Danmark er hårdere ramt af stormskader end andre europæiske lande. Jens Johansson vil i fællesskab med forsikringsselskabet TopDanmark danne sig et overblik over skadeshistorikken efter storme. Der vil han forsøge at finde ud af, præcis hvordan omfanget af stormskaderne ser ud og hvor det går galt i forhold til regulativerne.

I løbet af 2015 skal Jens Johansson og hans kolleger lave målinger af vindtryk på huse i Danmark. Det kræver dog, at han først udvikler og tester sensorer, der fungerer optimalt til formålet.

Han venter besøg af internationale kollegaer, der vil hjælpe til med deres knowhow, så der samlet kan findes en løsning, der kan overføres til USA og resten af Europa.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies