Skip to main content
DA / EN

Bevilling

Hvem er far til barnet?

Spørgsmålet om, hvem der er faren til barnet, har altid givet flere kvaler end spørgsmålet om moderskabet. Også for staten. Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan staten i det 20. århundrede har fastslået og håndteret spørgsmålet om faderskabet.

Af Caroline Zoffmann Jessen, , 13-12-2023

Adjunkt Cecilie Bjerre fra Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber har modtaget godt 3 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond under virkemidlet Inge Lehmann til projektet “Paternity in Denmark, c. 1900-2000” (PAID).

Usikkerhed om faderskabet til børnene har staten skullet håndtere. Derfor har vestlige stater længe operereret med pater est- reglen, hvilket betyder, at man automatisk får tildelt faderskabet inden for ægteskabet. Problemet med faderskab opstod derfor primært for børn født uden for ægteskabet. Her handlede det i langt mindre grad om barnets ret til at kende sit ophav, men snarere om mandens økonomiske forpligtelser over for sit afkom. "Uægte børn" skulle helst ikke være en økonomisk byrde for staten.

Fra 1825 kunne flere mænd blive bidragspligtige for samme barn. I 1920’erne begyndte man at anvende blodtypetests, men de kunne ikke udelukke flere mulige fædre, og derfor kunne flere fortsat dømmes som bidragspligtige til samme barn. Først i 1960 stoppede man med praksissen med at dømme flere mænd til at være bidragspligtige, og derefter valgte man den mest sandsynlige mand som barnets far. Nu var det hensynet til barnets ret til at have en far, der blev vægtet højst. Først fra slutningen af 1980’erne begyndte man at bruge DNA til at fastslå faderskabet.

Endelig havde man elimineret tvivlen om faderskab. Men så alligevel. Den nye brug af reproduktive teknologier, nye regnbuefamilier, solomødre osv. betyder, at svaret på spørgsmålet, ”hvem der er din far?”, fortsat er komplekst og dilemmafyldt.

Projektet undersøger forståelser af faderskab og slægt over tid

Projekt vil undersøge, hvilke metoder den danske stat har anvendt for at fastslå faderskab, og ikke mindst hvilke konsekvenser, det har haft for de involverede kvinder, mænd og børn. I projektet undersøges det, hvordan videnskabelige metoder og opdagelser har haft betydning for skiftende forståelser af slægts- og faderskab i det 20. århundrede i Danmark.

Der tilknyttes en postdoc til projektet fra januar 2025.

 

Mød forskeren

Adjunkt Cecilie Bjerre er tilknyttet Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber

Læs mere

Læs mere om bevillingen

En Inge Lehmann-bevilling gives til ansøgere med potentiale for forskning og forskningsledelse på højt internationalt niveau. Formålet med det særlige Inge Lehmann-program er, at understøtte en mere ligelig kønsbalance i forskningsmiljøerne med fokus på de karrieretrin, hvor uligheden sætter ind.

Gå til siden

Redaktionen afsluttet: 13.12.2023