Skip to main content

Udviklingsprogram for sociale innovatører

Nye værktøjer til løsning af komplekse sociale problemer.

We cannot solve our problems with the same thinking that created them”, Albert Einstein

Udviklingsprogram for sociale innovatører ...

... er for dig, der arbejder engageret, empatisk og kreativt med at løse komplekse sociale problemer i krydsfeltet mellem den offentlige, frivillige og private sektor.

I programmet arbejder vi praktisk med at udvikle dit projekt og dine kompetencer, så du bliver endnu bedre til at:

  • forstå og definere den sociale værdi, du skaber.
  • udvikle dit projekts potentiale og bæredygtighed.
  • skalere det, så det får endnu dybere og større gennemslagskraft

Hvad er social innovation?

Vi definerer en social innovation bredt som en ny og bedre løsning på et socialt problem, der skaber værdi for udsatte mennesker og samfundet som helhed. Denne definition er med vilje ganske bred, og rummer nye ideer og projekter fra alle sektorer. Social innovation som begreb sætter så­ledes fokus på ideen og løsningen, der skaber social værdi uden at skele til den organisatoriske forankring.

Målgruppe

Udviklingsprogrammet henvender sig til dig, hvis du eksempelvis er:

  • Social entreprenør
  • Frivillig ildsjæl
  • Projektleder eller projektmedarbejder i en offentlig eller privat virksomhed, der arbejder inden for det sociale område (innovationskonsulenter, frivillighedskoordinatorer etc.)

Hvad får du ud af programmet?

Når du har gennemført programmet, vil du have:

  • en solid forståelse af, hvad social innovation er, samt hvor, hvornår og hvordan det kan bruges.
  • kompetencer, der hjælper dig til at udvikle og implementere sociale innovationer.
  • kompetencer, der gør dig i stand til at vurdere og evaluere potentialet og udfordringerne i sociale innovationsprojekter.
  • et nyt og spændende netværk af sociale innovatører, der kan inspirere og hjælpe dig i dit fremtidige virke.

Om os

Udviklingsprogram i social innovation er et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Vejle Kommune og Kolding Kommune.

Formålet med programmet er at understøtte vækstlaget af social innovation i Danmark ved dels at tilbyde et kompetenceløft til sociale innovatører i Danmark, og dels ved at lave engageret forskning i sociale innovationsprocesser.

Praktisk information

Udviklingsprogrammet bliver afholdt over fire mødegange på SDU Kolding, Spinderihallerne i Vejle og Pakhuset i Kolding. Dertil kommer mindre opgaver imellem mødegangene.

Mødegange er følgende datoer:

12. oktober 2021

19. november 2021

10. januar 2022

3. februar 2022

Deltagelse i programmet er gratis.

Hvordan kommer du med i programmet?

Adgang til programmet sker gennem en motiveret ansøgning, der indeholder et CV, en motivation for ansøgningen, samt en beskrivelse af det projekt, som du vil arbejde med i forløbet.

Ansøgningen sendes til Steffen Korsgaard, (stko@sam.sdu.dk) senest den 1. september 2021.

Vi vil løbende tage stilling til ansøgningerne, så send gerne ansøgningen tidligere.

Programmet er åbent for alle sociale innovatører i Danmark. Der er et maksimalt deltagerantal på 20. Et antal pladser er reserveret til deltagere fra Vejle og Kolding kommuner.

Forudsætninger

  • Du har planer om eller er allerede involveret i et projekt, der har til formål at skabe social værdi.
  • Du kan læse og skrive på et niveau, der svarer til en gymnasial uddannelse.
  • Du er motiveret for at arbejde på programmet løbende og i grupper med andre dedikerede sociale innovatører.

Spørgsmål og kontakt

Projektets tovholder er Steffen Korsgaard, SDU (stko@sam.sdu.dk)

Kontaktperson hos Vejle Kommune:
Mette Marie Karlberg, Spinderihallerne (mmaka@vejle.dk, 40389780)

Kontaktperson hos Kolding Kommune:
Steen Petersen (stpe@kolding.dk, 20557773)

     

Sidst opdateret: 06.03.2024