Hædring
Udmærkelse
Vicestatsobducent Peter Juel Thiis Knudsen, der ved siden af sit job på Retsmedicinsk Institut er officer af reserven med grad af stabslæge af 2. grad i Forsvarets Sundhedstjeneste (Søværnet), er den 7. august 2015 blevet tildelt CIOMR Medal of Merit for ”distinguished and outstanding service for the Interallied Confederation of Medical Reserve Officers".
Bag dette gemmer sig at vicestatsobducenten/stabslægen har gjort tjeneste som national vicepræsident i CIOMR fra sidst i 1990erne til midt i 2000erne og var præsident for organisationen, der er affilieret NATO, 2002-2004. Han er de sidste par år genindtrådt som national vicepræsident under en langvarig vakance.