Har du fået brev?
Mange danskere har igennem årene modtaget brev fra os med invitation til at deltage i et forskningsprojekt - og som regel er der heldigvis mange, der gerne vil være med. Svarprocenten er ofte høj og det er vi meget taknemmelige for.
Herunder kan du finde en oversigt over de mest aktuelle undersøgelser og henvisninger til, hvad vi hidtil har fundet ud af.
Aktuelle projekter
Online survey
Unge danske tvillinger
Alle danske tvillinger født mellem 2001 og 2021 modtager nu brev fra tvillingforskerne.
LLFS
Længe Leve - et Familiestudie
Siden 2006 har godt 1.250 danskere været med i et forskningsprojekt om høj levealder og sund aldring sammen med ca. 3.600 amerikanere. Deltagerne er blevet udvalgt fra familier, hvor mange har opnået en meget høj alder. I projektet undersøges det, om der er særlige forhold i disse familier, som kan forklare, at de lever længe og med godt helbred. I perioden 2020-23 besøges deltagerne igen med henblik på at indsamle nye og opdaterede oplysninger.
Online Survey
Tatoveringer, livsstil - og risiko for kræft
Kan blæk i tatoveringer relateres til forekomsten af visse former for hud- og blodkræft?
SHARE
"50+ i Europa"
Siden 2004, hvor undersøgelsen "Survey on Health, Ageing and Retirement in Europe" startede, har vi nu interviewet mere end 35.000 personer i alderen 50 år og ældre. Ud af denne store gruppe er de danske deltagere netop blevet genbesøgt i løbet af dette år.