Skip to main content

CISC udgiver antologien ’Idrættens og civilsamfundets knaster’ og afholder 20-års jubilæumsseminar

Antologien udgives for at skabe øget debat med afsæt i den kritiske samfundsvidenskabelige forskning inden for idræt og civilsamfund.

Samtidig markerer antologien 20-års jubilæum for Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfunds (CISC) ved Syddansk Universitets Institut for Idræt og Biomekanik - samt Bjarne Ibsens mangeårige virke for CISC.

Udgivelsen af antologien ’Idrættens og civilsamfundets knaster’ markeres torsdag den 1. februar 2024 på SDU i Odense med et seminar og med efterfølgende reception. Seminariet er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Se programmet og tilmeld dig her.

Antologien går tæt på de forhindringer der gør det svært at udvikle

- I overført betydning er en ’knast’ en forhindring eller et problem, som står i vejen for at nå et mål. I nærværende antologi går vi tæt på nogle af de problemstillinger inden for idrætten og civilsamfundet, som ofte debatteres, fortæller leder af CISC Evald Bundgaard Iversen.

- Disse problemstillinger mener vi altså kan forstås som knaster, der gør det vanskeligt at skabe en nødvendig udvikling, siger han.

Antologien er inddelt i fire afsnit: 1) Civilsamfundet, 2) Idrætsforeninger, 3) Faciliteter og rum for idræt, bevægelse og leg samt 4) Social ulighed i sundhed og idrætsdeltagelse.

Kritik skaber nye indsigter
I hvert afsnit behandles aktuelle samfundsvidenskabelige problemstillinger ud fra en kritisk vinkel med henblik på at skabe nye indsigter, der kan bidrage til at overvinde ’knasterne’ og skabe forandringer i civilsamfundet og idrætten.

Ambitionen med antologien er at anspore til at øge vidensniveauet om knasterne samt inspirere til en intensiveret debat om, hvad der skal til for at udfordre knasterne og skabe udvikling inden for idrætten og civilsamfundet.

Forfatterne er en udvalgt skare af væsentlige forskere inden for idrætten og civilsamfundet fra især Danmark, men også med bidrag fra Norge og Schweiz.

Se antologiens indholdsfortegnelse her

Om antologien
• Antologien ’Idrættens og civilsamfundets knaster’ er på 458 sider og udgives som ’open access’ på Syddansk Universitetsforlag i starten af 2024.
• Antologien vil primært være at finde online til gratis download.
• Antologien er redigeret af Evald Bundgaard Iversen, Bjarne Ibsen og Jørn Hansen.

Øvrige bidragydere til antologien:
Kirsten Kaya Roessler (Syddansk Universitet), Malene Thøgersen (Vifo), Lars Skov Henriksen (Aalborg Universitet), Thomas P. Boje (Roskilde Universitet), Karsten Elmose-Østerlund (CISC), Mathilde Skov Kristensen (CISC), Eva Berthelsen Schmidt (CISC), Sigfried Nagel (University of Bern), Jan Ove Tangen (Universitetet i Sør-Øst Norge), Nils Asle Bergsgard (Universitetet i Sør-Øst Norge), Peter Forsberg (Idan), Jens Høyer-Kruse (CISC), Michael Fehsenfeld (Aarhus Universitet), Zakarias Engell (CISC), Laila Susanne Ottesen (Københavns Universitet), Signe Engdal (Københavns Universitet), Finn Berggreen (Gerlev Idrætshøjskole).

Kontakt
Evald Bundgaard Iversen
Lektor og centerleder, CISC
Institut for Idræt og Biomekanik
Syddansk Universitet
Mobil 61 66 48 66
eiversen@health.sdu.dk

Redaktionen afsluttet: 28.11.2023