Tro har betydning for forældre, der mister et spædbarn
Et nyt forskningsprojekt fra Syddansk Universitet viser, at religiøs og spirituel tro spiller en rolle hos en betydelig del af de forældre, der er berørt af tab under graviditet eller fødsel. Særligt hos kvinderne kommer troen i fokus.
Danmark beskrives ofte som et af de mest sekulariserede samfund i verden. Et samfund hvor tro er en privatsag og for mange forbundet med et stort tabu.
- Vi er måske i det daglige tilbøjelige til at forestille os at religiøsitet og spiritualitet ikke betyder noget for mennesker i det danske samfund, mener Mette Eklund, cand. San. i jordemodervidenskab, jordemoder og forskningsassistent ved SDU.
- Samtidig ved vi ikke så meget om, hvorvidt det at tro på noget større opleves som en del af livet hos forældre, der mister et spædbarn.
60 procent tror på Gud eller ”noget større”
Mette Eklund er førsteforfatter på artiklen ” Parents’ religious/spiritual beliefs, practices, changes and needs after pregnancy or neonatal loss”, som i september 2020 blev publiceret i det amerikanske tidsskrift Death Studies.
I forskningsprojektet bag artiklen har 713 danske forældre, som har mistet et barn under graviditeten eller kort tid efter fødslen, svaret på spørgsmål om religiøs og spirituel tro og trospraksis. Resultatet viste en bemærkelsesværdig høj grad af tro og spiritualitet, især set i lyset af, hvor lidt vi taler om disse emner i samfundet generelt.
- Det er overraskende, at 60 procent af forældrene i studiet angav at tro på Gud og eller ”noget større”, at cirka halvdelen af forældrene angav at tro på et liv efter døden og at 42 procent svarede ja til af og til at bede til Gud og eller ”noget større”, mener Mette Eklund.
Kriser forstærker tanker om tro
Vi ved fra tidligere forskning i dansk kontekst, at store livsbegivenheder som alvorlig sygdom eller død kan intensivere eksistentielle tanker, blandt andet tanker om tro.
Emnet er ikke tidligere undersøgt blandt danske forældre, der mister spædbørn, og Mette Eklund satte sig for at udforske, om disse forældre oplevede en forandring i tro eller trospraksisser efter tabet.
Det viste sig at 25 procent oplevede en forandring i deres tro, 13 procent angav at deres tro på et liv efter døden var forandret og 20 procent oplevede forandring i bøns praksis.
Endvidere oplevede 50 procent af forældrene, at deres tro var en støtte for dem. Cirka 40 procent havde talt med nogen om livs- eller trosspørgsmål efter tabet af deres barn, og 10 procent havde savnet at tale med nogen om disse spørgsmål.
Mød forskeren
Mette Eklund, videnskabelig assistent hos Gynækologi og Obstetrik ved Klinisk Institut, SDU.
Fakta:
Skal sundhedspersonale tale om tro?
Studiet giver ifølge Mette Eklund anledning til at overveje, hvordan sundhedsprofessionelle kan og bør forholde sig til tro og spiritualitet i mødet med patienter.
- Det danske sundhedsvæsen har en ambition om at møde det hele menneske. Særligt inden for den palliative pleje er det italesat, at dette også indebære at imødekomme de åndelige dimensioner i menneskelivet.
- Vi ved fra tidligere studier, at barrierer der afholder sundhedsprofessionelle fra at adressere disse emner overfor patienterne, er oplevelse af tabu, usikkerhed omkring patienters og egen eksistentielle meningsdannelse, mangel på tid og mangel på viden, fortæller Mette Eklund.
Mere fokus på tro hos forældre, der mister
Mette Eklunds studie giver ikke svar på, hvad troen og forandringerne i tro betyder for forældrene, eller på om forældrene kunne have ønsket sig at de ansatte i sundhedsvæsenet havde adresseret disse emner i forløbet. Dette er oplagte emner at udforske yderligere, mener hun.
Hun håber at studiet bidrager med ny og brugbar viden, relevant for de berørte forældre selv, for pårørende og for fagpersoner, der skal støtte op om forældrenes sorgproces.
- Jeg håber, at vi som fagpersoner indenfor dette felt tør nærme os eksistentielle emner som for eksempel tanker om tro i mødet med de berørte forældre. Det er vigtigt, at vi møder dem der, hvor de er, og kan tage det op, når det er relevant.
Forskningsprojektet bag artiklen:
Artiklen er skrevet med afsæt i data indsamlet via det danske forskningsprojekt ”Livet efter tabet”.
Projekt Livet efter tabet er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der udforsker, hvordan forældre, der mister små børn, har det i det første år efter tabet.
Projektet har til formål at skaffe ny viden, som kan hjælpe med til at forbedre omsorgen for de par, der mister barn under graviditeten eller kort efter fødslen.
Projektet udføres ved Kliniks Institut, Syddansk Universitet. Projektleder lektor, jordemoder og ph.d. Dorte Hvidtjørn, Syddansk Universitet.
Læs mere om projektet i projektprotokollen: ”Life after the loss: protocol for a Danish longitudinal follow-up study unfolding life and grief after the death of a child during pregnancy from gestational week 14, during birth or in the first 4 weeks of life”