Forskere skal spille en aktiv rolle i politikudvikling
Tungt, akademisk sprog og begrænset dialog er sten på vejen, når beslutningstagere skal forholde sig til resultater fra forskningsverdenen. I det internationale projekt REPOPA har Syddansk Universitet været med til at kortlægge, hvordan forskere, forvaltningsfolk og politikere kan arbejde bedre sammen om at kvalificere de beslutninger, der træffes på vegne af borgerne.
Når beslutningstagere i dag skal udvikle nye tiltag indenfor idræt- og sundhedsområdet, er det ikke altid evidensbaseret forskning, der ligger i toppen af værktøjskassen. Men netop evidensbaseret forskning og eksperter kan faktisk være med til at gøre beslutningerne endnu bedre, når en kommune fx arbejder med strategier for skoleelevers fysiske aktivitet.
Det er en af hovedkonklusionerne fra projektet REPOPA, der over fem år har set på, hvordan forskning kan fremme politikudvikling vedrørende fysisk aktivitet på tværs af Europa.
Projektpartnere
Fra Danmark har Syddansk Universitet deltaget som partner i projektet. Arja R. Aro, professor ved Syddansk Universitets Forskningsenhed for Sundhedsfremme i Esbjerg, har været koordinator for de syv projektpartnere fra Finland, Italien, Holland, Rumænien, England, Canada og Danmark. I følge hende har de enkelte lande gennem REPOPA identificeret og udviklet en række brugbare værktøjer, der fremover kan understøtte beslutningstageres anvendelse af forskning i de beslutningsprocesser, der ligger til grund for borgernes hverdag.
”Forskere bliver først og fremmest målt på antallet af videnskabelige publikationer. For politikere handler det om at skabe tillid blandt borgerne til de beslutninger, der skal træffes. I REPOPA har vi set på, hvordan vi kan få de to fagfelter til at arbejde bedre sammen, så forskningen bliver brugt i praksis. For de to felter kan i høj grad nyde gavn af hinanden,” fortæller Arja R. Aro og fortsætter.
”Når vi som samfund udvikler ny viden og nye idéer, så nytter det ikke noget, at vi opererer med elfenbenstårne. Den viden, forskerne repræsenterer, skal bruges af beslutningstagerne, så de udvikler politikker, der baserer sig på bedst tilgængelig viden. Forskerne skal samtidig blive bedre til at formidle deres stof, så det fx ikke er det akademiske sprog, der står i vejen for, at der bliver taget kvalificerede beslutninger. Gennem REPOPA har vi set, at det godt kan lade sig gøre,” fortæller hun.
Samskabelse
Thomas Skovgaard, centerleder ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, er enig i, at forskningen skal formidles, så alle led i beslutningsprocessen er med. Han har ligesom Arja R. Aro været en del af REPOPA-projektet, og ifølge ham er samskabelse et vigtigt kodeord, når det handler om at fremme forskningsanvendelse som en del af beslutningsprocesser.
”I forbindelse med folkeskolereformen arbejder danske kommuner med at integrere bevægelse som et gennemgående element i børn og unges dagligdag. Hvis vi rigtig skal lykkes med den ambition, skal alle centrale parter med i processen: Skolernes ledelse og den samlede medarbejderstab, forældrekredsen sammen med deres børn, eleverne i det lokale foreningsliv, kommunens forvaltning og folkevalgte beslutningstagere. Og her giver det mening, at vi i fællesskab finder frem til og frembringer opdateret og målrettet viden om, hvad der virker for hvem, hvordan, hvornår og hvorfor, når det handler om idræt og bevægelse i en læringskontekst,” fortæller Thomas Skovgaard.
I regi af REPOPA har de deltagende projektpartnere udviklet en række værktøjer, der bl.a. tæller en tjekliste, som beslutningstagere kan anvende i forbindelse med politikudvikling. Med tjeklisten i hånden kan politikere eller medarbejdere i en kommunal forvaltning billedligt talt sikre sig, at de udvikler ny politik, der er baseret på evidensbaseret viden.
De samlede resultater fra REPOPA blev præsenteret ved et afsluttende symposion i Bruxelles den 8. september. Du kan læse mere om projektet på www.repopa.eu
Fakta:
- REPOPA står for Research into Policy to enhance Physical Activity
- Projektet har løbet over fem år og afsluttes i september 2016
- Projektet er støttet af EU’s rammeprogram FP7
- Projektet har projektpartnere fra seks EU-lande; Finland, Italien, Holland, Rumænien, England og Danmark. Desuden er Canada med som projektpartner.
- Spørgsmål kan stilles til: Arja R Aro; araro@health.sdu.dk / +45 6011 1874