Gennemgang af vaccinationsstudier viser uspecifikke effekter af vacciner
Danske forskere fra blandt andet OUH og SDU har i årevis forsøgt at påvise, at vacciner på godt og ondt kan have indflydelse på andet end den sygdom, der vaccineres imod. Nu har WHO givet dem ret.
Forskerne fra Grundforskningsfondens Center for Vitaminer og Vacciner/Bandim Health Project, knyttet til OPEN ved SDU/OUH, har fremsat hypotesen, at vacciner, ud over deres velkendte sygdomsbeskyttende effekt, kan have såkaldte ’uspecifikke effekter’, der kan have stor betydning for det overordnede helbred.
WHO gennemførte for nyligt et review af evidensen for uspecifikke effekter. Reviewet er netop blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift British Medical Journal, og støtter de danske forskeres hypoteser.
En årelang kamp
Christine Stabell Benn, professor i Global Health på OPEN ved SDU/OUH har gennem mange år kæmpet for at få anerkendt, at disse effekter ved vacciner findes og bør tages i betragtning i WHO’s vaccinationsprogram.
– Vores hypoteser har været anset som meget kontroversielle, og de har mødt megen modstand. Hvis vi har ret, så kan det få stor betydning for børnedødeligheden i lavindkomstlande, og derfor har det været specielt frustrerende, at vi ikke kunne komme igennem med vores budskab. Så det føles som en kæmpe sejr, at det nu endelig er lykkedes at få på dagsordenen, at vacciner kan have uspecifikke effekter og at få reviewernes stærke anbefaling af, at der skal forskes mere på området, siger hun.
Flere børn overlever – og flere børn dør
Christine Stabell Benn og forskerkollegerne har primært udført deres studier på Bandim Health Projects forskningsstation i Guinea-Bissau, men siden også i andre lavindkomstlande. Studierne har vist, at de levende vacciner mod tuberkulose (BCG) og mæslingevaccinen ser ud til at føre til generel beskyttelse mod andre infektionssygdomme. At en vaccine er levende, vil sige at den indeholder levende svækkede bakterier eller virus, i modsætning til vacciner med inaktiverede eller dræbte mikroorganismer.
– Det betyder, at de børn, der vaccineres med levende vaccine, overlever langt bedre, end man kan forvente ud fra den specifikke effekt af vaccinerne. I modsætning hertil ser den ikke-levende vaccine mod difteri, stivkrampe og kighoste, DTP vaccinen, ud til at øge den generelle dødelighed af andre sygdomme blandt piger, forklarer Christine Stabell Benn.
Forskerne har også vist, at de uspecifikke effekter er stærkest for den vaccine, der er givet som den sidste. Det betyder, at sekvensen og kombinationen er vigtig for deres generelle effekt på dødeligheden; det er bedst at slutte vaccinationsserien med en levende vaccine.
WHO får øjnene op for sammenhængen
Fundene har været anset som meget kontroversielle og har mødt meget modstand, men for nyligt besluttede WHO at lave en systematisk litteraturgennemgang af evidensen for uspecifikke effekter af BCG, mæslingevaccine og DTP vaccine på den generelle dødelighed.
Reviewet er nu offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift British Medical Journal, og konklusionerne støtter de danske forskeres hypoteser. WHO har ud fra de danske studier beregnet, at BCG vaccine dermed vil være forbundet med 5-10 færre dødsfald pr. 1000 vaccinerede børn. Omvendt er DTP vaccine forbundet med 4-8 ekstra dødsfald pr.1000 vaccinerede børn.
De tal betyder, at med flere end 30.000.000 børn under 1 år i Afrika syd for Sahara, så ville BCG vaccine til alle kunne redde et sted mellem 150.000 og 300.000 børn om året, mens DTP vaccine er forbundet med 120.000-240.000 ekstra dødsfald om året.
Behov for mere forskning
WHO-reviewerne kommer med en meget klar anbefaling, nemlig at der må forskes yderligere i de mulige konsekvenser af, at vaccinerne har indflydelse på immunsystemet og kan gøre børnene immune overfor andre sygdomme eller gøre dem ekstra følsomme for sygdomme. Og henholdsvis beskytte mod død eller øge risikoen for dødsfald.
Reviewerne giver de danske forskere ret i, at data peger på en sammenhæng mellem rækkefølgen af vacciner, og i at det er bedre at få levende vacciner efter ikke-levende, snarere end omvendt.
– Det vurderes pt. ikke at være behov for at ændre vaccinationsprogrammet, men der er brug for yderligere studier. Indtil videre anbefales det, at børn modtager vacciner til tiden og i den anbefalede rækkefølge – hvilket i de fleste lande, inklusiv Danmark, vil betyde, at man har en levende vaccine, MFR vaccinen, som den sidst modtagne vaccine i størstedelen af de første leveår.
Vigtigheden af rækkefølgen har man hidtil ikke været opmærksom på i anbefalingerne fra WHO, fortæller Christine Stabell Benn.
Mød forskeren
Klinisk professor, Cand.med. ved Forskningsenheden Open (Odense Patient data Explorative Network), Klinisk Institut. Afdelingsleder, Bandim Health Project, Statens Serum Institut.