Ældrebyrden er måske ikke så tung endda
Det viser en stor undersøgelse, som Kaare Christensen, professor i epidemiologi på Syddansk Universitet, i dag får offentliggjort i tidsskiftet The Lancet.
Antallet af danskere over 90 år stiger med 30 procent hvert årti. I samfundsdebatten er der bekymring for, at den bedre overlevelse blot skyldes, at syge og skrøbelige hjælpes frem til en meget høj alder. Men i takt med, at der bliver flere meget gamle, får de det også bedre.
I undersøgelsen har Forskningsenheden for Epidemiologi i samarbejde med demografer fra Max-Planck Odense Center og læger på Odense Universitetshospital haft kontakt til samtlige danskere fra årgang 1905, det år de var 93 år gamle. Og alle danskere fra årgang 1915, da de var 95 år gamle.
”Vi måtte vente et par år med at se på årgang 1915, for der var simpelthen for mange af dem i forhold til den ti år ældre årgang,” fortæller Kaare Christensen. Deltagerne i undersøgelsen deltog i en række fysiske og kognitive undersøgelser, blandt andet blev de interviewet om deres hverdag, de fik målt muskelstyrke og tegn på depression og blev spurgt om, hvor godt de selv syntes, de havde det.
Det omfattende studie viser, at de meget gamle har det kognitivt bedre end tidligere årgange.
”Vi kunne ikke se forskel på muskelstyrken, men de ældre født i 1915 var intellektuelt væsentligt mere velfungerende end årgang 1905 i samme alder,” forklarer Kaare Christensen.
”De klarede sig også bedre i hverdagen, det skyldes sandsynligvis både deres bedre intellektuelle evner og at vi er blevet bedre til at skabe gode forhold for de ældre,” mener han.
Kaare Christensen betragter undersøgelsens resultater som et modspil til den bekymring, som den højere levealder giver.
”Det er godt at vi bliver ældre, men mange har frygtet at de længest levende vil være meget svage. Når det nu viser sig, at de ældre klarer sig bedre, overvurderer vi måske behovet for pleje i fremtiden,” siger han.
Undersøgelsen, som er resultatet af 15 års forskning i et unikt samarbejde mellem tre institutter på Syddansk Universitet, har taget højde for, at der kunne være forskel i uddannelsesniveauet for de to årgange.
”Vi ved, at jo senere vi er født, jo bedre fungerende er vi intellektuelt, og formentlig på grund af den bedre uddannelse er vores børn også i gennemsnit klogere end os,” siger Kaare Christensen.
”Men der var ikke stor forskel på, hvor meget uddannelse årgang 1905 og 1915 fik, så uddannelse er ikke den eneste forklaring på, hvorfor den yngre årgang klarer sig bedre intellektuelt.”
Fakta:
- I 1998 blev de danskere, født i 1905, som stadig var i live, kontaktet og deltog i en række fysiske og mentale test. Det samme gjorde danskere født i 1915, da de var 95 år gamle i 2010.
- I alt deltog henholdsvis 2262 og 1584 personer i undersøgelsen.
- Det omfattende forskningsprojekt har fået støtte fra såvel det danske som det amerikanske forskningsråd samt Velux-fonden.
- I modsætning til andre danske universiteter har Syddansk Universitet satset på aldersforskning, som inddrager både demografi og kliniske undersøgelser. Resultaterne er opnået i et samarbejde mellem Forskningsenheden for Epidemiologi under Institut for Sundhedstjenesteforskning, Max-Planck Odense Center on the Biodemography of Aging og Klinisk Institut på Syddansk Universitet i Odense.
Link til artikel i The Lancet:
http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(13)60777-1/abstract
Kaare Christensen – medieomtale 11-12/7 2013, Lancet-artikel om aldring
Danske medier:
Berlingske.dk:
http://www.b.dk/nationalt/vi-lever-laengere-og-har-det-bedre
Kristeligt Dagblad:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/517193:Danmark--AEldre-bliver-skarpere-i-hovederne
DR.dk:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/07/11/040712.htm#
DR P4 Fyn:
http://www.dr.dk/P4/Fyn/Nyheder/Fynogoeerne/2013/07/10/133610.htm
Interview med Bernard Jeune: https://www.dr.dk/levnu/krop/der-er-tilsyneladende-ingen-graense-hvor-gamle-vi-kan-blive
Case interview:
http://www.dr.dk/radio/player/ondemand/legacybyrid/1536200#!/
Radio 24-7:
http://arkiv.radio24syv.dk/video/8418503/24syv-eftermiddag-1705-11-07-2013-3
Internationale medier:
Dailymail.com.uk:
http://www.dailymail.co.uk/health/article-2359797/Todays-90-somethings-sharpest-older-peoples-health-improves-dramatically.html
USA Today:
http://www.usatoday.com/story/news/nation/2013/07/10/age-mental-decline/2505371/
BBB.co.uk:
http://www.bbc.co.uk/news/health-23252763
BBC UK - radio
BBB Scotland – radio
Canadian Broadcasting Association
Bloomberg.com:
https://www.bloomberg.com/news/articles/2013-07-10/life-begins-at-90-as-nonagenarians-show-sharp-brainpower
La Vanguardia:
(venter på link fra journalist)
Le Figaro:
http://sante.lefigaro.fr/actualite/2013/07/11/20952-nonagenaires-plus-plus-forme
Newsmaxhealth.com:
http://www.newsmaxhealth.com/Health-News/90-year-olds-mental-decline-function-Danish-study/2013/07/11/id/514483
Times of Pakistan:
http://timesofpakistan.pk/health/2013-07-11/at-todays-90-somethings-health-improves-dramatically/78103/
MDLinx.com
http://www.mdlinx.com/internal-medicine/news-article.cfm/4722613
New Old Age – blog N.Y. Times
http://newoldage.blogs.nytimes.com/
Newscientist.com:
http://www.newscientist.com/article/dn23864-people-in-their-90s-are-getting-smarter.html