Flensborg Fjord: En Grænseoverskridende Udfordring
Flensborg Fjord står over for alvorlige miljømæssige udfordringer. Situationen kræver øget samarbejde mellem Danmark og Tyskland for at sikre en bæredygtig fremtid for det fælles vandområde, der er hårdt ramt af klimaforandringer og manglende koordinering.
Af Post.Doc Annika Pohl Harrisson, International and Regional Politics, Institut for Statskundskab og lektor Dorte Jagetic Andersen fra Institut for Grænseregionsforskning
De senere år har de danske fjordes forværrede tilstand tiltrukket stor opmærksomhed og bekymring, og gentagne gange været et centralt emne i medierne. Nu, hvor sommeren går på hæld, er det blevet almindeligt at støde på rapporter og artikler, der beskriver de alarmerende forhold i fjordene. Fokus er rettet mod iltsvind, for høje næringsstofniveauer og den deraf følgende stigning i algevækst. Senest er der kommet alarmerende meldinger om, at iltsvindet i de danske fjorde skrider hurtigere frem i år sammenlignet med samme periode sidste år.
Fjordenes tilstand har således skabt bekymring på tværs af det danske samfund. Blandt fjordene er Flensborg Fjord blevet identificeret som et af de hårdest ramte områder, med rapporter fra slutningen af august 2024, der peger på et betydeligt iltsvind.
Flensborg Fjord udgør et komplekst tilfælde, da fjorden strækker sig hen over statsgrænsen mellem Danmark og Tyskland. At to lande deler dette vandområde, som i sin natur er flydende og ikke anerkender menneskeskabte grænser, betyder, at beslutninger og handlinger - eller manglen på samme - på den ene side af grænsen uundgåeligt påvirker forholdene på den anden side. Vandets grænseløse natur tydeliggør, at eventuelle tiltag, der iværksættes for at forbedre fjordens tilstand, skal tænkes i et grænseoverskridende perspektiv. Fjorden understreger derved udfordringer med at håndtere miljøspørgsmål, som ofte er grænseoverskridende og transnationale.
Hver side for sig selv
Mange ideer og forslag til forbedring af Flensborg fjords tilstand, inklusive sikring af kystbyer langs fjordens bredder, er i dag de samme på dansk og tysk side. På begge sider af grænsen har lokale myndigheder identificeret centrale udfordringer, såsom behovet for forbedret spildevandsrensning og håndtering af afstrømning fra vandløb. Problemer der håndteres på kommunalt og regionalt niveau på hver sin side af fjorden.
Der er dog ikke altid sammenfald mellem tiltag på tværs af grænsen. Et eksempel er spørgsmålet om muslingefiskeri med bundslæbende redskaber, en praksis som kritiseres for at skade havbunden. Eksperter har samtidigt påpeget, at bundtrawl ikke kun skader havbunden, men også udtømmer muslingebestanden, som spiller en stor rolle i filtreringen af forurenet vand i fjordene. På Flensborg-siden blev bundtrawl efter muslinger indstillet i 2019, på baggrund af lokalpolitisk stillingtagen. I en kort periode så det ud til, at den danske side ville følge trop. I efteråret 2022 annoncerede den danske regering nemlig et forbud mod bundtrawlfiskeri i området fra øen Als og ned til grænsen ved Flensborg Fjord. Forbuddet skulle træde i kraft i begyndelsen af det nye år. Det efterfølgende folketingsvalg bragte dog et nyt flertal til magten, hvilket resulterede i en regeringsbeslutning om at udsætte forbuddet.
Der mangler altså stadig sammenhængende grænseoverskridende strategier og beslutninger på vandmiljøområdet. Tilsvarende mangler der også et omfattende overblik over forureningskilder og de nødvendige tiltag for at reducere dem. I øjeblikket kan bestræbelser på at løse disse udfordringer føles som at svømme mod strømmen.
Samarbejde hen over grænsen
Det nuværende grænseoverskridende samarbejde omkring fjorden og tiltag for at imødegå den grønne omstilling er begrænset. Dette er mildest talt bekymrende i lyset af de markante klimaforandringer, ikke bare dem som vi oplever nu og her, men også dem, som er i horisonten. Fremtidens klima vil forstærke udfordringerne i forbindelse med vandkvalitet, biodiversitet, stigende vandstand, stærkere storme og hyppigere oversvømmelser – og derved kalde på flere grænseoverskridende tiltag.
Når dette er sagt, skal det også nævnes, at der er positive tegn på, at noget er ved at ske. Enkelte grænseoverskridende samarbejder i området er allerede i gang, især dem, der ledes af civilsamfundsorganisationer og EU-støttede projekter. Et dansk borgerdrevet initiativ arbejder f.eks. med at etablere stenrev og plante ålegræs i fjorden, og får hjælp af tyske fritidsdykkere samt forskere fra universitetet i Flensborg. Et andet eksempel er det tysk-danske samarbejde om beredskab, DanGer112, der blandt andet har fokus på planlægning og gennemførelse af øvelsesaktiviteter til at kunne yde effektiv assistance i tilfælde af større klimahændelser på tværs af landegrænsen.
Der eksisterer altså lokale initiativer, der fokuserer på videndeling og beredskabskoordinering. Det officielle offentlige samarbejde mellem Danmark og Tyskland er derimod utilstrækkeligt hvad angår samarbejde omkring vandmiljøet. Beslutningsprocesserne adskiller sig markant i Danmark og Tyskland, hvilket komplicerer bestræbelserne på at etablere et problemfrit og effektivt samarbejde. Det er åbenbart fortsat en udfordring at identificere de passende kontakter på den modsatte side af grænsen på grund af de betydelige politiske og administrative forskelle mellem de to lande.
Et projekt og netværk sat i søen for nyligt, ClimatePol, er begyndt at udforske disse kompleksiteter i forbindelse med tiltag omkring klimatilpasning i henholdsvis Region Syddanmark, Region Sjælland og Slesvig-Holsten. At et sådant initiativ kan medvirke til at forbedre den grænseoverskridende indsats, også i Flensborg fjord, ændrer dog ikke ved at der stadig en betydelig mangel på politisk vilje og initiativ til at etablere et robust og bæredygtigt samarbejde mellem politiske forvaltninger på tværs af grænsen.
Skræmmeeksempel for fremtidens udfordringer
Situationen omkring Flensborg fjord og den dansk-tyske grænseregion i det hele taget, tjener som en skarp påmindelse om den kritiske betydning af at tage statsgrænser med i overvejelserne, når miljø- og klimatilpasningsspørgsmål behandles. Danmark er et land omgivet af vand, en faktor, der ikke kun har geopolitisk betydning, men også omfattende konsekvenser for klimaet. Det er tvingende nødvendigt at engagere sig med naboer, som vigtige farvande deles med, for at sikre en bæredygtig tilgang til klima- og miljø. Desuden har succesfuldt samarbejde på tværs af grænser potentialet til at give betydelige fordele, ikke kun miljømæssigt, men for alle aspekter af vores samfund, hvilket understreger vigtigheden af en samlet, samarbejdende tilgang, der rækker på tværs af grænser.
Udfordringen i forhold til initiativer, der skal redde Flensborg fjord, illustrerer nødvendigheden af en grænseoverskridende indsats. I lyset af de presserende miljø- og klimarelaterede forandringer kloden oplever for nuværende, er det klart, at der skal etableres nye rammer for grænseoverskridende samarbejde. Samarbejde omkring klima- og miljøspørgsmål skal desuden strække sig ud over statsligt samarbejde og delstatsregeringer, og muliggøre regionale og lokale initiativer, der skal løfte – og allerede løfter - det praktiske arbejde.
Kronikken er bragt i Jysk Fynske Mediers Erhverv+, torsdag den 3. oktober 2024