Jubilæumskonference: Indblik og udsyn efter 50 års Humaniora
Der blev erindret, rost og filosoferet over Humanioras rolle og betydning, da ansatte, studerende og alumner fejrede Det Humanistiske Fakultets 50 år. En kærlig opsang sneg sig dog også ind i programmet.
- Det er et stort år for universitetet, og det er et stort år for Humaniora.
- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Humaniora har spillet, og til stadighed spiller, en ganske særlig rolle i dette universitets historie.
Med disse ord åbnede dekan Simon Møbjerg Torp for den jubilæumskonference, der fredag d. 25. November markerede 50-året for Det Humanistiske Fakultet på SDU.
En række af fakultetets egne professorer og lektorer samt udvalgte alumner var inviteret som talere. Dagen gav således både indblik i Humanioras egen historie og et perspektiv på, hvordan de humanistiske uddannelser kan bruges i verden udenfor.
En ”ordentlig” mand
Første alumne på talerstolen var cand.mag. i medievidenskab Martin Graeser, CEO og Founding Partner i online marketing virksomheden Kvantum Copenhagen. Martin Graeser er i medierne blevet omtalt som en ’ordentlig reklamemand’, en betegnelse, han selv mener må have udspring i hans humanistiske baggrund.
- Vi driver vores reklamebureau på en meget anderledes måde end de klassiske bureauer, sagde han. - Vi er sådan lidt mere ’bløde’ i det.
Internationalt udsyn
Alumne Søs Marie Serup Laybourn, cand.phil. i engelsk, havde en anderledes hård tilgang til sit fag.
- Vi er kodeknækkere, forklarede hun om humanisternes kompetencer. - Det er os der knækker koderne. Mellem kulturer og mellem sprog, mellem mennesker og mellem forståelser.
Søs Marie Serup Laybourn har som politisk rådgiver spist frokost med Putin og Merkel, drukket te med Gordon Brown og snakket med Obama. Hun er et godt eksempel på den internationalisering, som Humaniora har gennemgået.
Lektor Jørgen Chr. Bang, som har været med gennem hele Humaniora på SDU’s historie – han startede som studerende i 1966 – benyttede sin tid på talerstolen til netop at adressere den udvikling, som især sprogfagene har gennemgået.
- Sprog og kommunikation er et institut der virkelig har udviklet sig, både nationalt og internationalt med interaktion, dialog, diskursanalyse, konversationsanalyse, dannelse af audiologopædi, børnesprog, virksomhedskommunikation, økolingvistik, systemisk funktionel grammatik osv., sagde han blandt andet.
Begæret efter fortolkning
Jubilæet gav også anledning til at se indad. For hvad er det egentlig, der i 50 år, sommer efter sommer, har fået håbefulde unge til at søge ind på Det Humanistiske Fakultet?
Professor mso Johs. Nørregård Frandsen havde et bud. Han startede selv på danskstudiet på SDU i 1973, et år, hvor optagelsestallet boomede.
- Jeg tror, der var noget der drev os, reflekterede han. - Det var begæret efter fortolkning. At trænge ned under en teksts overflade og gå på opdagelse, det er altså altid det, der driver værket.
Kærlig opsang
Inden jubilæumskonferencen blev for selvrosende var flere af dagens talere dog også på banen med kritiske bemærkninger om Humaniora i en krisetid. De opfordrede både universitetet ledelse og i politikerne til at give plads til den forskning, som de alle var enige om, er så vigtig for vores samfund.
Alumne Morten Hesseldahl, cand.phil. i Filosofi og teaterchef på Det Kongelige Teater, gav også en kærlig opsang til sig selv og sine medhumanister.
- Vi bliver nødt til selv at komme ud af vores lukkede og selvbekræftende cirkler og få forklaret disse områders betydning. Ikke i forventning om at områderne skal levere svar, men for at få stillet de spørgsmål, der baner vejen til fremtiden.
Det blev således den afsluttende bemærkning.
Kunne du ikke selv deltage i jubilæumskonferencen, kan du se dagens 10 oplæg i deres fulde længde på: https://livestream.com/sdu/hum