Skip to main content

Havets marsvin hører hurtigst

Alle pattedyr kan høre – men det er ikke en sans, de udvikler lige hurtigt. Marsvin er de hurtigste til at færdigudvikle høresansen. Det er overstået på et døgn, tyder ny forskning på. Til sammenligning kan der gå år, før menneskets hørelse er helt færdigudviklet.

Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk, 07-03-2017

Der går formentlig ikke ret meget mere end et døgn, før et nyfødt marsvin har udviklet sin hørelse fuldt ud. Det er hurtigere end noget andet pattedyr, der har fået undersøgt udviklingen af høresans.

- Hørelse er marsvinets vigtigste sans, og det giver god mening, at en nyfødt unge bruger sin energi på at få den til at fungere optimalt hurtigst muligt, mener biolog Magnus Wahlberg fra SDU. Han står sammen med kollegerne Lara Delgado-García fra SDU og Jakob Højer Kristensen fra Fjord&Bælt i Kerteminde bag undersøgelsen.

Pattedyr fødes ikke med fuldt udviklet hørelse.  Der kan gå uger, måneder og ligefrem år, før hørelsen hos forskellige pattedyr er fuldt udviklet. Landlevende pattedyr er længst tid om at udvikle fuld hørelse. F.eks. er marsvin (altså dem på land) uger om det. Katte, ørkenrotter, kaniner, mink, flagermus og rotter er måneder om det. Og mennesket kan være år om at udvikle høresansen 100 pct.

- Et nyfødt marsvin har brug for en god hørelse for at være i kontakt med sin mor og for at lære at orientere sig ved hjælp af ekkolokalisation, siger Jakob Højer Kristensen.

De fleste nyfødte hører meget lidt

Forskerne undersøgte hørelsen hos to nyfødte (1-4 dage gamle) og tre voksne marsvin i Fjord&Bælts bassiner. De voksne blev undersøgt for at have noget at sammenligne med.
- Der var ikke nævneværdig forskel på de nyfødtes og de voksnes hørelse, siger Lara Delgado-García.

Alle andre undersøgelser af pattedyrs hørelse har vist, at nyfødte hører meget lidt eller ligefrem intet. Dette skyldes, at hørelsen slet ikke er færdigudviklet, men stadig udvikler sig efter fødslen.

Eftersom marsvins hørelse færdigudvikles så hurtigt, kan man formentlig forvente at se samme fænomen hos andre tandhvaler, der lever på samme måde og hvis unger har samme behov for at bruge lyd til at kommunikere med deres mor og orientere sig med.
Der findes ca. 80 forskellige arter af tandhval.

Mød forskeren

Magnus Wahlberg er lektor på Sound Communication and Behaviour Group fra Biologisk Institut. Har fokus på forskning i vandlevende dyrs hørelse.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 07.03.2017