Skip to main content

En proces uden ende

Hvor starter man egentlig på at forandre noget med tusind års tradition, et omfattende sæt af regler og mange dybt indgroede rutiner? Og som gerne skulle udfoldes på et kæmpestort universitet i løbet af en årrække.

I arbejdet med Fremtidens Uddannelser starter man med et hjørne, et enkelt studieforløb, og fra det hjørne bevæger man sig ind i et opgør med traditioner, normer, regler og rutiner. 

Tidligere har SDU forsøgt at tage hul på arbejdet med Fremtidens Uddannelser på andre måder, men de viste sig ikke at lykkedes. Nu har man valgt at starte Fremtidens Uddannelser på et konkret studie, i konkrete fag og med studerende og undervisere som interessenter, medejere og samarbejdspartnere: På cand.-public., en overbygning til journalistik.

Vi er nødt til at starte med handling, siger Kristina Dienhart, der er chefkonsulent i Strategienheden på Syddansk Universitet.


Passende forstyrrende

Hun er ansat til – sammen med andre – at skabe en passende forstyrrelse, så det bliver en vekselvirkning mellem at være en kreativ sandkasse for innovation og at bevare stærke broer ind i virkeligheden. For de studerende skal stadig kunne følge studiet – samtidig med at eksperimenterne kører for fuldt blus.

Hvordan griber man det så an, når man skal innovere et konkret studieforløb for at skabe Fremtidens Uddannelser?


Iterativ proces

Det er en iterativ proces, som indeholder fokus på at få nye indsigter og forståelse for de behov, der er hos de mennesker, som vi vil skabe nye løsninger for. Fokus på ideudvikling, løbende samtaler med forskellige interessenter på universitet og uden for universitet, møder og eksperimenter, hvor man afprøver prototyper af forskellig slags for at udforske, hver der virker, og hvad der ikke virker, forklarer Kristina Dienhart.


Processen

 

En af metoderne er at bruge visualiseringer, tegninger og modeller, som skal gøre det komplekse og abstrakte mere konkret, og dermed gøre det nemmere at diskutere forskellige synspunkter.

- Jeg er også en slags hofnar i projektet. Min styrke er, at jeg ikke er en del af det faglige miljø på Center for Journalistik. Jeg kan blive ved med at stille spørgsmål, og jeg bliver ikke blind inden for en bestemt faglighed,siger hun. Det handler også hele tiden om, at sætte sig i den studerendes eller undervisernes sted - også når vi alle bliver forelsket i en konkret løsning. Hele tiden at forholde os til, hvad det så betyder for dem. 


Hvad gør andre?

Kristina Dienhart får blandt andet sin inspiration fra andre brancher og har for eksempel deltaget i konferencen South by SouthWest for at høre, hvad andre gør i den digitale tidsalder.

- Det inspirerer mig at høre, hvad andre gør, selskaber som Alibaba eller andre virksomheder, der arbejder med  f.eks. kunstig intelligens på den ekstreme måde, siger hun. Hvis vi ved, at det, de gør i en helt anden kontekst rent faktisk er muligt, hvad kan vi så skabe, der kan understøtte den gode læring for en studerende?


M
ere mod, tak

Rektor Henrik Dam har flere gange efterlyst, at de mennesker, som udvikler Fremtidens Uddannelser tør bevæge sig ud, hvor isen brager og knager – og måske endda længere endnu. Det er en del af projektets basis, at der skal være plads til at begå fejl.

- Vi kan ikke gætte eller snakke os frem til, hvordan det skal se ud, vi er nødt til at afprøve forskellige ting, siger Kristina Dienhart.

Derfor var det også en milepæl for projektet, da man inviterede nye studerende ind i en struktur, en nye cand.public.-uddannelse, som stadig var en prototype, og hvor nogle elementer var klar, mens andre endnu ikke var det.

Metoderne

  • Afhænger af problemet og situationen. 
  • Involverer ofte åben brainstorm – nogle gange med fysisk input eller output i form af visualiseringer. 
  • Skaber prototyper og muligheder for at prøve noget nyt af.
  • Prototyperne må gerne være skalerbare, så andre kan bruge dem. 
  • Involverer en taskforce af nøglepersoner, der kan både kan påvirke beslutninger og hjælpe med at få beslutninger igennem andre steder.
  • Skal generere indsigter, som andre i organisationen kan bruge: om gode metoder, processer og løsninger.