Vi afslutter hele tiden projekter og tager fat på nye. Nedenfor er derfor ikke en udtømmende list over projekter, men en liste over de temaer, der optager os.
Atleters rejse gennem forskellige miljøer mod verdenstoppen
Vi har en række projekter, der handler om at forstå atleters rejse og hvad der kendetegner gode miljøer på denne rejse. Vi har projekter der handler om at forstå børneidrætsmiljøer, ungdomsmiljøer, talentudviklingsmiljøer og elitesportsmiljøer.
High-performance miljøer
Vi har et særligt fokus på elitesportsmiljøer. Vi har projekter, der undersøger hvad der kendetegner gode elitesportsmiljøer og hvordan trænere skaber sådanne miljøer. Som et led i denne forskning undersøger vi også temaer som compassion, psykologisk tryghed og meningsfuld, og hvilken rolle de spiller i atleternes miljøer.
Mental sundhed
Mental sundhed er en central del at ethvert præstations- eller udviklingsmiljø. God mental sundhed understøtter atleternes langsigtede udvikling, deres her og nu resultater og deres motivation for at blive i sporten. I den forbindelser har vi en række projekter, der undersøger forskellige aspekter af mental sundhed, herunder miljøernes rolle i at understøtte trivsel, træneres og lederes viden om mental sundhed, udvikling af mental sundheds kurser mm. Vi har bidraget til en serie af internationale tænketanke om området.
Kulturel ledelse
Trænere har mange opgaver. Én central opgave er at udvikle en kultur, der understøtter udøvernes udvikling, læring og trivsel. Det handler om at lede kultur. I vores ønske om at optimere træneres evne til den slags ledelse, har vi en række projekter, der blandt andet indbefatter en international tænketank og konkrete undersøgelser af dygtige kulturelle ledere.
Toppræstationernes psykologi
Vi er dybt optaget af, hvordan mennesker lærer at præstere under pres, ikke bare i sportens verden. Derfor er vi involveret i en række projekter, der undersøger mental styrke i musik, naturfag, erhvervslivet og naturligvis i sport.
God idrætsundervisning
Vi deltager i en række projekter, der kredser om at skabe god undervisning i idræt på folkeskoler, gymnasier og universitet. Disse projekter handler blandt andet om meningsfuld idrætsundervisning og ud uddannelse af idrætslærere.
Sundhedspsykologi og adfærdsforandringer
I vores center, DRIVEN, kører en række større tværfaglige forskningsprojekter, der alle handler om adfærdsforandring i bred forstand. Disse projekter udføres i tæt samarbejde med andre forskningsenheder. De handler eksemplevis om, hvordan vi kan motivere mennesker til at leve sundere, engagere sig i fysisk aktivitet, tage klimabevidste valg og meget mere. Læs mere om DRIVEN og de konkrete projekter her.