Ønsker vi at forstå aldring bedre, kan vi finde nyttig viden i litteraturen. For analyser af de fiktive karakterer kan fortælle om, hvordan alderdom og livets afslutning opfattes og hvordan det kan føles.
Hvilken indflydelse har det kulturelt, at vi lever længere og længere med et relativt godt helbred - selvom livet dog er ’endeligt’?
Litterær gerontologi og gerontologisk litteratur
Vi fokuserer på den omfattende skandinavisk og engelsksproget litteratur om aldring og de sidste leveår, der er blevet udgivet efter 1990, og spørger:
- Hvordan fremstilles figurernes helbredstilstand i litteraturen? Er sygdom og helbred fremhævet eller hvordan forholder disse to emner sig til hinanden?
- Hvilke former for behandling forestiller man sig i denne litteratur (inklusive eventuel mangel på behandling)?
- Hvilke former for trivsel fremstilles og mangler disse i den medicinske praksis og i tænkningen omkring public health?
Disse tre grupper af spørgsmål vil give svar, der kan nuancere og berige vor forståelse af livets sidste år og bidrage til forskningen i brugen af litteratur i relation til gerontologisk litteratur og humanistisk medicin – og give ny viden til medicinsk praksis og initiativer indenfor folkesundhed.
Den litterære patient
Vi fokuserer på forskellige lidelser, som ældre og særligt skrøbelige karakterer lider af: kognitive problemer, problemer med at orientere sig, frustreret/ny seksualitet, ensomhed og depression, livsstilssygdomme og -ændringer. Samt aldersrelaterede handicaps specielt mht. kroppens funktioner: hørelse, syn og mobilitet.
Men også deres modstandskraft. Hvordan de som individer behandler og forholder sig til deres egne aldersrelaterede problemer og med deres trivsel, før under og efter, at de har søgt professionel hjælp.
- Hvordan er demens repræsenteret i litteraturen? Hvad kan læseren lære af den subjektive forestilling om, hvordan demens opleves ved at fordybe sig i den fiktion, der forsøger at tackle de specifikke problemer ved at tale på vegne af den patient, der bliver mindre og mindre i stand til at tale for sig selv?
- Hvilke tanker, følelser og bekymringer om livets sidste år tilskriver forfatterne de ikke-demente patienter i litteraturen? Svarer dette til det billede som læger og plejepersonale har?
- Hvilken kulturel funktion må vi antage at den voksende mængde af fiktion om de sidste leveår har og hvordan gør den det? Hvordan påvirker det den almindelige forestilling?
"Det er vigtigt med tekster, som handler om dét at træde ind på hospitalet. Ind i alt det der hvide, de lange gange og lugten, der er så overvældende, men som man ikke mærker på samme måde, hvis man har sin gang der til hverdag. Og litteraturen kan netop vise os verden fra forskellige synsvinkler."
Syg Litteratur (Munksgaard, 2017)
Seneste udgivelser
Ane Riels roman Urværk og gerontologiens ukendte
Lund NF, Jensen SG, Christensen K, Petersen K, Søndergaard J, Jensen TM, Berg AH, Mai A-M, Pedersen JK, Simonsen P.
Dansk Gerontologisk Selskab: Tidsskriftet Gerontologi, 2022.
Happy ends? Aldring, trivsel og senlivskvalitet i ældrelitteraturen
Lund NF, Simonsen P.
I: Det gode ældreliv (Red. J Emiliussen & S Harnow Klausen).
Aalborg Universitetsforlag, 2022.
From History to Intervention: A Sociocultural Analysis of Dementia Stigma
Vermeulen P, Werner P, Van Gorp B, Simonsen P.
I: IM Vandenbulcke, RM Dröes & E Schokkaert: Dementia and Society: An Interdisciplinary Approach.
Cambridge University Press, 2022; s. 25-42.
Limits to Empathy: On the Motif of Failed Empathy in Julian Barnes
Simonsen P, Holm, M-EL.
I: IE Johansen & A Karl (red.): Rereading Empathy.
Bloomsbury Academic, 2022; s. 83-102.
Et ambitiøst tiår! - Ideer fra området medicinsk humaniora
Hvordan kan mere borgerinddragelse i udviklingen af nye sundhedsløsninger og endnu bedre sundhedskommunikation skabe større lighed i sundhedssektoren. Humanistisk forskning er en vigtig brik, når der skal findes nye løsninger på store udfordringer.
Mai A-M.
Dansk Magisterforening, jan. 2021.
Narrativ medicin i uddannelse og praksis
Rasmussen AJ, Mai A-M, Hansen H.P. (red.)
Gads Forlag 2021. Læs mere her
2020
Litteraturgerontologi: Dansk ældrelitteratur i et brugsperspektiv
Nicklas Freisleben Lund, Mette Marie Kristensen, Anna Poldam Folker, Peter Simonsen.
Gerontologi, 2020; 36(2), 4-8.
"Hvordan kan nutidig fiktion og poesi fungere som dynamiske aktører i dansk og skandinavisk kulturliv – hvad er det litteraturen gør? Hvordan er forbindelserne mellem litteratur og et forskelligt udvalg af institutioner og erhverv? Hvordan bruges litteraturen af for eksempel kirken eller i socialt arbejde? Inden for jura og politisk debat, eller i uddannelsen af læger?"
Litteratur i brug (Forlaget Spring, 2019)
Litteratur i brug
Forskellige anvendelser af litteraturen for eksempel i uddannelsen af læger og undervisere.
Anne-Marie Mai. (red.) Forlaget Spring, 2019.
Om: Litteratur i brug
Ord, der kan bruges: Om poetiske aktører i Naja Marie Aidts Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog
Anne-Marie Mai.
I: Litteratur i brug, s. 143-164. Forlaget Spring.
Jo, man kan skrive gode digte om seniorsex og besvær med vandladning
Nicklas Freisleben Lund og Peter Simonsen: Jyllands-Posten; 14. sept. 2019.
Læs mere: Jyllands-Posten
"I'll sing about those who are gay, and those who are sorrowful"
The use of Hans Christian Andersen's Fairy Tales in Narrative Medicine
Anders Juhl Rasmussen og Anne-Marie Mai.
I: Bom AK et al. (red.): Hans Christian Andersen and Community, s. 341-358; University Press of Southern Denmark, 2019.
Læs mere: University Press
Poetry and Age
Peter Simonsen.
I: Gu D & Dupre ME (red.): Encyclopedia of Gerontology and Population Aging; Springer, 2019.
Børnebøger, børnebørn og demens
Peter Simonsen.
Ugeavisen Odense; 19. juni 2018.
Ny skønlitteratur og demens
Peter Simonsen.
Ugeavisen Odense; 21. feb. 2018.
Sundhedshumaniora rykker ud: Litteratur til læger
Peter Simonsen, Anders Juhl Rasmussen og Anne-Marie Mai.
Ugeskrift for Læger 2018; 180,6:492-496.
Læs mere: Ugeskriftet
"Det er vigtigt med tekster, som handler om dét at træde ind på hospitalet. Ind i alt det der hvide, de lange gange og lugten, der er så overvældende, men som man ikke mærker på samme måde, hvis man har sin gang der til hverdag. Og litteraturen kan netop vise os verden fra forskellige synsvinkler."
Syg Litteratur (Munksgaard, 2018)
Syg litteratur: Litterære tekster om sygdom og sundhedsvæsen
Peter Simonsen og Anne-Marie Mai (red.): Munksgaard, 2018.
Om: Syg litteratur
Hvad skal vi med syg litteratur?
Anne-Marie Mai og Peter Simonsen
Introduktion til antologien: "Syg litteratur", Munksgaard 2018.
Med litteraturen på stuegang
Anne-Marie Mai: Berlingske, 4. februar 2016.
Læs mere: Berlingske
Litterær gerontologi og gerontologisk litteratur
Peter Simonsen: Passage - Tidsskrift for Litteratur og Kritik, 2006; 21(56).
Læs mere: Passage