Eleverne skal kunne mærke, at sprog kan bruges til noget

Ich bin ein Wortmensch, og siden jeg var ganske lille, har jeg været fascineret af, hvordan folk kommunikerer på tværs af sprog og kulturer. Jeg er vokset op langt fra den danske grænse, i Köln, med en østrisk far, en mor, der var boghandler, og en stor, international familie.

At jeg fandt min rette hylde som gymnasielærer, skyldes nok det berømte vindue, der åbner sig, når en dør lukker. Jeg var uddannet Verlagsbuchhändlerin hos det tyske forlag Kiepenheuer & Witsch og arbejdede sideløbende i en boghandel, inden jeg læste både engelsk og nordisk som hovedfag – i Frankfurt am Main, København og Kiel – og blev cand.mag.

Efter nogle omveje landede jeg som vikar på Katedralskolen – og skyndte mig at læse tysk ved Aalborg Universitet. Senere tog jeg en master i fremmedsprogsdidaktik på Københavns Universitet, fordi jeg ville ind i maskinrummet og forstå, hvordan man bedst underviser i fremmedsprog.

I dag arbejder jeg stadig på Haderslev Katedralskole, hvor jeg underviser i tysk, engelsk, AP-latin og dansk til vores udvekslingselever med lige så stor glæde som den dag, jeg startede.

For mig er det altafgørende, at elever kan se sammenhæng mellem undervisning og livet uden for klasserummet: eleverne skal kunne mærke, at sprog kan bruges til noget. At sprog gør dem klogere på verden, åbner døre, og viser dem en anden side af sig selv.

Lykkes det hver gang? Næppe. Men jeg bliver ved og er pavestolt hver eneste gang en lille samtale bliver ved, hver gang en tekst viser, at kærestesorg gør lige så ondt på tysk, og hver gang en linje fra en sang bliver sunget på gangen.