
- Du skal være tålmodig og stædig
Tore Bjerregaard Stage forsker i, hvordan og hvorfor lægemidler virker forskelligt på patienter. I 2019 fik han Lundbeckfondens Fellowship. Nu har han fundet på at lave en creme til kræftpatienter med smertefulde føleforstyrrelser.
Hvad svarer du, når folk spørger, hvad du laver?
Det afhænger af, hvor interesserede de virker. Som udgangspunkt siger jeg, at jeg forsker. Nogle vil spørge, hvad jeg forsker i. Så siger jeg lægemidler. Som regel stopper det der, fordi så kan de høre, at det bliver lidt nørdet.
Men hvis de stadig virker interesserede, forklarer jeg, at jeg forsker i, hvordan lægemidler virker på mennesker, og hvorfor det er, at når du og jeg får samme lægemiddel, så virker det forskelligt. Når vi fx giver kemoterapi til patienter, så virker det kun på halvdelen, og hvordan kan det være?
Hvorfor prioriterer du innovationen i dit job?
På et universitet kan man nogle gange komme til at forske i en lille afkrog af et eller andet, som er akademisk interessant, men er lidt langt fra virkeligheden. Det er en personlig drøm for mig at lave noget, som ender med at hjælpe patienter direkte. Det er derfor, vi bruger tid på innovation. Når vi får en ide til noget, forsøger vi altid at få det ud over rampen.

Hvad er målet med din forskning?
Vi vil gerne målrette behandlingen med lægemidler til den enkelte patient. Mennesker er ikke ens, så det er naturligt, at nogen reagerer på en måde, efter at have taget et lægemiddel, mens andre reagerer på en anden måde.
Hvis en patient i forvejen er syg, betyder det noget for, hvordan vedkommende omsætter medicinen i kroppen. Hvis patienten får mange lægemidler, kan de påvirke hinanden. Endelig betyder det også noget, hvordan man spiser og drikker – for eksempel har grapefrugtjuice en stor indvirkning på, hvordan kroppen tager imod et lægemiddel.
I stedet for at skyde med spredehagl, så vil vi prøve at ramme lidt bedre. Måske vil min bedstemor få mange bivirkninger ved en bestemt type lægemiddel. Så skal hun have noget andet, som virker på samme måde, men ikke har samme risiko for at give hende bivirkninger. Det handler om at bruge det rigtige lægemiddel til den rigtige patient.
Hvor, hvordan og hvornår får du nye ideer?
Det er nok lidt stereotypt at sige det, men jeg får næsten aldrig nye ideer på mit arbejde. Det er altid, når jeg laver noget andet. Når man er forsker, tror jeg, at man tænker meget på sin forskning - også udenfor arbejdet.
Jeg har lavet et beslutningstræ for gode og dårlige ideer. Når jeg har fået en ide, sover jeg på det. Er det stadig en god ide næste dag? Der ryger de fleste ideer. Så skal man sikre sig, at der ikke er nogen andre i verden, som har fået ideen. Det sker jo, at de samme ideer opstår.
Jeg kan godt lide at snakke med andre om mine ideer, så jeg prøver dem af på postdocs og ph.d.-studerende i gruppen. Hvis det ender med at være en god ide, går vi videre med den.
Hvad ser du som den vigtigste egenskab, når man skal have en innovativ tilgang til sit arbejde?
Man skal nok være tålmodig. Jeg havde en ide om, at det gik noget hurtigere, end det gør, men fx tager patentansøgninger lang tid. Så tålmodighed. Og stædighed.
Der kan være en million grunde til, at ideen ikke virker, så skal man være stædig nok til at prøve at se, om vi kan få det til at virke. Det er jo meget få ideer, der rent faktisk ender med at blive til lægemidler. Hvis man ikke er stædig, kunne man komme til at give op.
Q&A med fire innovative forskere
- Dette er et ud af fire interviews med forskere, som er stærke innovatører eller sprudlende idemagere, når der skal udtænkes nye teknologier og lægemidler til gavn for samfundet.
- Denne gang gik spørgsmålene til Tore Bjerregaard Stage, som er ansat på Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU. Læs de tre andre Q&A’s med Ditte Andersen, Maja Thiele, og Irina Iachina.
- Maja, Ditte, Tore og Irina er fire ud af de mange forskere, som gør en særlig stor forskel for dig og mig.