Et hus uden hovedindgang
(men med masser af toiletter)
TILBAGEBLIK UGE 3: Første del af universitetsbyggeriet på Campusvej i Odense blev indviet d. 20. maj 1974. Inden da havde universitetet haft til huse i midlertidige lokaler på Niels Bohrs Allé.
Byggeriet er født ud af 1960ernes forestillinger om demokrati, tværfaglighed og fleksibilitet, og det gennemsyrer universitetets udformning. Det nye universitet var ikke skabt til hvile men skulle være dynamisk og i konstant bevægelse!
Bag det hele stod arkitekt Knud Holscher, som havde fået et klart opdrag: Tegn et universitetsbyggeri, der rummer betydelige udvidelsesmuligheder. Et byggeri der kan tilpasse sig fremtidens stigende antal studerende og udfordre gamle universitetshierarkiske symboler.
Det færdige resultat blev med arkitektens egne ord: ’Ét stort urbaniseret byggeri med interne forbindelser mellem samtlige funktionsområder’.
Et hus i konstant bevægelse
Det funktionalistiske byggeri var kendetegnet ved, at det ikke havde nogen hovedindgang. Et hus i konstant bevægelse og i opposition til gamle hierarkier og faggrænser har ikke brug for én hovedindgang men derimod flere sideordnede indgange (som årene gik, kom man dog på andre tanker, og i 2001 etablerede man den hovedindgang, vi kender i dag).
Fordyrelser undervejs betød bl.a., at man skrottede planerne om et underjordisk parkeringsanlæg, og at der dermed blev frigivet kvadratmeterplads i kælderen til andre formål. En dengang fornuftig prioritering, selvom de ekstra parkeringspladser uden tvivl ville have vakt jubel i dag.
Myten om toiletterne
Til gengæld blev der ikke sparet på toiletfaciliteterne! Der verserer ellers en historie om, at Knud Holscher havde glemt at tegne toiletter på de to lange gange ’Gydehutten’ og ’Stenten’, og at man efterfølgende måtte inddrage rengøringsrum til dette formål.
Myten var så sejlivet, at Knud Holscher i forbindelse med et besøg på SDU i 2008 følte sig nødsaget til selv at mane den til jorden én gang for alle!
Det har dog ikke forhindret myten i fortsat at gå sin sejrsgang blandt studerende og ansatte. Ved nærmere eftertanke er det ganske forståeligt, for er man fra naturens hånd udstyret med ringe stedsans, eller er man bare selskabeligt overrislet, så kan man hurtigt miste orienteringen i det dynamiske og fleksible byggeri på Campusvej!