Odense Universitet eller Universitetscenter?

Kimen til centervisionen blev lagt i 1961, da man vedtog en lov om udflytning af Landbohøjskolen til Odense (og en efterfølgende fusion med det kommende universitet).

På den ny campus-grund i udkanten af Odense var der masser plads, og netop pladsen blev et centralt argument for udflytningen.

Men da Landbohøjskolens ansatte afviste at flytte til Fyn, blev fusionen opgivet i 1968.

Fusionstanker fra Christiansborg
Centertanken var dog langt fra død. I 1971 offentliggjorde Undervisningsministeriet det såkaldte centercirkulære, og diskussionen fik ny luft: Man anbefalede en fusion med Danmarks Lærerhøjskole, Den Sociale Højskole, Musikkonservatoriet og Tietgenskolens handelshøjskoleafdeling.

Daværende professor i romanske sprog og litteratur Morten Nøjgaard husker, at planerne mødte stor modstand:

- Politikerne ønskede i princippet, at de unge mennesker kunne gå ind og ud af uddannelserne alt efter tilbøjeligheder. Alle uddannelser over studenterniveau skulle ned i samme bøtte, men for os på universitetet var denne tankegang vederstyggelig. Vi mente ikke, man kunne lave et kvalitetsuniversitet på det grundlag, og derfor var vi fra begyndelsen imod centerideen.

Musikkonservatorium henviste til oliekrise

Det var dog ikke kun på universitetet, man slog sig i tøjret.

Også på de øvrige institutioner var opbakningen begrænset. Særligt planerne om at flytte Musikkonservatoriet ud på Campusvej afstedkom debat.

Med henvisning til sparerunderne efter oliekrisen i 1973 spurgte konservatoriets rektor Sven Erik Werner eksempelvis ”om det  overhovedet er rimeligt at gennemføre planerne om et dyrt konservatoriebyggeri på Campus”.

Ritt var positiv
Ét sted nød centertanken fortsat stor fremme, og det var på Christiansborg. Daværende undervisningsminister Ritt Bjerregaard, som faktisk i en kort periode havde været indskrevet på universitetet og følte en særlig tilknytning til stedet, var stor tilhænger af projektet.

I december ’75-udgaven af universitetets blad ’Nyt’ skrev hun således, at ’Odense Universitetscenter er kommet for at blive.’

Året efter blev centertanken endeligt lagt i graven med begrundelse i strukturproblemer og for store forskelle institutionerne imellem.

Positive eftervirkninger
Der kom dog meget godt ud af de kuldsejlede planer. Eksempelvis var oprettelsen af Danmarks første universitære idrætsuddannelse i 1971 en direkte konsekvens af visionen om et bredt funderet universitetscenter.

Og etableringen af det Samfundsvidenskabelige Fakultet i 1989 var kulminationen på en succesfuld integration af Tietgenskolens handelshøjskoleafdeling helt i tråd med de oprindelige centerplaner.

Men universitetet vedblev at være et universitet. Og ikke et center.