Skip to main content

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Spørgsmål og svar

Vi henvender os ikke til nye tvillinger, før børnene typisk er 6-8 år gamle. Herefter sender vi et brev til forældrene og beder dem om at besvare et kort spørgeskema, hvis de ønsker, at tvillingerne skal deltage i Tvillingregistrets undersøgelser.

Hvornår vi herefter tager kontakt til tvillinger vil afhænge af, hvornår vi gennemfører et konkret forskningsprojekt, hvor det kunne være relevant at netop de tvillinger deltager – det kan være et projekt vedrørende fx en bestemt aldersgruppe eller sygdom. Der kan således godt være pause i flere år, hvor man ikke bliver kontaktet – uden at være glemt. Det er naturligvis altid frivilligt at deltage, og vi henvender os højst hvert andet år til de samme tvillinger.

Hvis du har en dreng og en pige, er det let, for så er de naturligvis toæggede. Hvis de har samme køn og med sikkerhed delte én moderkage, er det også let, for så er de énæggede.

Hvis de har samme køn, og hver havde sin moderkage, eller der var tvivl om, hvilken type moderkage det var, kan de være enæggede eller toæggede. I den situation kan du blot vente til de bliver ældre for at få konstateret, hvor nemt det er at kende forskel på dem. Hvis de ligner hinanden så meget, at de forveksles af venner og bekendte, er de sandsynligvis enæggede (metoden virker i mere end 95% af tilfældene).

Alternativt kan man få foretaget en DNA-test fx vha. en lille prøve, som tages fra kindens slimhinde. Denne test kan foretages af private firmaer.

En gen-test mhp. at få konstateret om tvillingerne er én- eller toæggede, kaldet zygotibestemmelse, er en undersøgelse, der koster flere tusind kroner, og den er derfor ikke et rutinemæssigt tilbud i forbindelse med alle tvillingfødsler. Vi benytter sædvanligvis en simpel metode, som blot omfatter 4 spørgsmål om, hvor meget tvillingerne ligner hinanden. Denne metode giver i mere end 95% af tilfældene det rigtige svar.

Forældre, der ønsker en gen-test, kan vælge selv at købe analysen, som kan foregå smertefrit for tvillingerne ved hjælp af en lille prøve fra kindslimhinden. Man kan finde priser og laboratorier, som tilbyder dette, på internettet. Tvillingregisteret kender ikke til kvaliteten af de forskellige tilbud.

Mødre til tvillinger bliver ofte spurgt, om der er andre tvillinger i familien. I mange familier er der tvillinger i flere på hinanden følgende generationer. Hidtil har forskningen ikke kunnet vise, at evnen til at føde enæggede tvillinger ophobes i familier - enæggede tvillinger synes at opstå som en tilfældighed. Derimod er der ikke tvivl om, at der er en familiær tilbøjelighed, når det drejer sig om at føde toæggede tvillinger.

Naturlige toæggede tvillinger udgør knap 1% af alle fødsler. Hvis en kvindes mor eller bedstemor fødte toæggede tvillinger, er der knap dobbelt så stor sandsynlighed som normalt for, at kvinden selv føder tvillinger. Moderens alder har også indflydelse på antallet af naturlige tvillingfødsler. Undersøgelser har vist, at kvinder i alderen 35-40 år har 3 gange større sandsynlighed for at føde toæggede tvillinger end kvinder i alderen 20-25 år.

Enæggede tvillinger opstår ved, at en enkelt befrugtet ægcelle deler sig og danner to individer. Disse individer er genetisk ens. Enæggede tvillinger er af samme køn, de har normalt samme højde og har ens hår- og øjenfarve. Enæggede tvillinger ligner sædvanligvis hinanden så meget, at de bliver forvekslet af venner og bekendte. Genetiske faktorer har stor betydning for fx ansigts- og kropsbygning, øjenfarve, hårfarve, hårstruktur og skaldethed.

Fingeraftryk (og håndaftryk) vil hos enæggede tvillinger også ligne hinanden, især i de store mønstre, men de vil ikke være identiske. Dette skyldes udviklingen af aftrykkene i fostertilværelsen. Fingeraftrykkene dannes i 3.-4. måned, når væsketryk udvider huden på fingrene til en slags »pude«. Kort efter aftager trykket igen og huden foldes. Detaljerne dannes helt tilfældigt, mens de overordnede mønstres udseende afhænger af det præcise tidspunkt for, hvornår væskepuden klapper sammen. Hos enæggede tvillinger vil sammenklapningen ske mere synkront og derfor ligner mønstrene hinanden, mens detaljerne ikke gør det.

Toæggede tvillinger opstår når to separate æg, der er løsnet samtidig, bliver befrugtet af to forskellige sædceller. De to befrugtede æg sætter sig derefter fast i livmoderen uafhængigt af hinanden. Toæggede tvillinger ligner hinanden, som normale søskende og deler omkring 50% af deres genetiske materiale. De fleste kvinder løsner et enkelt æg ved hver cyklus. Toæggede tvillinger opstår, fordi nogle kvinder kan frigive to (eller undertiden flere) æg ved ægløsningen. Tendensen til at løsne flere æg er arvelig (læs svaret om familiær disposition for at føde tvillinger).

Blandt kvinder i visse folkeslag i Afrika er tilbøjeligheden til løsning af flere æg mere almindelig end i vestlige lande, og derfor er der bl.a. i Vestafrika en højere forekomst af tvillinger. Omvendt har kvinder i Asien halvt så høj tilbøjelighed til at føde toæggede tvillinger.

Ja. Mange typer af kunstig befrugtning, øger sandsynligheden for flerfolds-fødsler, hvis fertilitetsbehandlingerne indebærer stimulering af æggestokkene, hvorved kvinden kan skifte fra enkelt-æg cyklus til en cyklus med frigivelse af mere end ét æg. Kvinder, der behandles med in vitro-befrugtning, får undertiden indsat mere end ét befrugtet æg i livmoderen og kan dermed blive gravid med tvillinger.

Enæggede tvillinger er ikke altid præcist ens - de kan være endog meget forskellige både af udseende og personlighed. Forskelligt udseende kan fx skyldes forskelle i lokalisering af modermærker, eller i mere sjældne tilfælde, sygdom hos den ene tvilling (fx læbe-ganespalte), som den anden ikke har. Dette er tydelige eksempler på, at biologien ikke altid er ens i de enkelte celler, idet ændringer kan opstå ved påvirkning fra omgivelserne eller opstå ved tilfældigheder.

Nyere forskning viser, at arveanlæggene (DNA’et) er omgivet af en række molekyler, som er med til at bestemme, hvordan og hvornår arveanlæg kommer til udryk. Forskellige gener kan så at sige tændes eller slukkes – dette kaldes epigenetik. De epigenetiske ændringer bliver mere udtalte med alderen og betinger hermed øget forskellighed, selvom enæggede tvillinger fortsat har en udpræget tendens til at ligne hinanden mht. en lang række karakteristika og egenskaber. 

Ja, hvis de med sikkerhed deler én moderkage, så er de énæggede.
Nej, omkring en tredjedel af de énæggede tvillinger, har hver sin moderkage.
De er efter al sandsynlighed toæggede. I meget sjældne tilfælde kan det dog ske, at kun det ene befrugtede æg overlever og efterfølgende deler sig. Herved skabes énæggede tvillinger.

Dansk Center for Tvillingforskning - Institut for Sundhedstjenesteforskning - Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 3047

Sidst opdateret: 20.10.2023