Fem DFF-bevillinger til forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Boye L Jensen, Professor, Institut for Molekylær Medicin
Projektets titel: Off-target beneficial effect of amiloride on progression of chronic kidney disease
Beløb: 3.524.636 kroner

Kronisk nyresygdom uanset årsag er ofte fremadskridende med vedvarende tab af nyrefunktion. Der er få lægemidler, der har dokumenteret hæmmende effekt på tab af nyrefunktion. I det ansøgte projekt ønsker vi at teste et kendt vanddrivende lægemiddel, amilorid.

Vi har vist, at amilorid hæmmer et enzymsystem, urokinase-plasmin, i den filtrerede væske i nyrerne. Disse enzymer træder over i urinen fra blodet, når nyrernes filtre er beskadiget. Vi har data, der viser at enzymerne fremmer nyreskade via en del af immunsystemet, det såkaldte komplement.

Vi ønsker at undersøge i lægemiddelforsøg med kroniske nyresyge patienter, om tillæg af amilorid til gængs behandling kan hele eller bevare nyrernes filtre med mindre tab af protein i urinen og hæmning af komplement-aktivering. Parallelt hermed undersøges i forsøg med mus, om nyreskade mindskes når mus helt mangler enzymerne. Det testes også i nyresyge mus om amilorid hæmmer komplement og mindsker nyreskade.

Der søges om lønmidler til at gennemføre klinisk lægemiddelforsøg samt lønsmidler til eksperimentelle dyreforsøg. Perspektivet er, at der kan opnås beskyttelse af nyrefunktion med amilorid og funktionstabet over tid kan mindskes. Amilorid er meget billigt, har været brugt i mange år og omsættes hurtigt i kroppen. Forsøget skal således afklare om et kendt lægemiddel har en ukendt men gavnlig virkning, såkaldt genanvendelse eller på engelsk "drug repurposing".

Yuwen Angela Chang, Lektor, Klinisk Institut
Projektets titel: Measuring experienced disease burden (ExpBoD): estimating the socio-economic, psychological, healthcare and welfare impacts of diseases
Beløb: 2.880.000 kroner

Under pandemien med coronavirus forventes regeringer verden over at håndtere ikke kun sygdomsbyrden af COVID-19, men også dennes påvirkning på aspekter udover helbred. Ikke-helbredsrelaterede faktorer, såsom den økonomiske og psykiske byrde dominerer faktisk ofte den politiske diskussion.

Til trods for dette, er de nuværende forskningsmetoder ikke i stand til systematisk at estimere sygdommes påvirkning af flere ikke-helbredsrelaterede faktorer på tværs af sygdomme.

Dette studie vil levere et proof of concept til systematisk at måle oplevet sygdomsbyrde for et sæt af forskellige sygdomme i Danmark på tværs af fem dimensioner: økonomisk-, social-, psykologisk-, fysisk-, samt sundhedsvæsenets og velfærdens påvirkning. Projektet vil have samfundsmæssig betydning, da der leveres en sammenlignelig målestandard for byrde og herved muliggøres prioritering.

Christine Stabell Benn, Professor, Klinisk Institut
Projektets titel: Specific and non-specific effects of measles vaccine for mother and child in Africa
Beløb: 2.880.000 kroner

Dødeligheden fra smitsomme sygdomme er fortsat høj i Afrika. Vi har opdaget, at mæslingevaccinen, udover at beskytte mod mæslinger, også kan styrke modstanden mod andre infektioner: den har gavnlige "uspecifikke effekter". Ny forskning tyder på, at de uspecifikke effekter af mæslingevaccine blandt børn er stærkest, hvis barnet vaccineres, mens det stadig har mæslingeantistof fra sin mor.

I Afrika anbefales mæslingevaccine ved 9 måneders alderen; den bruges ikke ud over barndommen. Vaccination af kvinder kan øge deres niveau af mæslingeantistof og dermed overførslen af antistof til barnet. Det vil bidrage til at sikre, at barnet har mæslingeantistof fra sin mor, når det mæslingevaccineres, og dermed kunne have betydelige fordele, både for barnets beskyttelse mod mæslinger og andre infektioner. Tidlig vaccination mod mæslinger, før 9 måneders alderen kan yderligere bidrage til at sikre, at barnet har mæslingeantistof fra mor, når det mæslingevaccineres.

Vi vil ved lodtrækning fordele 1600 kvinder til mæslingevaccine eller placebo og de første 100 børn fra hver gruppe til en ekstra tidlig mæslingevaccine eller placebo. Vi vil vurdere, hvilke af de resulterende fire grupper, der opnår den bedste beskyttelse mod mæslinger, det stærkeste immunsystem og hvem, der bliver mindst syge.

Projektet vil være det første i verden til at undersøge betydningen af at vaccinere kvinder med mæslingevaccine for deres børns helbred.

Per Gandrup Svenningsen, Lektor, Institut for Molekylær Medicin
Projektets titel: Systemic K+ as a significant causal mechanism for edema and Na+  retention in the nephrotic syndrome - a new modifiable pathogenetic mechanism for aberrant
Beløb: 2.880.000 kroner

Det nefrotiske syndrom kan opstå når nyrens filter nedbrydes og proteiner, som normalt kun er i blodet, bliver udskilt i urinen. Den øgede mængde protein i urinen giver ødemer, da proteinerne påvirker nyrens håndtering af salt og vand.

Vi har fundet, at et bestemt protein – kaldet plasmin - i den nefrotiske urin kan tænde salt-kanalen ENaC og når ENaC hæmmes normaliseres den nefrotiske nyrers salt- og vandhåndtering. Hvis vi derimod kun hæmmer plasmin bliver salt-håndteringen kun forbedret - ikke normaliseret. Udover plasmin, må der derfor være noget andet, som også tænder ENaC i det nefrotiske syndrom.

Den nefrotiske nyre har en nedsat evne til at udskille kalium, hvilket giver et forhøjet blod kalium-niveau. Et højt blod kalium-niveau øger, i sig selv, nyrens ENaC aktivitet.

Vore hypotese er derfor, at i det nefrotiske syndrom er der 2 faktorer som øger nyrens ENaC aktivitet: 1) plasmin i urinen og 2) nyrens forsøg på at udskille kalium.

Vi vil teste hypotesen ved at bruge en unik kombination af dyremodeller, nyrevæv og urinprøver fra patienter for derigennem at kunne opnå en forståelse for, hvordan den nefrotiske nyrers forsøg på at opretholde kalium-balancen bidrager til forhøjet ENaC aktivitet. Protein i urinen ses, udover det nefrotiske syndrom, også i tilstande som svangerskabsforgiftning og sukkersyge, og projektet vil bidrage med viden om angrebspunkter for nye behandlingsmuligheder, der kan normalisere nyrens salt- og vandhåndtering i sygdomme med protein i urinen.

Andreas Lundh, Seniorforsker, Klinisk Institut
Projektets titel: Conflicts of interest in peer review of biomedical research
Beløb: 2.872.440 kroner

Fagfællebedømmelse af videnskabelige artikler, såkaldt peer review, er vigtigt for at sikre artiklernes kvalitet. Der er dog risiko for, at bedømmerens personlige holdninger og interessekonflikter kan få indflydelse på selve bedømmelsen af artiklen og dermed hvilke studier og resultater, der publiceres.

Både finansielle interessekonflikter og ikke-finansielle interessekonflikter kan have betydning. Finansielle interessekonflikter kan opstå, når bedømmeren har økonomisk samarbejde med et firma, hvis lægemiddel indgår i det forsøg, vedkommende skal bedømme. Ikke-finansielle interessekonflikter kan opstå, når bedømmeren tilhører en særlig faggruppe, der har præference for en bestemt behandling, f.eks. når psykiatere eller psykologer skal bedømme et forsøg af antidepressiva overfor psykoterapi.

Talrige videnskabelige studier har vist, at forskere med interessekonflikter oftere drager positive konklusioner i deres artikler i forhold til forskere uden interessekonflikter. Men interessekonflikter hos peer reviewere er dog sparsomt undersøgt.

I fire studier vil vi undersøge, hvordan sundhedsvidenskabelige tidsskrifter håndterer peer revieweres interessekonflikter, hvor hyppigt interessekonflikter forekommer blandt peer reviewere, og hvorvidt deres interessekonflikter er associeret med bedømmelsen af artiklerne. Resultaterne fra studierne kan på sigt føre til bedre retningslinjer hos tidsskrifterne, og dermed øge kvaliteten af de videnskabelige artikler og sikre en fair bedømmelse.