Bevilling til ung diabetesforsker fra SDU
Skal søge at forstå, hvorfor det spiller en rolle, hvornår vi spiser.
Du bliver, hvad du spiser. Du bliver også, hvornår du spiser. Det ved forskerne, men de ved ikke præcist hvorfor. En fynsk forskerhold får nu muligheden for at finde i hvert fald noget af svaret, og håbet er, at den nye viden på sigt vil betyde, at færre af os vil dø af leverkræft, fedtlever og skrumpelever.
- I dag opdager man først disse sygdomme meget sent. Vores håb er, at den viden, vi samler, kan resultere i dels tidligere opdagelse af sygdommene, dels medicin, der kan stoppe en begyndende sygdomsudvikling, siger Trine Vestergaard Dam fra Syddansk Universitet.
Trine Vestergaard Dam er central i arbejdet og har netop fået to års arbejdsro til projektet med en ph.d-bevilling på 1,1 mio. kroner fra Danish Diabetes Academy.
Hvad sker der med maden?
Det, hun konkret skal, er at undersøge, hvad der sker, når cellerne i leveren nedbryder maden med dets indhold af bl.a. sukker og fedt, hvordan cellerne reagerer på maden, og hvordan de opfører sig i en fedtlever.
Vi ved rigtig meget om nogle af processerne og næsten ingenting om andre mere sjældne celletyper. Det er disse "andre", Trine Vestergaard Dam skal arbejde med. Hvordan fungerer de ? Hvorfor nedbryder leveren undertiden ikke det, den skal ? Hvordan kan man få den til det?
- Der er en stor sundhedsmæssig gevinst i at undgå for eksempel fedtlever. Nyere forskning viser, at det at have fedtlever og type 2-diabetes er forbundet med 62 procent øget risiko for at få et hjerteanfald eller hjertestop sammenlignet med personer med type 2-diabetes, der ikke havde fedtlever. Og det rammer så mange som tre fjerdedele af alle fede voksne med type 2-diabetes, fortæller Trine Vestergaard Dam.
Riskoen stiger, når vi ikke følger døgnrytmen
Forskerne ved i dag, det har betydning, hvad vi spiser - og de ved også, det har betydning, at vi ikke altid længere lever, som det var meningen, vi skulle: Stå op med solen, spise morgenmad, frokost midt på dagen og aftensmad før solen står ned.
Noget af det, der er fundet er, at A-mennesker har en lidt sundere rytme end B-mennesker, og at mennesker med natarbejde skal være særligt opmærksomme. Faktisk er det allerede sådan, at mange med natarbejde får oftere helbredscheck end andre.
- Risikoen for at udvikle sygdomme som diabetes, fedtlever og hjertekarsygdomme stiger, når vi ikke følger døgnrytmen. Det er bedst at spise regelmæssigt - alene det at man spiser senere morgenmad i weekenden kan ses i leveren, siger Trine Vetergaard Dam.
Mød forskeren
Trine Vestergaard Dam, ph.d.-studerende på Det Naturvidenskabelige Fakultet fra 1. september 2019
Fakta
Spiser man i en anderledes rytme eller eksempelvis om natten i løbet af weekenden sammenlignet med i hverdagen, bliver kroppen ramt af en forstyrrelse af døgnrytmen, et såkaldt 'metabolisk jetlag'.
Uregelmæssige spisevaner og indtag af mad eller snacks sent om aftenen eller om natten er forbundet med øget risiko for overvægt, forhøjet blodsukker og andre kredsløbsforstyrrelser.
Om Trine Vestergaard Dam
Trine Vestergaard Dam er 27 år og uddannet i biokemi og molekylær biologi på SDU. Hun skal arbejde med sin ph.d. på Det Naturvidenskabelige Fakultet fra 1. september 2019 med forskningsleder, lektor Lars Grøntved fra Biokemi og Molekylær Biologi og professor, overlæge Aleksander Krag fra Klinisk Institut og Odense Universitetshospital som vejledere.
Da Trine Vestergaard Dam var teenager, var hun meget interesseret i sund mad. Forståeligt nok: Hendes agronomfar producerede både planter og grise på gården i Frørup ved Nyborg. Hun læste om, hvad der sker i kroppen, når man spiser en gulerod - og et stykke chokolade - og lærte bl.a., at gulerødder giver supersyn og chokolade glæde og øget blodsukker.
Nu har hun fået en bevilling fra Danish Diabetes Academy i Odense, så hun kan forske i, hvorfor vi får en sygdom som fedtlever, der rammer så mange som tre fjerdedele af alle fede voksne med type 2-diabetes.