Ny viden om protein i luftvejene gør os klogere på, hvordan astma udvikles
Proteinet MFAP4 kan være nyt mål for behandling af både kroniske og akutte processer ved astma.
Astma er en kronisk lidelse, men patienterne oplever både akutte og kroniske symptomer. Akut kan sygdommen give åndenød på grund af forkølelse, pollen eller luftforurening. Kronisk kan astmapatienter opleve langvarig hoste.
Grith Lykke Sørensen, lektor på Institut for Molekylær Medicin og PhD-student Bartosz Pilecki har ved at kigge på mus med astma fundet ud af, at et bestemt protein dannet i luftvejens muskelceller, kan sige noget om, hvordan astma udvikler sig.
Proteinet hedder MFAP4 og viser sig at være skyld i både luftrørenes sammentrækning, der fører til akut vejrtrækningsbesvær, astmatisk betændelse og den kroniske fortykkelse af luftvejene.
”Vi kan se, at luftvejenes muskelceller er påvirkede af MFAP4 både når vi dyrker dem i laboratoriet og på dyremodeller, det vil sige mus, der har astma,” forklarer Grith Lykke Sørensen. Hermed kan proteinet fremover blive et oplagt mål for behandling.
Forskningsresultatet er netop publiceret i tidsskriftet Thorax.
Fakta:
Mellem seks og ti procent af den danske befolkning har symptomer på astma, men kun mellem tre og fem procent er diagnosticeret med astma.
Astma behandles både forebyggende med steroider, der dæmper betændelsestilstande i luftvejene og akut med såkaldt anfaldsmedicin, der får musklerne i de fine luftrør til at slappe af og hjælper på vejrtrækningen.
Grith Lykke Sørensen, lektor på Institut for Molekylær Medicin og PhD-student Bartosz Pilecki har ved at kigge på mus med astma fundet ud af, at et bestemt protein dannet i luftvejens muskelceller, kan sige noget om, hvordan astma udvikler sig.
Proteinet hedder MFAP4 og viser sig at være skyld i både luftrørenes sammentrækning, der fører til akut vejrtrækningsbesvær, astmatisk betændelse og den kroniske fortykkelse af luftvejene.
”Vi kan se, at luftvejenes muskelceller er påvirkede af MFAP4 både når vi dyrker dem i laboratoriet og på dyremodeller, det vil sige mus, der har astma,” forklarer Grith Lykke Sørensen. Hermed kan proteinet fremover blive et oplagt mål for behandling.
Forskningsresultatet er netop publiceret i tidsskriftet Thorax.
Fakta:
Mellem seks og ti procent af den danske befolkning har symptomer på astma, men kun mellem tre og fem procent er diagnosticeret med astma.
Astma behandles både forebyggende med steroider, der dæmper betændelsestilstande i luftvejene og akut med såkaldt anfaldsmedicin, der får musklerne i de fine luftrør til at slappe af og hjælper på vejrtrækningen.