Studiestartsaktiviteter må ikke centrere sig om alkohol. Ingen arrangementer bør opmuntre studerende til at indtage alkohol, hverken direkte eller gennem aktiviteter eller lege, der implicerer eller opfordrer til alkoholindtagelse (f.eks. præmier i form af alkohol eller konkurrencer, der indebærer alkoholforbrug).
Alkohol bør ikke være en del af aktiviteter, der finder sted før kl. 16.00.
Ved enhver aktivitet med alkohol skal arrangørgruppen have ædruvagter til at håndtere uforudsete situationer.
Fakultetstilskuddet må ikke anvendes til finansiering af alkohol (se 'Økonomi'-afsnittet for yderligere information).
Der må ikke opkræves brugerbetaling for deltagelse i introugens (uge 35) aktiviteter fra 8.00 - 16.00.
Der kan være mindre egenbetaling til at dække omkostninger ved frivillige, sociale aktiviteter, der finder sted efter 16.00.
Vi anbefaler både tutorer og nye studerende at tegne en heltidsdækkende ulykkes- og ansvarsforsikring, da studerende på SDU ikke er dækket af institutionens forsikring. Ved eventuel forvoldelse af skade på andres ejendom eller personer skal den studerende selv eller via deres individuelle forsikring stå for erstatningen. På samme vis dækker den studerendes personlige heltidsulykkesforsikring, hvis vedkommende selv kommer til skade.
Vi opfordrer alle studenterforeninger på SDU om at få oprettet en SDU funktionsmail. En SDU funktionsmail er en sikker kommunikationskanal, der overholder de gældende regler. I kan få oprettet en funktionsmail ved at tage kontakt til studenterorg@sdu.dk.
Alle studerende på SDU forventes at være med til at skabe et trygt og godt studiemiljø . SDU har et fælles kodeks for adfærd, der beskriver den ønskede omgangsform. Se SDU's fælles kodeks for adfærd.
Nye studerende bør ikke udsættes for aktiviteter, der potentielt kan virke grænseoverskridende eller stødende. Studiestarten skal rumme mangfoldighed i alle dens former. Som studenterforening har I ansvar for at arrangere aktiviteter, hvor alle nye studerende kan deltage, uafhængigt af baggrund og forskelligheder.
Hvis der opstår situationer med grænseoverskridende adfærd, kan I finde hjælp på MitSDU, hvor I kan læse mere om, hvem I skal kontakte, både hvis I selv oplever det, eller hvis I er vidner til det. Læs mere om grænseoverskridende adfærd.
Introprogrammet for nye studerende planlægges af Studieadministrationen og Studievejledningen på Samfundsvidenskab. Studiestarten består af How to Uni (online studiestartskursus), 3 introdage på Campus i uge 35 samt semesteraktiviteter i løbet af første semester.
I kan arrangere introtur/overnatningstur for de nye studerende.
I sørger for at turen bidrager til de nye studerendes integration på studiet og lever op til principperne for studiestart:
- Alkohol bør ikke være en del af aktiviteter, der finder sted før kl. 16.00.
- Studiestartsaktiviteter må ikke centrere sig om alkohol.
- Ved enhver aktivitet med alkohol skal arrangørgruppen have ædruvagter til at håndtere uforudsete situationer.
Sker der overtrædelse af ordenregler eller uheld på turen, som kræver akut lægehjælp eller tilkaldelse af politi, ambulance eller brandvæsen, skal fakultetets studiestartskoordinator orienteres om hændelsesforløbet hurtigst muligt og senest efter hjemkomsten.
Det er tilladt at opkræve en deltagerbetaling på op til 350 kr for deltagelse i introtur/overnatningstur.
Principielt sker al kommunikation vedrørende studiestarten mellem SDU og de studerende gennem SDUmail eller studiestartssiderne på MitSDU. Umiddelbart efter optagelse modtager de studerende en velkomstmail, der informerer om, at al nødvendig information vil være tilgængelig på MitSDU. Studieadministrationen har ansvaret for at opdatere og vedligeholde disse studiestartssider.
Vi har mulighed for at linke til jeres egne sider, men det er afgørende, at indholdet er opdateret og vedligeholdt. Alle studiestartsaktiviteter bør fremgå på studiestartssiderne på MitSDU, da dette skaber tryghed for de nye studerende og giver dem klare forventninger til, hvad der er planlagt for dem.
Godkendelse af brug af campus
Kontakt Teknisk Service for praktisk information og hjælp i forbindelse med aktiviteter og arrangementer.
Teknisk Service skal også godkende, om den ønskede aktivitet kan afholdes på campus.
Mail: 8888@sdu.dk
Booking af lokaler til godkendte aktiviteter
Teknisk Service står for reservation og tildeling af lokaler.
Send en forespørgsel om lokalet pr. mail med dato, tid, lokalestørrelse og kort beskrivelse af arrangementet.
Mail: lokalebooking@sdu.dk
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der gælder særlige regler og retningslinjer for beskyttelse af persondata. Som studenterforening skal I også sikre, at disse reglerne overholdes.
I kan også læse mere om regler for persondata i foreninger på CFSA's side (Center for frivilligt socialt arbejde)
Har I yderligere spørgsmål, kan de stilles til fakultetets studiestartskoordinator.
Hvis I før, under og efter studiestarten bliver kontaktet af pressen, som ønsker udtalelser fra jer i forbindelse med studiestartens aktiviteter, vil vi gerne hjælpe jer med at føle jer godt klædt på.
Kontakt fakultetets studiestartskoordinator som vil koordinere pressehåndteringen sammen med vores presserådgivere og jer.
Fakultetets studenterforeninger kan arrangere studiestartsaktiviteter, der supplerer det officielle introprogram i uge 35.
Studenterforeningerne kan placere aktiviteter efter afviklingen af introdagene i uge 35.
Kontakt fakultetets studiestartskoordinator, hvis I ønsker at arrangere studiestartsaktiviteter for de nye studerende.
Alle aftaler mellem studenterforeninger og eksterne aktører (fagforeninger, a-kasser og øvrige eksterne) kræver godkendelse af fakultetet og underskrift fra studieleder eller uddannelsesansvarlig.
Eksterne parter må ikke have bestemmende indflydelse på indholdet i studiestartsaktiviteter.
Nye studerende må ikke opleve pres for medlemskab i fagforening, a-kasse eller andre organisationer. Der skal være en tydelig adskillelse mellem kommerciel markedsføring af eksterne parter og SDU/Fakultetet som institution.
Eksterne parter har ikke adgang til fakultetets studiestartsaktiviteter.
I kan i jeres arbejde i studenterforeningen møde studerende, der har brug for hjælp og vejledning. Henvis dem til Studievejledningen på Samfundsvidenskab. Vores vejledere er klar til at hjælpe dem videre med de udfordringer de måtte have.
Kontakt Studievejledningen:
Kig forbi på ’Vangene’ overfor Medietorvet (hverdage 10-14)
Ring 6550 2290 (hverdage 10-14)
Skriv via SPOC
Der kan være mindre egenbetaling til at dække omkostninger ved frivillige, sociale aktiviteter, der finder sted efter 16.00.
Det er dog tilladt at opkræve en deltagerbetaling på op til 350 kr for deltagelse i introtur/overnatningstur.
Fakultetet har afsat nogle økonomiske midler, som fakultetets studenterforeninger kan få adgang til. Pengene er øremærket til studiestartsaktiviteter, der har til formål at understøtte de nye studerendes integration på studiet. Fakultetstilskuddet må ikke finansiere alkohol.
Kontakt fakultetets studiestartskoordinator for mere information.
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet