Bevilling

Når forældre-lærer relationen bliver digital

Et nyt projekt sætter fokus på skole-hjem-samarbejdet i en tid, hvor al undervisning og kontakt til skolen har foregået digitalt. I en kort video fortæller lektor Barbara Fersch om projektet.

Af Tanya Møller Knudsen, , 18-06-2020

Hvordan har forældre til børn i de yngste klassetrin oplevet digitaliseringen af kontakten til skolen under corona? Og hvilken indflydelse har digitaliseringen haft på relationen mellem forældre og lærere?

Det har lektor Barbara Fersch fra Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi og adjunkt Anna Schneider-Kamp fra Institut for Marketing & Management modtaget en bevilling fra Velux Fonden til at undersøge.

Barbara Fersch fortæller mere om projektet, og hvorfor det er vigtigt i denne video.

 

Fakta
Bevillingen til Barbara Fersch og Anna Schneider-Kamp lyder på 78.750 kroner, og projektet har titlen ”Risiko, følelser og tillid i en sundhedskrise: Lærer-forældre relationen og digitalisering under covid-19-pandemien”.

I alt har Velux Fonden støttet 13 humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsprojekter, som har til formål at undersøge, hvordan coronakrisen påvirker samfundet.

Find et overblik over alle projekterne på Velux Fondens hjemmeside.