Borgere skal sikres bedre retshjælp
Jo flere ressourcer, mentale såvel som sociale og fysiske, den enkelte borger har, jo større er sandsynligheden for, at vedkommende vil opsøge og få adgang til hjælp og juridisk bistand. Det er konklusionen i et forskningsprojekt om borgeres veje til retshjælp.
I et netop afsluttet forskningsprojekt på Juridisk Institut har forskere, med inddragelse af borgernes perspektiv, undersøgt borgerens veje til hjælp og juridisk bistand.
Ole Hammerslev er leder af projektet, som blandt andet omfatter 70 interviews med borgere i Region Syddanmark.
- Det mest overraskende er måske, hvor uendeligt lidt retshjælp fylder i borgernes fortællinger, uanset om de har oplevet enkelte potentielle juridiske problemer eller har massive potentielle juridiske problemer, fortæller Ole Hammerslev.
Kender ikke retshjælpskontorer
Borgernes behov for retshjælp er steget i løbet af de seneste år, men flere af de borgere, der deltager i projektet, omtaler ikke retshjælpskontorer og advokatvagter som mulige indgange til hjælp.
- Mange af de borgere, vi har talt med, kender slet ikke til retshjælpskontorer og advokatvagter, og kendskab er naturligvis et første skridt i et videre arbejde, fortæller Ole Hammerslev, der er professor i retssociologi.
Noget andet er, hvor vanskeligt mange borgere har ved at formulere og anerkende deres ofte sammenhængende problemer som juridiske problemer.
- For at kunne anerkende og adressere problemerne, må borgerne kunne omforme problemerne til en eller anden form for juridisk sprog og have en form for retlig bevidsthed. Og det kan det knibe med, særligt når vi taler om de mest ressourcesvage borgere.
Hjælp til at sikre rettigheder
For selvom der er retshjælpskontorer og advokatvagter i Danmark, er det altså ikke nok, hvis ikke borgerne har kendskab til dem.
- Forhåbentlig vil det skabe opmærksomhed på, at stærke retlige institutioner ikke i sig selv er nok til at skabe retfærdighed, selvom væsentligheden af disse ikke kan understreges nok.
Ole Hammerslev mener, det er nødvendigt at overveje nøje, hvordan man kan understøtte borgernes behov for hjælp, så de får opfyldt deres rettigheder, selvom de selv har vanskeligt ved at anerkende og adressere dem.
- Her viser vores undersøgelse, at jurister ikke i dag er hele løsningen, siger han og henviser til, at kendskab til retshjælpen er en naturlig del af løsningen.
Hvad så nu?
Nu skal projektets data viderebehandles og konklusionerne forfines.
- Derudover er vi ved at indsamle yderligere data for at få et bredere blik på, hvordan retshjælp og velfærdsstaten hænger sammen, og hvad der sker, når velfærdsstaten trækker sig tilbage og overlader hjælpeopgaver til civilsamfundet. Og vi ser frem til at bruge vores fund i vores retshjælpsfag for vores jurastuderende – et fag, der er skabt i samarbejde med Retshjælpen Fyn, fortæller Ole Hammerslev.
I forskningsgruppen ser de frem til at diskutere tillidsskabende strategier med interessenterne i fremtiden.
- Her er stikord som synlighed, kontinuitet, høj faglighed, kendskab til målgruppens livsvilkår og så videre væsentlige, afslutter Ole Hammerslev.
Læs rapporten Veje til retshjælp fra et borgerperspektiv.
Mød forskeren
Ole Hammerslev er professor på Juridisk Institut, hvor han blandt andet beskæftiger sig med retssociologi, retshjælp og retssikkerhed.