Menu

Nye bevillinger til Samfundsvidenskab

Fem forskere ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har fået støtte til at igangsætte nye forskningsprojekter.

En række bevillinger tilfalder forskere ved SDU’s Samfundsvidenskabelige Fakultet. Få et overblik herunder.

Chris Horbel, lektor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, har – sammen med Brooks Kaiser – modtaget 287.856 kroner fra Styrelsen for Forskning og Uddannelses internationale netværks program til projektet ”Sustainable Tourism Development in the Nordic Arctic”. Projektet foregår i samarbejde med canadiske, norske, svenske, færøske og islandske partnere.

Jan Stentoft, professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, har modtaget 3,2 mio. kroner fra Industriens Fond til projektet ”Sales and Operations Planning”. Formålet er at kaste lys over de menneskelige aspekter og processer, der ofte er overset, fordi virksomheder lægger for meget vægt på teknologi. Foruden Jan Stentoft består forskningsteamet af Lone Kavin, Ole Stegmann og Per Vagn Freytag. Læs mere om projektet  her.

Kim Klyver, professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, har fået tildelt to bevillinger:

  • Han har modtaget 970.000 kroner fra Carlsbergfondets ”Semper Ardens” virkemidler til at skrive et banebrydende bogprojekt med titlen ”Entrepreneurial networks: The individual strikes back (EntNet)”.
  • Han modtager – sammen med Martin Senderovitz, Mette Søgaard Nielsen og Simon Fietze – 240.319 kroner fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse – det såkaldte internationale netværks program, som støtter internationalt forskningssamarbejde. Pengene skal bruges til projektet “Exploring the multi-level phenomenon of nascent entrepreneurship”, der foregår i samarbejde med en kinesisk partner.

Olivier Schmitt, lektor ved Institut for Statskundskab, har modtaget 3.890.000 kroner fra Carlsbergfondets stipendier til fremtrædende lektorer til projektet ”Transforming Armed Forces in the 21st Century”.

Ying He, adjunkt ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, har modtaget 140.440 kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til et forskningsophold i udlandet. Hans projekt har titlen ”Selling Probabilistic Goods in Vertical Market”.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies