Skip to main content
Kronik

Der er masser af arbejdskraft ude i verden – lad os skabe fremtidens inkluderende økosystem

Der er behov for at tiltrække og fastholde globalt talent på arbejdsmarkedet, og også for at udvikle en kultur, der er åben og inkluderende overfor migranter generelt, lyder det bl.a. fra Maria Elo i denne kronik.

Af Maria Elo, lektor på Institut for Virksomhedsledelse, SDU

Danmark kommer til at mangle hænder og hjerner - både i form af medarbejdere og iværksættere - hvis vi vil sikre landets vækst og velfærd. Og det gælder ikke kun indenfor sundhedssektoren, men overalt i samfundet.

Vi bliver ikke flere til at løse de opgaver, som skal løses. Tværtimod ser mange vestlige lande ind i en fremtid med aldrende befolkninger, og selvom ældre i dag er langt mere arbejdsdygtige og -villige end tidligere, så er demografien et kæmpeproblem for vores fremtidige økonomi. Men der er masser af arbejdskraft i verden, så der er hjælp at hente – hvis vi er smarte nok til at tiltrække talentet.

Talrige forskningsbaserede undersøgelser viser, at en innovativ migrations- og uddannelsespolitik kan rette ubalancerne på vores arbejdsmarked. Problemet er bare, at de danske virksomheder og det danske samfund i det hele taget ikke udviser nogen imponerende evne til hverken at tiltrække eller fastholde det globale talent.

Det er, som om vi slet ikke har opdaget, at migration ikke er, hvad det har været. Der er selvfølgelig migranter, som ikke umiddelbart har kvalifikationer, der lige på stedet kan bidrage til vores økonomi. Men selvom de måske er traumatiserede og flygtet fra krig eller fattigdom kan uddannelse og træning gøre mange af dem jobparate.

I dag er der imidlertid også højtuddannede og yderst konkurrencedygtige migranter, som har opdaget, at de har attraktive muligheder mange steder i verden. Det er et migranttalent, som mange internationale virksomheder slås om at få fingre i.

Denne nye mobilitet betyder, at virksomheder og samfund skal være gode til at tiltrække attraktivt internationalt talent. Og det kræver, at man både kan respektere og integrere fremmede kulturer på arbejdspladserne og i samfundet. Her har Danmark kun begrænset succes.

Ifølge forskningen har succes i denne disciplin ofte meget at gøre med et lands størrelse og kulturelle diversitet. Et stort land, som er præget af etnisk mangfoldighed, er i reglen godt gearet til at tiltrække kosmopolitisk talent og få det til at blive i landet.

Mens et lille land med stor kulturel ensartethed ikke er, fordi det typisk ikke er særligt åbent overfor andre etniske grupper. Det er blevet en konkurrencemæssig udfordring, som de små økonomier skal stramme sig an for at tackle.

Nye expatstudier viser, at migranttalent (af enhver slags) finder det svært at socialisere med den danske befolkning – og det er en ond cirkel, for det betyder, at de har en stærk tendens til at forlade landet igen. For at få udviklet de nye, innovative strategier, der kan tiltrække og fastholde det eftertragtede migranttalent, som de danske virksomheder har brug for, er vi med andre ord nødt til at udvikle en kultur, der er åben og inkluderende overfor migranter generelt.

Den hurtigste og mest troværdige måde at gøre det på er at hjælpe de migranter, som allerede er i Danmark, ind på arbejdsmarkedet enten som medarbejdere eller som iværksættere.

Men flygtningestrømme, klimaforandringer, krige og de globale udsigter i det hele taget synes at have forstærket fordommene om ’de fremmede’ versus ’os’ og igangsætte en nedadgående spiral af splittelse og fremmedfjendskhed.

I Danmark og mange andre vestlige samfund taler man stadig om og ikke med migranter, og arbejder ikke i tilstrækkelig grad sammen med dem om at udvikle robuste løsninger på deres muligheder for arbejde og integration - selvom både virksomheder og politikere har et ønske om at nytænke feltet og udvikle innovative løsninger, der kan involvere og engagere migranterne selv.

Til det formål er der inspiration at hente hos Ashoka (ashoka.org), som er en amerikansk baseret nonprofit organisation, der har fokus på netop at inddrage migranterne selv i skabelsen af succesfulde interkulturelle samfund.

Ashoka ser beskæftigelse og iværksætteri som vejen til målet, og vil blandt andet med sit Hello Europe initiativ ændre fortællingen om migranter fra ’takers’ til ’makers’. Hello Europe søsatte i 2022 sin første Ecosystem Accelerator med fokus på migrant iværksætteri og beskæftigelse.

Dette projekt har kastet lys på, hvordan migranter som arbejdskraft og migranter som iværksættere er flettet sammen. Iværksætteri fører ofte til ansættelse for immigranten, da det gør ham/hende mere ’spilbar’ overfor en arbejdsgiver, og i mange tilfælde skaber migrantiværksætterne også selv virksomheder, som ansætter medarbejdere.

I tilbageblik har de fleste migrant iværksættere været drevet af nød på grund af manglende muligheder for ansættelse. Årsagen kan være alt fra sprogproblemer eller manglende kvalifikationer til direkte diskrimination, og iværksætteriet førte som regel til ikke særligt succesfulde små enkeltmandsvirksomheder.

I dag er der dog mange flere muligheder for migrant iværksættere, selvom store startups (Unicorns) stadig hører til sjældenhederne - men der er meget succesfulde iværksættere i for eksempel Berlin og Paris indenfor teknologi og digitale produkter.

Migrantiværksætteriet er mangfoldigt. Det lever i bedste velgående og påvirker de omkringliggende samfund - faktisk er det en ret stor bidragyder til de europæiske økonomier.

Ifølge den globale iværksættermonitor (GEM) er 20 procent af alle startups i Tyskland migranter. I Sverige var det før pandemien 30 procent (ud af en total migrantpopulation på 20 procent) – og i andre europæiske lande ser vi lignende tendenser.

Data fra migrationsbevægelsen i 2015-17 gennem Europa har også vist, at det totale iværksætteri vokser, når et signifikant antal migranter slår sig ned i en given by eller samfund. Migranterne bidrager tilsyneladende ikke kun ved selv at starte virksomheder, de bringer også ny energi ind i økosystemerne og inspirerer flere i lokalsamfundet til ligeledes at prøve lykken som iværksættere.

Ashoka har fokus på at forandre migrantøkosystemet i praksis gennem etablering af tværgående samarbejder, hvor interessenter fra forskellige sektorer går sammen om at udvikle innovative og realiserbare løsninger indenfor migration og jobskabelse.

På Hello Europe hjemmesiden kan du blandt andet læse om, hvordan forskere og virksomheder som blandt andet IKEA og Zalando arbejdede tæt sammen om at udvikle og lede konkrete projekter. Løsninger og idéer kan skaleres til andre kontekster og således bidrage til at nytænke hele migrantøkosystemet og synet på migration og migranter.

Kronikken er bragt i Jysk Fynske Medier i Erhverv+, torsdag den 14. september 2023.

Kronikken er bragt i Erhverv+

Læs den på erhvervplus.dk

Redaktionen afsluttet: 14.09.2023