nye professorer

SDU får to nye professorer i uddannelse

Ane Qvortrup og Nikolaj Elf blev for nylig udnævnt til professorer i uddannelsesvidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber. Vi stillede fem spørgsmål til professorerne. Læs bl.a. her, hvad professorerne ville forandre, hvis de var politikere for en dag.

Ane Qvortrup bliver professor i uddannelsesvidenskab med særligt henblik på almendidaktik, Nikolaj Elf med særligt henblik på fagdidaktik, de afløser professor Ellen Krogh, der nu går på pension, og professor emeritus Harry Haue, hvis stilling ikke blev genbesat, da han gik på pension.

 

Hvad kommer det til at betyde for jer og miljøet, at I er blevet udnævnt til professorer?

Nikolaj Elf: ”Jeg er både stolt, glad og ydmyg, det bliver suverænt spændende at skulle løfte det stærke fagmiljø for didaktisk forskning videre. Og så prøver jeg ellers at gå til opgaven med samme uimponerethed, som jeg gør i andre sammenhænge.” 

Ane Qvortrup: ”Jeg er, som Nikolaj, både stolt, glad og ydmyg og føler et stort ansvar for at fastfolde og videreføre det stærke didaktiske miljø, vi har opbygget her på SDU. Det er særligt spændende, at vi begge er blevet professorer, fordi det forhåbentlig kan skabe ekstra dialog og dynamik mellem vores forskellige fagområder: almen- og fagdidaktikken. Jeg store forhåbninger til, at dette kan bidrage med spændende perspektiver til uddannelsesforskningen. ”

 

Hvis I var politikere for en dag, hvad skulle så straks ændres på uddannelsesområdet?

Nikolaj Elf: ”Jeg ville besinde mig på den hastighed, man forandrer uddannelsessystemet med i disse år. Politisk er der nogle stærke forestillinger om, at man kan forandre ting hurtigt, men man undervurderer kompleksiteten, og hvor hurtigt forandringer reelt kan ske. Jeg kunne godt ønske mig, at uddannelsesforskningen fik bedre mulighed for at kvalificere forandringerne.”

Ane Qvortrup: ”Jeg vil styrke dialogen med forskningen, også gerne forud for at der tages beslutninger. Baggrunden for dette fokus kan eksemplificeres med den nye gymnasiereform, som bl.a. satte dannelse på dagsordenen. I regeringens oprindelige udspil var der tale om, at dannelse skulle opdateres til at bestå af kompetencer inden for digitale, innovative, globale og karrieremæssige områder. Efter en debat blev almendannelse føjet hertil, men det er i forskellige sammenhænge blevet beskrevet som fx ’sukker på toppen’. Det ville være hensigtsmæssigt at tage udgangspunktspunkt i en dialog om, hvad formålene egentlig er med uddannelserne. Man fokuserer mest på at evaluere det, der er igangsat, fremfor at give plads til mere eksplorativ forskning i, hvad uddannelsessystemet egentlig består i.”

 

Hvilken myte om læring og uddannelse er det vigtigst at gøre op med?

Nikolaj Elf: ”Først myten om, at det er let at ændre et fag og integrere eksempelvis ny teknologi i takt med digitaliseringen af et samfund. Man er nødt til at indarbejde i sine forandringer, at skolefagene har en lang historie og er så kulturbårne, at det bliver en træg og krævende proces at skabe forandringer, og det kræver forståelse for, hvad fagene er bygget op af.  Men ligeså vigtigt myten om, at uddannelse ikke behøver at være videns- og forskningsbaseret. I Danmark lever en opfattelse af, at det er en kunst at undervise, og man stiller sig lidt tvivlende over for, om videnskab om uddannelse nu også kan bruges til noget, mens uddannelsesvidenskab er et meget anerkendt felt uden for Danmark.”

Ane Qvortrup: ”Jeg synes, Nikolaj rammer meget plet ift. forandringer af uddannelse og kan udvide det til at gælde uddannelsessystemet i et bredere samfundsmæssigt perspektiv, hvor det så handler om myten om, at globale og sociale forandringer såsom migranter og flygtninge eller digitalisering meget direkte påvirker og ofte har negativ indflydelse på, hvordan vi laver skole i Danmark. Dette begrunder også min tidligere fremhævede pointe om, at der er brug for eksplorativ forskning, der langsomt og gradvist undersøger forandringer med respekt for de meninger, der skabes i forskellige sociale sammenhænge”

 

Hvorfor blev uddannelsesvidenskab lige jeres område?

Nikolaj Elf: ”Jeg har altid befundet mig virkelig godt i uddannelsessystemet og syntes, det gav nogle fantastiske muligheder. Så det voksede egentlig meget naturligt frem. Mens jeg læste Nordisk på KU engagerede jeg mig i studenterbladet og blev interesseret i at skrive om, hvad grundlaget egentlig var for danskfaget. Efter endt uddannelse kom jeg med i Undervisningsministeriets arbejdsgruppe ”Fremtidens danskfag”, og så udviklede det sig derfra.”

Ane Qvortrup: ”Jeg læste også nordisk litteratur og sprog oprindeligt, men i forbindelse med en ansættelse i HR-udvikling her på universitetet blev jeg optaget og forstyrret af, hvordan uddannelsesmæssige forandringer (i første omgang indførelse af portfolioen) påvirker uddannelsessammenhænge gennem den mening, de bliver tillagt, og den funktion, de tænkes at skulle opfylde. Det var den forstyrrelse, der bragte mig i retning af en forskningskarriere inden for  uddannelsesvidenskab ”

 

Hvad optager jer, når I ikke forsker eller underviser?

Nikolaj Elf: ”I fritiden er jeg meget orienteret mod praktiske og håndgribelige ting som en modvægt til at være så meget hovedmenneske på arbejde. Jeg har to bistader sammen med mine børn. Det begyndte på en tur til Hamborg, hvor min søn på 7 år blev meget optaget af bistader. Så tog vi et bikursus sammen, og nu kan jeg levere honning til alle de kolleger, som er interesserede. Det er virkelig en dejlig måde at få mulighed for at være naturfaglig på!”

Ane Qvortrup: ”Min familie og min have fylder al fritiden. Med hensyn til haven er der rigeligt at tage sig til i vores store have uden for Svendborg. Sidste år gravede jeg en masse nye bede og plantede 80 historiske roser, og de skal jo altså nusses om og beskæres jævnligt. Det nyder jeg meget. 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies