Danskerne har særligt hang til boligindretning

Vi investerer i samtalekøkkener, wellness-badeværelser, designermøbler og mange sidder klinet til skærmen, når boligprogrammerne inspirerer til ny indretning. Danskerne bruger – i forhold til de fleste andre nationaliteter – mange ressourcer både økonomisk, følelsesmæssigt og tidsmæssigt på indretningen af hjemmet. Og de senere års massive mediedækning af boligarkitektur og -indretning efterlader indtryk af, at interessen aldrig har været større. Men i virkeligheden er danskernes særlige begejstring for hjemmet dybt forankret i historien.

Værner om hyggen

Især stjernearkitekter som Arne Jacobsen, P.H. og de øvrige fremtrædende funktionalister og lanceringen af Bo Bedre i 1961 har sat væsentlige aftryk på indretningen af de danske hjem. Det udfolder lektor Malene Breunig fra Institut for Kulturvidenskaber i sin nye bog Den iscenesatte bolig. Fem studier om hjemliggørelse i det 20. århundrede.

-Kulturpersonligheder som Poul Henningsen og Arne Jacobsen m.fl. har enorm betydning for den sejlivede tradition vi har i Danmark for at tillægge hjemmet stor værdi som noget helt fundamentalt i det at være menneske. Deres design og arkitektur til den brede middelklasse værner om den hjemlige hygge i modsætning til eksempelvis den tyske Bauhaus-bevægelse strenge industrielle stil, forklarer lektor Malene Breunig og uddyber:

-Og så bæres det moderne danske design frem af en kolossal formidlingsindsats. Igennem boligvejledningslitteratur, artikler i forbrugerbladet Tænk og samarbejde med brugsforeningerne, når arkitekternes møbler og grundholdninger vældig bredt ud til den danske befolkning. De er på mange niveauer med til at formgive velfærdsstaten, fastslår hun.

Bo bedre i parcelhuset

Arkitekternes brede formidling og tilgængelige design betød, at boligindretning i dansk kontekst fik bred interesse i befolkningen. Dette område var altså ikke længere kun forbeholdt den økonomiske overklasse - som det var tilfældet i Danmark indtil funktionalisternes indtog - og som stadig gælder i mange andre lande. Og den tendens udbygges yderligere, da boligmagasinet Bo Bedre lanceres i 1961 - midt i det danske parcelhus-boom.

- Bo Bedre blev en øjeblikkelig succes med enormt mange læsere, fordi en ny generation af danskere havde brug for inspiration og forbilleder, nu de skulle realisere drømmen om eget hus i landets nye parcelhuskvarterer og satellitbyer, fortæller lektor Malene Breunig. 

Med Bo Bedres indtræden på den danske boligscene kommer der også nye inspirationskilder til, idet magasinet nødigt vil ekskludere gennemsnitsdanskeren ved kun at bringe boligreportager fra uopnåelige boliger hos den kulturelle overklasse, der dyrker den moderne funktionalistiske stil. Derfor lader man sig bl.a. inspirere af svenske magasiner, der repræsenterer en mere traditionsbunden, hyggelig og nationalromantisk indretning af hjemmet. Dermed får de nye danske boligejere mindst to ben at gå på indretningsmæssigt.

Husker du barndomshjemmet?

I forhold til boligindretningens udviklingshistorie i Danmark er det dog værd at bemærke, understreger Malene Breunig, at hjemmet for alle mennesker til alle tider har en særlig betydning. Det skyldes vores forhold til barndomshjemmet.

-Oplevelsen af et hjem er blandt vores allerførste erfaringer, oplevelsen af møblerne og rumfordelingen lagrer sig som et mentalt skema, vi tager med videre i voksenlivet, hvor man så kan vælge enten at imitere eller lægge afstand. På den måde spiller hjemmet en særlig rolle for os, fordi det på samme tid er et praktisk projekt og et eksistentielt projekt, der er en integreret del at personligheden, fastslår Malene Breunig.