Skip to main content
DA / EN

Udfordringer ved konsortiemodellen

En væsentlig forskel er variationerne over mål og midler. Et projekt med et fastlagt mål er væsentligt forskelligt fra et projekt med et fastlagt middel; de to varianter kan ses som hinandens modpoler:

 

OPI projekt med fastlagt mål

OPI projekt med fastlagt middel

Sigtet med projektet

Opnå konkret mål.

Opnå anvendelse af konkrete midler.

Udvælgelse af partnere

Alle partnere involveres fra projektets start

Partnere udvælges og involveres efterhånden som projektet skrider frem

 

Som eksempel på de to varianter af konsortiesamarbejdsmodellen, kan DEFU-STEPP-projektet (www.welfaretech.dk) og BIV-projektet (www.invia.nu) fremhæves:

DEFU-STEPP projektet

BIV-projektet

Projektet DEFU-STEPP (den fuldautomatiske sterilcentral og procedurepakning) har til formål at udvikle og producere relevante hjælpemidler og designelementer til automatisering af sterilcentraler.
Det er forventningen, at effektiviteten på sterilcentraler forbedres;at nedslidning af personale formindskes og at bakteriekontrollen forfines.
Endvidere skal projektet gerne give virksomhederne mulighed for en øget omsætning og adgang til nye potentielle markedsområder med eksportmuligheder.
Projektet skal endvidere på et mere overordnet niveau illustrere, hvordan forretningssystemer kan udvikles til inddragelse af de rette aktører, og hvordan offentlige kunder kan sammentænkes med private producenter og rådgivere i løsninger på større komplekse opgaver, som de ellers ikke samarbejder omkring.

Projektets partnere har været defineret på forhånd og ledes af Institut for Teknologi og Innovation ved Syddansk Universitet. Endvidere deltager en række forskellige partnere i projektet som dækker konsulenter, personale fra sterilcentraler fra en række sygehuse, producenter og tredjeparter fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet.



Projektet Brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier (BIV) skal udbrede kendskabet til brugerdreven innovation hos både brugere og private leverandører af velfærdsteknologiske produkter.

De involverede partnere i projektet er, Region Syddanmark, Designskolen Kolding og Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet i Kolding. Øvrige partnere (personaler fra sygehuse, videninstitutioner, virksomheder m.v.) involveres løbende i projektet, og der er afsat midler i projektet til ad-hoc involvering af nye partnere.

Som et vigtigt led i projektets aktiviteter er der blevet lavet en online innovationsbørs, som er døbt INVIA (www.invia.nu), hvor læger, sygeplejersker, patienter, pårørende, virksomheder m.fl. kan uploade ideer til produkter, services, procesforbedringer mm. til forbedringer i social- og sundhedssektoren. Disse ideer evalueres af et innovationspanel, som også vurderer, hvordan ideerne indledningsvis kan føres ud i livet, eksempelvis ved indkøb, udvikling, patentsøgning eller samarbejde med virksomheder. Endvidere er en række konkrete projekter igangsat, som skal træne sygehuspersonaler i brugerdreven innovation og gøre dem bevidste om det i hverdagen, således at de aktivt søger forbedringsmuligheder og udvikler nye ideer til produkter og services. På nuværende tidspunkt har man arbejdet på at involvere virksomheder, når et konkret sygehus har accepteret at købe det færdigt udviklede produkt.

Til hver model knytter der sig nogle forskellige udfordringer, som det er specielt vigtigt at håndtere. Disse udfordringer influerer nemlig på 1) den proces, parterne skal gennemføre sammen, og 2) deresultater, der kan opnås af samarbejdet:



OPI-projekt med fastlagt mål

OPI-projekt med fokus på anvendelse af fastlagt middel

Styrker

  • Gode chancer for at opnå konkrete outputs, når målet er fastlagt
  • Gode chancer for at eksperimentere med forskellige metoder, som genererer nye ideer og perspektiver

Udfordringer

  • Stor risiko for atfastlagte mål stopper lysten til eksperimenter og bremser opgøret med gængse forestillinger om, hvad brugbare løsninger er
  • Stor risiko for, at en fastlagt deltagerliste kan være en spændetrøje for projektets udvikling og eksperimenter
  • Stor risiko for, at stadig eksperimenter med metoder fører til, at konkrete resultater udebliver
  • Stor risiko for, at et eksperimenterende islæt kan udelukke private partnere fra at deltage i de offentlige aktørers innovationsproces, hvormed relevansen af innovationen ikke er synlig for de private virksomheder

Mere viden om konsortiemodellen:
Clarke, A. H., Evald, M. R. & Munksgaard, K. B. (2011). Samarbejde mellem offentlig og private aktører om innovative projekter. Årsrapporten fra Center for Entreprenørskab og Småvirksomhedsforskning: CESFO.

Sidst opdateret: 26.10.2016