Mænds liv bliver forlænget med helbredstjek
Et nyt stort dansk studie fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital viser, at et grundigt helbredstjek sætter gang i forebyggelse af hjerte-karsygdomme hos mænd i 60’erne og reducerer deres dødelighed markant.
Artiklen er revideret den 15. september 2025 med denne boks.
Hovedstudiet med data fra alle 31.268 inviterede mænd fandt ikke, at invitation til kardiovaskulær screening, her kaldet helbredstjek, reducerede dødeligheden betydeligt hos mænd i alderen 60-64 år. Her var resultatet en 6 procent reduktion i dødelighed.
Studiet så dog på tidsskriftets opfordring også på data udelukkende fra de mænd, der tog imod tilbuddet om screening, en såkaldt per protokol-analyse. Det er data fra denne analyse, der fokuseres på i denne nyhedsartikel, og som viser en positiv effekt og reduktion i dødelighed.
- Vi spurgte os selv om hvad man mon helst ville vide; om invitation til et helbredstjek virker, eller om selvet sundhedstjekket virker, udtaler Jes Lindholt:
- Med vores per protokol analyse kunne vi beregne en 17 procent reduktion i dødeligheden hos dem, der var mødt op til screening sammenlignet med kontrolgruppen - dem, som ikke var blevet inviteret til screening. Men i hovedanalysen kan vi ikke dokumentere en tydelig, positiv effekt på invitationen til screeningerne. Men for os handler det om, hvad man vil tjekke; effekten af en invitation til et helbredstjek eller effekten af selve helbredstjekket, som er der, hvor vi har en dokumenteret 17 procents reduktion i dødelighed, fortsætter han.
Hjerte-kar-sygdomme og blodpropper er blandt de hyppigste dødsårsager blandt mænd. Eksperter vurderer, at op mod 80 procent af tilfældene kan forebygges blandt andet ved at opdage sygdom i tide og behandle den.
Derfor har man i Danmark som forsøg tilbudt store grupper af mænd et samlet helbredstjek med scanninger, blodprøver og blodtryksmålinger. Nu har forskere fra SDU og OUH, med studiet DANCAVAS II, opgjort effekten af helbredstjekket hos med i alderen 60 til 64 år.
- For den gruppe som tog imod tilbuddet om et tjek, så vi en markant lavere dødelighed på 17 procent sammenlignet med kontrolgruppen – altså dem, som ikke fik tilbudt tjekket, forklarer Jes Lindholt, professor i karkirurgi ved Klinisk Institut, SDU og OUH, som er en af forskerne bag studiet:
- Det er et større udbytte end noget andet screeningsprogram tidligere har vist.
Studiet omfattede i alt over 31.000 mænd i Danmark. Heraf fik 6.000 tilbudt et helbredstjek. For de som tog imod tjekket, var dødeligheden målt syv år efter helbredstjekket hele 17 % lavere.
De screenede mænd får oftere tilbudt forebyggende medicin
Studiet viste også, at de mænd, som blev screenet, oftere begynder på forebyggende medicin.
-Vi ved, at op mod 80 procent af tilfældene af hjertekar-sygdomme og blodpropper kan forebygges, så det er vi glade for, at vi med helbredstjekkene har fået sat skub i, siger Axel Diederichsen, professor i hjertesygdomme ved Klinisk Institut, SDU og OUH.
Den forebyggende medicin består af kolesterolsænkende midler som statin og blodfortyndende midler som aspirin. Mens statin generelt er gavnlige og sikre, kunne forskerne se, at der hyppigere var alvorlige blødninger hos de mænd, som fik aspirin.
-Det tyder på, at aspirin bør bruges med stor forsigtighed til forebyggelse i denne aldersgruppe – også selvom der er forkalkninger i kranspulsårerne, forklarer Axel Diederichsen.
-Det bør fremadrettet være et opmærksomhedspunkt ved lægerne, som udskriver medicinen.
Ældre mænd har større gavn af screeningen
Forskerne peger på, at et tidligere studie (DANCAVAS 1) viste en endnu højere gevinst hos mænd på 65–69 år. Det tyder på, at screeningen måske virker bedre hos lidt ældre mænd.
Fremtidige studier bør desuden undersøge, om kvinder kan have gavn af et tilsvarende tilbud.
Resultaterne er netop blevet præsenteret på verden største hjertemedicinske kongres: ESC 2025.
Om studiet
Studiet, DANCAVAS II, omfattede 31.000 mænd i Danmark i alderen 60-64 år. 6000 af dem blev tilbudt et helbredstjek med scanninger, blodprøver og blodtryksmålinger.
Af de 6000, som fik tilbuddet om helbredstjek tog 62 procent imod. Her så forskerne, at der var en 17 % lavere dødelighed for dem, som har fået et helbredstjek. Det er så stor en gruppe, at det er statistisk sikkert.
Forskerne har efter syv år opgjort dødeligheden for grupperne.
Studiet er publiceret i European Health Journal og præsenteret på verdens største hjertemedicinske kongres: ESC 2025
Mød forskeren
Jes S. Lindholt er professor og overlæge i karkirurgi ved Forskningsenhed for Hjerte-, Lunge, og Karkirurgi ved Klinisk Institut, SDU og Hjerte, Lunge og Karkirurgisk Afdeling T, Odense Universitetshospital.
Mød forskeren
Axel Diederichsen er professor i hjertesygdomme ved Forskningsenhed for Kardiologi ved Klinisk Institut, SDU og Hjertemedicinsk Afdeling B, Odense Universitetshospital.
Læs studiet
Studiet: "Outcomes of cardiovascular screening in men aged 60–64 years: the DANCAVAS II trial" er publiceret i European Health Journal