Mysteriet om den halshuggede viking

Af Marianne Lie Becker, mlbecker@health.sdu.dk

På en skovtur ved Lehnskov Strand nær Svendborg kom en flok naturelskere lidt på afveje, et stykke væk fra stien.
En af dem så noget stikke op fra skovbunden, det var umiskendeligt noget af et kranium. Det meste stadig begravet, men øjenhulen og glimt af et tandsæt afslørede, at der var tale om et menneske.

Gruppen ringede til politiet. Og så gik det maskineri i gang, som er fast procedure ved fund af døde mennesker. Første led er retsmedicineren, som har vagten på Fyn denne søndag.
Da der er tale om knogler og ikke umiddelbart hud og hår, ved retsmedicineren, at retsantropologerne skal ind over sagen.

Film: Anders Boe 

- Retsmedicineren, der er på vagt den dag, er en jeg kender, så hun ringede og spurgte mig, om jeg ville med ud til findestedet, fortæller Dorthe Dangvard Pedersen, retsantropolog på Antropologisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut på SDU - i daglig tale ADBOU.

En sjælden tur i marken

Det ville Dorthe Dangvard Pedersen gerne. Selvom hun og kollegerne indgår i det kriminaltekniske beredskab, er der sjældent brug for hendes kompetencer i marken. For det første er der ikke mange fund af uidentificerede afdøde. Og for det andet er der endnu sjældnere tale om knogler, kranier og skeletter.

-Vi er kun blandet ind i politisager et par gange om året. Men vi har den relevante viden, når et knoglefund skal identificeres.

- Jeg kunne hurtigt se, at det var et gammel kranium, der lå der i skovbunden. Det er generelt svært at se, hvor gammel en knogle er, men her var jævnt og voldsomt tandslid uden moderne tandarbejde som eksempelvis fyldninger.  Så selvom vi også kunne se, at afdøde var blevet halshugget, var der ikke tale om en nyere drabssag, som skulle efterforskes af politiet. Derfor fik vi kraniet med tilbage til vores afdeling til retsantropologisk undersøgelse.

Slagsbror mistede hovedet

En retsantropologisk undersøgelse består især af tidsbestemmelse , alders- og kønsbestemmelse, og bud på en dødsårsag.

- Selv uden resten af skelettet kan vi se, at kraniet har tilhørt en mand. Det afsløres af den tilbageskrånende pande, de markerede øjenbrynsbuer og måden, som kraniet hæfter på nakkemuskulaturen. Et bud på en alder er 40-55, år baseret på tandslid og de kraniesømme, der vokser sammen med alderen og her er næsten udviskede. Tandslid og kraniesømme er generelt ikke gode til at aldersbestemme, og vi kan derfor ikke komme rigtig tæt på alderen da vi kun har et kranium.

Kraniet har tidligere skader både i tindingen og på kindbenet, hvilket tyder på, at han har været i kamp.
Sidst men ikke mindst viser et tydeligt hak ind i halsen, at afdøde er blevet halshugget. Så langt så godt. Dorthe Dangvard Pedersen har at gøre med en mandlig slagsbror, som er blevet halshugget, konkluderer hun.

Tilbage til vikingetiden

Dorthe Dangvard Pedersen og kollegerne kan se, at kraniet er gammelt, men de må have hjælp udefra for at finde ud af, om det er 10, 100 eller 1000 år gammelt. Så kraniet sendes til kulstof 14-analyse.

- Analysen viser, at kraniet er omkring 1200 år gammelt og altså fra vikingetiden. Vi har dermed at gøre med en halshugget vikingekriger.

Her slutter sporet i opklaringen af mysteriet om den halshuggede viking. For uden resten af kroppen er der ikke mere information at hente. Skelettet dukkede ikke op under udgravningen af kraniet, men det er sandsynligt, at det er begravet et sted i nærheden.

Museet graver videre

Svendborg Museum har indhentet tilladelse hos godsforvalteren på Lehnskov Gods, som skoven hører under, til en udgravning. Den vil finde sted i løbet af foråret 2017.

- Fundstedet kan gemme på resten af kroppen, men der er næppe tale om en begravelse eller en gravplads fra vikingetiden. Dertil er fundstedet for atypisk. Det ligger i et meget fugtigt område, hvor man normalt ikke ville begrave folk i vikingetiden.  Vores første besigtigelse af fundstedet giver os grund til at tro, at kraniet ikke ligger ”in situ”, det vil sige på gerningsstedet,” fortæller Per Orla Thomsen, afdelingsleder  ved Arkæologi Sydfyn og Svendborg Museum.

Han formoder, at kraniet er gravet op på et tidspunkt, hvor man har gravet en afvandingskanal på stedet. Hvis der ligger andre skeletdele på stedet, kan de derfor ligge forholdsvis spredt. Da der næppe er tale om en grav, er det vanskeligt at gætte på, om han er lokal eller fremmed.

Vikinger flere steder på Fyn

- Lokalt kender vi gravpladser fra vikingetiden både i Vindeby på Tåsinge og i Rantzausminde på fynssiden. Til begge gravpladser hører bebyggelser, som manden kan høre til, hvis han er lokal.

På øen Iholm i Svendborgsund ligger desuden en større vikingeskat med mere end 500 sølvmønter, sølvarmringe foruden afklippede stykker af sølvarm- og halsringe.

- Forhåbentlig vil vores udgravning kunne kaste yderligere lys over mysteriet ved Lehnskov.

En lagerhal fuld af skeletter

Dagligdagen på Retsantropologisk Afdeling består af meget andet end mordgåder. Dorthe Dangvard Pedersen har sin daglige gang i SDU's skeletsamling, hvor 16.000 menneskeskeletter opbevares på gamle biblioteksreoler i en uanselig lagerhal.

De 16.000 skeletter bidrager med en viden, som er langt fra uanselig. De fortæller utallige historier om aldersudvikling, børnedødelighed og udbredelsen af sygdomme.

Knoglerne er fundet i arkæologiske udgravninger over hele landet. Ud fra dem kan Dorthe Dangvard Pedersen og kollegerne bidrage med helt ny viden om Danmarks fortid.

Svar på fortidens gåder

Hvor gamle blev vi før i tiden i forhold til i dag? Hvilke sygdomme døde man af i gamle dage? Hvorfor døde så mange børn? Spørgsmålene som hele tiden får bedre og mere fyldestgørende svar, er mange.

For eksempel viser afdelingens analyser af skeletter fundet ved udgravninger i Odense, at middelalderens frygtede sygdom spedalskhed muligvis er udryddet i byerne i Danmark allerede i starten af 1400-tallet, kun lidt over 100 år efter man oprettede særlige spedalskhedshospitaler, hvor de syge blev isoleret.

Et andet vigtigt fund handler om tuberkulose. Sygdommen blev meget udbredt i de tidlige industrialiserede byer fra slutningen af 1700-tallet, men studier af skeletter fra Ribe viser, at sygdommen allerede var udbredt i middelalderen.