Spil computer i dansktimen

 Af Susan Grønbech Kongpetsak, suko@sdu.dk

Hold digtoplæsning for klassekammeraterne eller spil computer i dansktimen, analyser spillets fortælling og opfind dit eget nye computerspil. Dansk i folkeskolen skal være en mere nærværende og inddragende oplevelse for at sikre kvalitet i undervisningen for den enkelte elev.

Det er et af målene med et nyt stort forsøgs- og udviklingsprogram i folkeskolen til 20 mio. kr. som forskere fra Institut for Kulturvidenskab på SDU har været med til at vinde i et konsortium med bl.a. University College Lillebælt og Aalborg Universitet.

Projektet er søsat af Undervisningsministeriet, Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening og er et nybrud i danskundervisningen. Efter mange års fokus på læsning og skrivning vendes blikket nu mod de litterære og dannelsesmæssige sider af dansk.

Den lille forsker

Ideen med projektet er se eleven som en lille forsker, der skal sendes på opdagelse i teksten fremfor at køre træt i de gængse tekstanalysemodeller, som en del danskundervisning stadig er præget af. Der skal med andre ord testes og udbredes en mere undersøgelsesorienteret undervisning.

- Lærere kommer i dag nemt til at positionere sig, så de afgør, om elevernes svar er korrekte eller forkerte. Med en undersøgende tilgang skal lærerne trække sig lidt tilbage og lade undersøgende spørgsmål gå klassen rundt. Det skal gøre eleverne mere aktive, og man undgår, at nogen sidder og gemmer sig, forklarer lektor Nikolaj Elf fra Institut for Kulturvidenskab på SDU, der er med i den overordnede ledelse af projektet.

Litteratur som reservoir

I undersøgende danskundervisning skal eleverne læse litteratur langsomt. Strategien er, at teksten først skal opleves, opdages og tekstforståelsen afprøves, før man går i gang med selve fortolkningen.

Det giver mere plads til elevernes egne tanker, billeder og følelser i danskundervisningen. Tesen er, at det styrker deres evner til at fortolke.

- Det er meningen, at eleverne skal gøre viden i stedet for at få viden. Fremfor at reproducere en lukket forestilling om, hvordan man fortolker eksempelvis Henrik Pontoppidan eller en nyere forfatter som Dorthe Nors, så anskuer vi den skønlitterære tekst som et reservoir af viden, der kan rumme mange forskellige betydninger, siger Nikolaj Elf.

- Vi udvider altså paletten af måder, man kan undervise i dansk på. Ligesom flere elever forhåbentlig opdager, hvor brugbare litterære tekster er til at forstå dem selv og deres omverden.

Godt for svage læsere?

86 elever i 8. klasse på Kulsbjerg Skole ved Vordingborg har i øjeblikket dansktimer på den undersøgende måde, da skolen er blandt pilotskolerne i projektet. Og både de fire dansklærere og eleverne er super positive, fortæller skolens læsevejleder og projektkoordinator Nana Begtrup Christensen.

- Projektet er fedt, fordi eleverne skal åbne sig for litteraturen og har en oplevelse med litteratur, som de så skal undersøge, hvorfor de har. Teksterne – lige fra en sang af Ulige Numre til novellen Pax af Sanne Munk Jensen – er rigtig gode og spændende, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg er meget spændt på, om den undersøgende tilgang er særligt givende for de svageste læsere. Indtil videre er de super positive og deltager aktivt.  De er også begyndt at henvise til de forskellige strategier, man læser teksterne ud fra i projektet. Den store udfordring er, at teksterne appellerer så meget til at drøfte elevernes egne erfaringer, at det er sin sag at få dem tilbage til teksten igen,” fortæller læsevejlederen.

Faglige snakke

Nana Begtrup Christensen understreger samtidig, at den nye form for danskundervisning kræver gode danskfaglige snakke og stor faglig bevidsthed hos dansklærerne, hvis den skal blive så faglig og tekstnær, som det er tanken med forsøget.  

Forsøgs- og udviklingsprogrammet rulles ud som et såkaldt lodtrækningsforsøg, der begynder efter sommerferien.

Her udtrækkes 100 skoler til at undervise eleverne i 7.- 8. klasse i dansk ved hjælp af særligt designede undersøgelsesorienterede forløb, som de får fra projektets forskerteam.

Mens 75 kontrolskoler skal undervise 7.-8. klasse, som de plejer. Gennem spørgeskemaer og nyudviklede tests kortlægger forskerne efterfølgende, hvilken undervisning, der giver de bedste resultater. Projektet varer indtil 2018.